Årets første sommerdag - update

Jeg hører til de heldige, som netop har haft 4 dages fri. En del af tiden er naturligvis blevet brugt i kolonihaven. Selv om det stadig er tidligt på året, er der mange ting, som blomstrer for tiden. I en krukke har jeg en klematis, som jeg anskaffede sidste år, og som endnu ikke har fået en endelig plads. Den har overlevet vinteren i en smal plastik-potte, og det er faktisk lidt af en bedrift, for den var med i drivhus-katastrofen. Til alt held kunne den reddes ud af ruinen, og i foråret plantede jeg den op i en større krukke. Nu står den i blomst og byder velkommen ind i blomsterhaven.

Klematis

Esther hjælper mig med at passe haven, og er især glad for at vande. Rundt omkring i haven har vi baljer, som man kan hente vand i, og bevæbnet med sin grønne vandkande, går hun til hånde. Jeg har en magen til, bare lidt større, og det er et stort hit, når vi begge slæber med vores vandkander.

Esther vander

Blomsterhaven ligner ikke helt sig selv i år. Den er oprindeligt anlagt langs med drivhuset og omkring en række rosenbuske, som jeg overtog, da jeg købte haven. Siden kom et bunddække af løvefod, en håndfuld stauder, et kirsebærtræ og georginebedet til. Det har sådan set fungeret fint i de sidste par år, men i år er det jo lidt forandret. Drivhuset er væk, og dermed også bagvæggen til blomsterhaven. Nu står rosenbuskene pludselig lidt midt i det hele, og jeg mistede helt lysten til dem. Derfor har jeg slet ikke klippet dem med i år. De har simpelthen fået lov til at gro videre på sidste års vækst. Jeg var meget i tvivl om hvordan det mon ville gå, men til min store glæde synes roserne at trives. De er selvfølgelig meget højere end de plejer at være, men det er faktisk ikke så dumt, for nu er de med til at skabe et rum, der hvor drivhuset tidlige klarede jobbet. Når roserne er høje, gør det heller ikke så meget at bunddækket er ret heftigt. Sidste år var løvefødderne næsten ved at tage pippet fra roserne, fordi de meget hurtigt nåede op på siden af de trimmede buske. I år står roserne flot over løvefødderne, og måske kan jeg i virkeligheden bedre lide dette look. Gad vide hvordan jeg bedst passer dem, så jeg kan gentage det til næste år? Lige nu nyder jeg bare at blomsterhaven trods alt ikke er helt tabt.

Roser over løvefod

Georginerne har også fået en ny forårsrutine. Jeg plejer at plante dem i potter, når drivhuset var nogenlunde frostfrit. Potterne stod i "kuvøser" lavet ud af flamingo-plantekasser, ind til frosten var helt væk. Planterne fik lov til at nå op i 30 cm i højden, før de blev nippet og plantet ud. Det gav kraftige og tidlige planter, som belønnede mig med en flot blomstring. Men, men, men... sådan blev det ikke i år. Denne gang blev knoldene lagt direkte i jorden, da frosten var forbi og jorden en smule lun. Flere af knoldene havde spirer på, men mange var slet ikke grønne, da de blev lagt. Nu kan jeg se at de fleste kigger lige så fint op over jorden, og flere er snart klar til at blive nippet. Det glæder mig at de tålte denne behandling, for jeg holder af gensynet med min samling, og håber at kunne vedligeholde den i mange år frem.

I år er det de små georginer, som står i blomsterhaven. De store er plantet langs kvashegnet, som godt kan bruge lidt pynt. Det er lige en opgave for georginer, så jeg glæder mig til at se om de synes om pladsen. Der står også en håndfuld under kirsebærtræet. Det har før fungeret godt, så det håber jeg på igen.

Det korte af det lange er, at blomsterhaven måske alligevel bliver helt ok i år. Det håber jeg selvfølgelig altid på, men i år er lidt som et nyt år 0.

Plankeværket

Min bagbo har bygget sig et nyt hus. De har brugt lang tid på projektet, og gjort det hele selv, og det ser rigtig godt ud. Som en del af projektet med det nye hus, har de valgt at anlægge terrasse op imod min have, og får at få lidt fred, har de bygget et hegn. Jeg havde nok forestillet mig et mindre og mere diskret hegn, da de nævnte det for mig, men sådan blev det ikke. Forleden satte de plader på stolperne, og nu er bagenden af min have præget af en massiv afskærmning i næsten 2 meters højde. De har lovet at male det i en passende farve, og vi har aftalt grøn. Det kommer sikkert til at pynte på det, men jeg ved nu alligevel ikke helt om jeg er en fan... Imellem haverne var der i forvejen en ligusterhæk, og den havde jeg fint kunne nøjes med, og nu er jeg lidt spændt på, om den vil kunne trives bag hegnet. Umiddelbart foran hækken på min side står et par rododendron-buske, som jeg ikke er så vild med. Min plan var at fjerne dem til fordel for et udekøkken. Nu vil jeg lige genoverveje planen (og klippe hækken). 

Det er altid lidt spændende at få nye naboer, og det kræver lidt at blive enige om skel og hegn. Jeg går ikke så meget op i at få min vilje. Fred optager mig langt mere, så jeg føler mig ikke forulempet af hegnet, bare lidt overrumplet. Nu må jeg tænke mig godt om, og få det bedste ud af det på min side af skellet.

Hindbærbedet

I min have er et hindbærbed. Det er en af de få ting, som stadig ligger, som da jeg overtog haven. Dog må jeg indrømme, at det nok aldrig har set værre ud. Hindbærplanterne er af den type, som skal klippes ned hvert forår. I år skete det ikke, og nu er det vist for sent. Bedet plejer at vokse til i ukrudt, og hen på året rydder jeg op i det, for at give bærrene en fair chance for sol. I år har det bare fået lov til at ligge uberørt hen, og det er virkelig groet til. Faktisk så meget, at jeg ikke helt kunne se om det overhovedet var gang i hindbærrene i år. Forleden påbegyndte jeg så hindbærplanternes befrielse, og gik i krig mod ukrudt og visne hindbærgrene i bedet. Det er lidt af et projekt, og jeg kom da heller ikke så langt i første omgang. Nu vil jeg tage en bid hver gang jeg er i haven, og med tiden får jeg vel has på sagerne. Til min store glæde kunne jeg konstaterer at der faktisk er en hel del planter i bedet, som bærer frugt. Det bliver nok ikke en imponerende høst i år, men lidt kan vi da nok få, og det ser jeg frem til. Hindbær plejer at være et af de helt sikre hit i haven.

Tobakspibeplante i knop

Tobakspibeplante i blomst

Det er 3. år at jeg har min tobakspibeplante, og i år har den været i fin vækst fra det tidlige forår. Den står op ad huset, og det er mit håb at den med tiden vil vokse op, og omslutte det med et flor af grønne blade. Da jeg kiggede nærmere til den forleden, opdagede jeg at den blomstrer, og nu giver dens navn pludselig meget mere mening. Knopperne ligner virkelig små piber, som hænger ned. Når de folder sig ud, bliver det til de særeste små blomster. De gemmer sig bag løvet, og gør ikke meget stads af sig. Jeg betragter blomstringen som et tegn på god trivsel, og glæder mig over at planten endelig har fået godt fat. Den har godt nok været længe om at etablerer sig, men nu behøver jeg vist ikke at være bekymret for den mere.

Der sker så meget i haven for tiden, og jeg får næsten ikke tid til at skrive om det. Hver gang jeg har været i kolonien, har jeg hovedet fuld af tanker og ideer, og hver gang jeg tager der ud, forsvinder ideerne til fordel for opgaverne. Man skal ikke kigge væk ret længe, når solen bager og alt vokser. Jeg har nok at lave, og derfor forsømmer jeg somme tider bloggen. Det betyder dog ikke at jeg er ved at afvikle den, kun at haven stadig er vigtigere en bloggen om haven. Sådan skulle det jo også gerne være. Jeg kommer helt sikkert igen, når det begynder at regne...

Plantebyttedag i kolonihaveforeningen

Der har været helt fantastisk sommervejr i denne weekend, og til alt held havde jeg afsat det meste af tiden til haven. Især lørdag var der kolonihave på programmet, for vi forsøgte os i år med en fælles plantebyttedag. Alle var inviteret til arrangementet, som skulle vare en times tid, og en fin flok på ca. 15 mand mødte op. I vores forening må det regnes som en succes, selv om jeg naturligvis gerne så at mange flere deltager. Jeg medbragte 3 plantekasser, som jeg ikke længere har brug for, nu hvor jeg kun dyrker på friland. Dem byttede jeg væk og hjem kunne jeg bringe en bakke med græskarplanter. Dem har jeg tænkt mig at plante ud i køkkenhaven, hvis de allerede såede ikke snart kommer frem. Vi har ikke så meget tålmodighed, for jeg vil gerne udnytte det gode vejr til massere af vækst. Andre byttede tomatplanter, sommerfuglebuske, jordbærstiklinge, porre til udplantning og forskellige stauder. Det virkede som om alle gik hjem med noget nyt og spændende, og selv er jeg også ganske godt tilfreds. Særlig glade blev naturligvis vinderne af de fine præmier, som der blev trukket lod om. Jeg var selv på planteskolen for at købe dem, og jeg må da tilstå, at jeg havde håbet på at vinde en af dem. Det sket så ikke, så måske skal vi snart på planteskolen igen.

Græskarplanter

Det er helt utrolig så hurtigt alt gror i min have, hvis man altså lige ser bort fra det, som jeg selv har sået. Når jeg ikke kan komme i haven hver weekend, eller et par gange i løbet af ugen, render det mig af hænde. Det er lidt ærgerligt at skulle kæmpe sig igennem urskove af ukrudt, når jeg tidligere på foråret havde nogenlunde styr på det. Jeg må virkelig være mere opmærksom på at luge, hvilket ikke er min stærke side. I dag har jeg befriet flere af gangene i køkkenhaven fra græs og andet stads, og det pyntede da gevaldigt. Der er blevet luget under to rækker bærbuske og imellem de nye jordbærplanter. Jeg ved godt at jeg har sået et par rækker sommerblomster under buskene i det ene bed, men jeg har glem hvilket bed, og planterne var ikke til at se, så nu kommer de da helt bestem ikke. De er blevet luget godt og grundigt. Ikke så smart, men helt nødvendigt for at holde resten i ave.

Jordbær i blomst

Jeg havde næsten opgivet det gamle jordbærbed, som ligger lige foran mit hus. Sidste år var jeg hård ved det, og trådte rundt i planterne, da jeg satte vinduet i huset. Der kom ikke så mange bær, og jeg indstillede mig lidt på at fjerne bedet. Derfor har jeg i år plantet et af højbedene i køkkenhaven til med nye planter, som jeg har købt. Det er mit håb at de kan være med til at forlænge sæsonen, idet de er remonterende. Af samme årsag har jeg ikke brugt mange sekunder på at passe det gamle bed, men det ser bedet ikke ud til at have noget imod. Faktisk står planterne imellem ukrudtet med et imponerende blomsterflor, og ser ud til at strutte af sundhed. Jeg vil lige genoverveje at sløjfe bedet, og måske endda gå igennem det med et hakkejern, om ikke andet så bare for at vise min gode vilje.

Knopurt i hindbærbedet

Også hindbærbedet lider under min begrænsede tid til havearbejdet, og står nu fyldt med det smukkeste ukrudt. Hindbærplanterne har allerede sat bær, selv om jeg ikke har klippet dem ned, sådan, som jeg plejer. Jeg troede ikke at de ville bære frugt, hvis de ikke blev klippet, men det ser ud som om det bliver til lidt trods alt. Det er jeg rigtig glad for, for hindbær af egen avl er lidt af en himmerrigsmundfuld, og kan slet ikke sammenlignes med købebær i bakker fra supermarkedet. Hvis vi bare får lidt at smage på, så lover jeg at passe bedet bedre til næste år, og måske også fjerne lidt af ukrudtet i løbet af sommeren.

Hosta i mælkejunge

På min terrasse står en gammel mælkejunge, som jeg engang har reddet mig. Den havde engang en særlig potte, som passede perfekt til mundingen, og ikke kunne ses, når planten i den voksede til. Den potte forsvandt i oprydningen efter stormen, og i år må en almindelig potte klare opgaven. I den har jeg "parkeret" en hosta, som stadig ikke har fundet sit endelige hjem, og den ser ud til at stortrives. Det er dejligt, for det er faktisk ikke nogen helt let post at bebo en mælkejunge. Til efteråret skal hostaen nok ud i jorden et sted, men lige nu har det ingen hast, for jeg nyder dette lille syn.

Frø

Når man går ind i mine bede for tiden, så vrimler det med liv. Først blev jeg faktisk lidt forskrækket, for jeg var bange for at der var mus eller rotter på spil, men så stod jeg helt stille og fik øje på denne lille sag: frøen. Nu er jeg helt rolig, for den lever ikke sammen med føromtalte dyr, og denne er så velkommen hos os. Den er ikke let at fotograferer, så jeg håber at du tilgiver kvaliteten. Der er ikke gået nogen stor naturfotograf tabt i mig, men du får lov at kigge med alligevel.

Lupiner

Hvis man har fulgt med på denne blog længe, kan man måske huske at jeg sidste år forsøgte at have Frodighed som tema. Det gik måske ikke så godt, men faktisk er der mange pletter af frodighed (vel at mærker den rigtige slags) i min have. Her er lupinerne efterhånden vokset så godt til at de gør lige det, som jeg elsker; indtager pladsen og holder andet væk. Jeg er vild med disse skønne blomster, og nu kan jeg også glæde mig over dem inde fra huset, for de vokser helt op foran vinduerne.

Ja, huset! Det er faktisk lykkedes mig at finde en dobbelt terrassedør, som skal i huset, så jeg kan slippe af med de grimme vindue og få lys og luft ind. Jeg fandt den i Den Blå Avis, og den flinke sælger kørte den endda ud til mig. Nu står dem på lager ind til jeg får fri længe nok til at sætte den i. Jeg glæder mig helt vildt til at kunne gøre dette projekt færdigt. Når døren er på plads, skal huset males færdigt inde, og også gerne ude, og så skal der bare indrettes. Det bliver super, og måske skal det fejres med en rigtig sommerfest. Det overvejer jeg lige...

Have-ferie i Have nr. 18

I denne uge står programmet på havearbejde i haven, en velkommen forandring fra byggearbejde i kolonihavehuset. Jeg var faktisk også temmelig slidt af at slæbe, og forleden gav min ryg for alvor lyd fra sig, og jeg måtte ty til et par piller og hvile for at blive god igen. Nu gør jeg ikke meget mere ved huset, og i stedet koncentrerer jeg mig om haven, som virkelig også trænger, og jeg er ikke den eneste, som knokler i det grønne. Jeg fangede denne flittige bi på arbejde på mit kvashegn.

Bi på arbejde

Flere af havens frugtbuske er ved at være klar til høst, og min stikkelsbærbusk står med de fineste røde bær. Man nænner næsten ikke at tage dem, for de ser bare så skønne ud.

Stikkelsbær

Under solbærbuskene har jeg sået hør som bunddække. Foreløbig ser det ikke ud af så meget, men jeg forventer at de vil vokse til, og danne et fint grønt tæppe med blå blomster. De skulle kunne blive ret høje, op imod en meter, og det er der altså langt vej igen til. Lige nu måler de ikke meget over 5 cm.

Hør som bunddække under frugtbuskene

På kvashegnet hænger lewesiaerne i de farvede potter. Der er ikke så mange blomster i dem som da jeg købte dem, men nu er jeg begyndt at vande på dem, og de kvitterer med nye knopper og blomster. Jeg glæder mig til at se anden omgang af kulørte blomster.

Lewesia

Mange af georginerne blomstre netop nu, og jeg glæder mig over deres frodighed. Det er spændende at se blomsterne hver gang, for jeg har ikke rigtig styr på hvad der vokser hvor. Lige nu dominerer de hvide blomster, og det er også dem, som jeg aller bedst kan lide. Måske skulle jeg forsøge mig med en lidt mere grundig katalogisering, så jeg kan koordinerer bedene efter farver til næste år...... njaaarj! Jeg kender mig selv godt nok til at vide at det nok bliver det samme næste gang, og det er faktisk også helt ok med mig. Lidt vild må haven godt være.

Georgine springer ud. I morgen...

Disse her har jeg glædet mig ekstra meget til, og jeg er meget godt tilfreds med resultatet. De er ikke så store i blomsterne, som jeg forventede, men meget meget fine. Snart springer deres makker, den røde pompon også ud. Det glæder jeg mig til.

Georgine, hvid pompon

Over bedet med sommer- og høstanemoner svæver kæmpe verbenaen. De er blevet meget høje i år, og har lidt mistet forbindelsen til resten af bedet. Alligevel er de skønne, og jeg håber at de har lyst til at så sig selv til næste år også. De står så fine og ranke, og lyser op imellem blomstringen på anemonerne.

Kæmpe verbena

Jeg har virkelig forsømt min køkkenhave i år, og det betyder at den er groet gevaldigt til. Dog har jeg prioriteret at få ting sået og plantet ud, så der var noget at finde blandt alt ukrudtet, og for tiden arbejder jeg på at befri afgrøderne. Flere ting er vokset fra mig, og jeg fik ikke meget glæde af hverken salat eller spinat, som bare løb i stok. Måske forsøger jeg mig med et hold til, for det er vist slet ikke for sent, og det ville da være synd at spilde den gode jord, når der stadig er lys og varme til vækst. 

I dag har jeg høstet løgene. Det er ikke fordi de er imponerende store, men de havde lagt sig, og ville nok ikke vokse nævneværdigt mere. Nu er de lagt i kurven, hvor de må vente på tomaterne. Sammen med basilikum skal de bruges til min favorit-tomatsalat. Det skal nok blive godt.

Løghøsten

 Tomaterne i drivhuset er endelig ved at skifte farve, og de første rødmer lige nu. De ser rigtig gode ud, og der går ikke mange dage før de kan smages. Den gule sort er stadig ikke klar, men det hele behøver jo ikke at komme på samme tid, for så får man slet ikke tid til at nyde det.

Tomater på vej

 I hindbærbedet er de først hindbær blevet røde, og både Esther og jeg har fået smagsprøver. De ser godt ud, og smager fantastisk. Jeg glæder mig til at kunne smovse i en overdådighed, og der ser ud som om der bliver rigtig mange i år. Vi plejer at plukke og spise med det samme. Sådan smager de bare bedst.

Hindbær

En stor del af dagen har jeg brugt i køkkenhaven med enden i vejret. Jeg har befriet det ene bed mere eller mindre for ukrudt, og udnyttet pladsen til at få nogle blomster i jorden. Resten af georginerne, som har stået i potter i drivhuset, har nu endelig fået rigtig jord under knoldene, og jeg håber at de vil belønne mig med lidt blomster, selv om de er kommet vel sent ud. Jeg har også plantet en flok småplanter af ukendt art ud. Jeg har fået frøene af en venlig haveven et sted i blogland, men jeg har desværre forlidt skiltet, så nu må jeg bare passe dem så godt som muligt, og så nyde resultatet, når det en dag kommer. Planterne ser ikke ud til at lide under navne.manglen, så jeg passer dem som hidtil, og vender tilbage, når de kan bestemmes. Det må gerne være i år, for jeg er nemlig også lidt i tvivl om hvordan de skal overvintres. Nu ser bedet således ud. Der er stadig ukrudt på gangene, men man kan faktisk godt vænne sig af med at se det...

Blomster i køkkenhaven

Jeg overvejer at planter resten af mine planter fra "planteskolen" ud i køkkenhaven også. De står i potter, og flere af dem ser lidt trængte ud. Jeg tænkte at de kunne have glæde af mere plads til rødderne, men jeg er faktisk lidt i tvivl om de vil trives med flere omplantninger om året. Planen er jo at plante dem ud på blivende pladser til efteråret. Jeg har hørt at man skal være lidt forsigtig med pæoner, så dem tror jeg ikke at jeg vil pille ved. Gode råd modtages gerne.

"Planteskolen"

Ud over haven, har vi også haft tid til gæster i dag. Kirstine og Christian kom forbi i formiddag, og ungerne hyggede sig rigtig sammen inde i huset. Legehjørnet under sengen er et hit, og så er det jo altid sjovt at kravle op i køjen og lege hule under soveposen. Tak for et rigtig hyggeligt besøg. Det var dejligt at se jer begge to.

Esther og Christian

Her til aften har jeg været på endnu en tur i haven for at vande. Det duer ikke at springe over alt for mange gange, for der er virkelig tørt efterhånden. I morgen skal vi igen ud og hygge os i kolonien. Bulder kommer og hjælper med at kører byggeaffald væk. Det skal blive godt at få ryddet lidt ud i alle bunkerne. 

Pinse-travlhed og kolonihave-hygge

Det var tydeligt med det samme, da jeg kom i havekolonien i dag; jeg var gået glip af noget. Det meste af pinsen har jeg haft travlt med forskellige fejringer, og der har ikke været meget tid til haven. Derfor var det først i dag, at vi kom der ud. Tilsyneladende har der været et gevaldigt pinse-kalas i havekolonien, og rapporterne var mange og muntre. Det var dejligt at høre om fællesskabet, og lidt ærgerligt ikke at have været en del af det. Heldigvis var folk gavmilde med beretningerne, og jeg håber at vi kommer med næste gang. Der bliver sikkert flere anledninger efter denne store succes.

På min dagsorden stor plæneklipning, køkkenhave-udplantning, drivhus-vanding og hindbærkrat-nedklipning, for bare at nævne det meste presserende. Hurtigt måtte jeg sande at græsset var alt for vådt til at blive slået, og vejret hjalp ikke. Kun høj sol og en let vind ville kunne tørre plænen inden klokken 12, som er grænsen for larmende maskiner på helligdage. Dagen bød kun på vindstille overskyet vejr. Jeg opgave projektet, og tog hul på hindbærkrattet. Jeg bryder mig ikke meget om den opgave, og har længe sprunget det over med vilje. I dag fik jeg has på det. Alle de gamle grene er klippet ned, og en hel del selvsåede buske er fjernet. Man skal virkelig være over krattet, for når først hindbærbuskene vokser til, luger jeg ikke i bedet resten af året. Det betyder at alt muligt ukrudt let får tid til at rodfæste sig ganske grundigt. Jeg nævner i flæng hyld, berberis, sommerfuglebusk, kirsebær og tjørn. Jeg gætter på at hindbærbuskene ville blive udkonkurreret i løbet af ganske få år, hvis jeg ikke ryddede lidt op ind imellem. Jeg plejer at lade en del sager stå imellem buskene. Det er mest blomster og løgplanter, som får lov til at fylde lidt op i bunden. Jeg synes at det ser hyggeligt ud, og jeg betragter det ikke som ukrudt, selv om jeg ikke personligt har anvist det plads i bedet. Den sidste del af opgaven består i at fjerne alle det nye udløbere, som er løbet ud i andre bede. Det gælder om at være over hindbærbede, for ellers vokser de. Det skærer mig lidt i hjertet af fjerne gode planter, men det duer altså ikke at have hindbærplanter i græsplænen, køkkenhaven eller jordbærbedet. Nu ser det sådan ud, og jeg er godt tilfreds.

Hindbærbedet efter en grundig forårs-studsning

Efterår i haven

Kalenderen siger god nok efterår, men haven er stadig i god vækst og vejret har været fint i dag. Jeg tog mig et par timer ude uden ungerne, som passede hinanden hjemme.

Den står lidt på oprydning for tiden. Jeg har jo ikke så meget tid til havearbejde, som før jeg fik job, så det løber hurtigt i vejret for mig. Lathyrusåblomstringen er for længst overstået, og jeg har nu fjernet et imponerende spindelvæv af ærtehalm fra blomsterhaven. Med lidt held kan de andre planter få samlet lidt energi til at komme igennem vinteren. Det tod vist lidt overhånd. Til næste år vil jeg holde lidt mere styr på lathyrusserne, så der bliver luft til alt det andet også.

Vinterbunddække af rødkløver.

I sidste uge såede jeg bunddække i det tidligere kartoffelbed, og nu er det allerede kommet op og dækker snart helt.

Dagens høst: tomater, dahliaer og hindbær.

Mit hindbærbed stod med store klaser af helt modne bær. Nu har jeg kradsemærker på arme og ben og en stor skål røde bær til aftenens dessert. Slet ikke dårligt.

Når jeg sidder her hjemme og stresser over alle de ting, som jeg ikke rigtig kan få tid til i øjeblikket, så overvejer jeg somme tider at droppe kolonihaven. Andre har også bragt tanken op da jeg fik rækkehuset med have ved for et par år siden. Jeg kan god se at der er lidt meget at holde, men det tager bare en enkelt tur i kolonihaven at skyde den tanke helt i sænk. Jeg nyder bare min have, og kan slet ikke forestille mig ikke at have mit lille fristed. Heldigvis kræver det ikke det store i vinterhalvåret, og så har stressen nok lagt sig, når vi skal til at tage hul på det nye haveår.

Dahliaer fra kolonihaven

Lige nu står der en vase med dahliaer i min stue. Den minder mig om hvor godt det er at have kolonihave.

Published with Blogger-droid v2.0.2