Én plante gør ingen have - sådan kan man vel godt omskrive det gamle ordsprog. Det er jo først i et samspil med andre planter at havens spændende magi kan opstå.
Søger man efter en haves `sjæl` må den findes i substansen af planter - deres indbyrdes forhold i ligheder og forskelle - i struktur, tekstur, farve og form - i bladenes kontrast mellem størrelse, glans og mønstre. Derude i haven findes en verden af skønhed, poesi og stemning, det opstår i samspil med lyset, vejret, lyde og dufte og alle de udefinerbare ting som menneskets fantasi, drømme og følelser.
Forår - forny - forandre - forbedre - forvente - forbavse - forfriske - fornøje - forgængelig - forfald - forgå.
Havens `langsomhed`står i skærende kontrast til den digitale modernitet. Gennem sin ro kan haven være det frirum, hvor der er tid til nærvær, refleksion og eftertanke.