Årets første sommerdag - update

Jeg hører til de heldige, som netop har haft 4 dages fri. En del af tiden er naturligvis blevet brugt i kolonihaven. Selv om det stadig er tidligt på året, er der mange ting, som blomstrer for tiden. I en krukke har jeg en klematis, som jeg anskaffede sidste år, og som endnu ikke har fået en endelig plads. Den har overlevet vinteren i en smal plastik-potte, og det er faktisk lidt af en bedrift, for den var med i drivhus-katastrofen. Til alt held kunne den reddes ud af ruinen, og i foråret plantede jeg den op i en større krukke. Nu står den i blomst og byder velkommen ind i blomsterhaven.

Klematis

Esther hjælper mig med at passe haven, og er især glad for at vande. Rundt omkring i haven har vi baljer, som man kan hente vand i, og bevæbnet med sin grønne vandkande, går hun til hånde. Jeg har en magen til, bare lidt større, og det er et stort hit, når vi begge slæber med vores vandkander.

Esther vander

Blomsterhaven ligner ikke helt sig selv i år. Den er oprindeligt anlagt langs med drivhuset og omkring en række rosenbuske, som jeg overtog, da jeg købte haven. Siden kom et bunddække af løvefod, en håndfuld stauder, et kirsebærtræ og georginebedet til. Det har sådan set fungeret fint i de sidste par år, men i år er det jo lidt forandret. Drivhuset er væk, og dermed også bagvæggen til blomsterhaven. Nu står rosenbuskene pludselig lidt midt i det hele, og jeg mistede helt lysten til dem. Derfor har jeg slet ikke klippet dem med i år. De har simpelthen fået lov til at gro videre på sidste års vækst. Jeg var meget i tvivl om hvordan det mon ville gå, men til min store glæde synes roserne at trives. De er selvfølgelig meget højere end de plejer at være, men det er faktisk ikke så dumt, for nu er de med til at skabe et rum, der hvor drivhuset tidlige klarede jobbet. Når roserne er høje, gør det heller ikke så meget at bunddækket er ret heftigt. Sidste år var løvefødderne næsten ved at tage pippet fra roserne, fordi de meget hurtigt nåede op på siden af de trimmede buske. I år står roserne flot over løvefødderne, og måske kan jeg i virkeligheden bedre lide dette look. Gad vide hvordan jeg bedst passer dem, så jeg kan gentage det til næste år? Lige nu nyder jeg bare at blomsterhaven trods alt ikke er helt tabt.

Roser over løvefod

Georginerne har også fået en ny forårsrutine. Jeg plejer at plante dem i potter, når drivhuset var nogenlunde frostfrit. Potterne stod i "kuvøser" lavet ud af flamingo-plantekasser, ind til frosten var helt væk. Planterne fik lov til at nå op i 30 cm i højden, før de blev nippet og plantet ud. Det gav kraftige og tidlige planter, som belønnede mig med en flot blomstring. Men, men, men... sådan blev det ikke i år. Denne gang blev knoldene lagt direkte i jorden, da frosten var forbi og jorden en smule lun. Flere af knoldene havde spirer på, men mange var slet ikke grønne, da de blev lagt. Nu kan jeg se at de fleste kigger lige så fint op over jorden, og flere er snart klar til at blive nippet. Det glæder mig at de tålte denne behandling, for jeg holder af gensynet med min samling, og håber at kunne vedligeholde den i mange år frem.

I år er det de små georginer, som står i blomsterhaven. De store er plantet langs kvashegnet, som godt kan bruge lidt pynt. Det er lige en opgave for georginer, så jeg glæder mig til at se om de synes om pladsen. Der står også en håndfuld under kirsebærtræet. Det har før fungeret godt, så det håber jeg på igen.

Det korte af det lange er, at blomsterhaven måske alligevel bliver helt ok i år. Det håber jeg selvfølgelig altid på, men i år er lidt som et nyt år 0.

Plankeværket

Min bagbo har bygget sig et nyt hus. De har brugt lang tid på projektet, og gjort det hele selv, og det ser rigtig godt ud. Som en del af projektet med det nye hus, har de valgt at anlægge terrasse op imod min have, og får at få lidt fred, har de bygget et hegn. Jeg havde nok forestillet mig et mindre og mere diskret hegn, da de nævnte det for mig, men sådan blev det ikke. Forleden satte de plader på stolperne, og nu er bagenden af min have præget af en massiv afskærmning i næsten 2 meters højde. De har lovet at male det i en passende farve, og vi har aftalt grøn. Det kommer sikkert til at pynte på det, men jeg ved nu alligevel ikke helt om jeg er en fan... Imellem haverne var der i forvejen en ligusterhæk, og den havde jeg fint kunne nøjes med, og nu er jeg lidt spændt på, om den vil kunne trives bag hegnet. Umiddelbart foran hækken på min side står et par rododendron-buske, som jeg ikke er så vild med. Min plan var at fjerne dem til fordel for et udekøkken. Nu vil jeg lige genoverveje planen (og klippe hækken). 

Det er altid lidt spændende at få nye naboer, og det kræver lidt at blive enige om skel og hegn. Jeg går ikke så meget op i at få min vilje. Fred optager mig langt mere, så jeg føler mig ikke forulempet af hegnet, bare lidt overrumplet. Nu må jeg tænke mig godt om, og få det bedste ud af det på min side af skellet.

Hindbærbedet

I min have er et hindbærbed. Det er en af de få ting, som stadig ligger, som da jeg overtog haven. Dog må jeg indrømme, at det nok aldrig har set værre ud. Hindbærplanterne er af den type, som skal klippes ned hvert forår. I år skete det ikke, og nu er det vist for sent. Bedet plejer at vokse til i ukrudt, og hen på året rydder jeg op i det, for at give bærrene en fair chance for sol. I år har det bare fået lov til at ligge uberørt hen, og det er virkelig groet til. Faktisk så meget, at jeg ikke helt kunne se om det overhovedet var gang i hindbærrene i år. Forleden påbegyndte jeg så hindbærplanternes befrielse, og gik i krig mod ukrudt og visne hindbærgrene i bedet. Det er lidt af et projekt, og jeg kom da heller ikke så langt i første omgang. Nu vil jeg tage en bid hver gang jeg er i haven, og med tiden får jeg vel has på sagerne. Til min store glæde kunne jeg konstaterer at der faktisk er en hel del planter i bedet, som bærer frugt. Det bliver nok ikke en imponerende høst i år, men lidt kan vi da nok få, og det ser jeg frem til. Hindbær plejer at være et af de helt sikre hit i haven.

Tobakspibeplante i knop

Tobakspibeplante i blomst

Det er 3. år at jeg har min tobakspibeplante, og i år har den været i fin vækst fra det tidlige forår. Den står op ad huset, og det er mit håb at den med tiden vil vokse op, og omslutte det med et flor af grønne blade. Da jeg kiggede nærmere til den forleden, opdagede jeg at den blomstrer, og nu giver dens navn pludselig meget mere mening. Knopperne ligner virkelig små piber, som hænger ned. Når de folder sig ud, bliver det til de særeste små blomster. De gemmer sig bag løvet, og gør ikke meget stads af sig. Jeg betragter blomstringen som et tegn på god trivsel, og glæder mig over at planten endelig har fået godt fat. Den har godt nok været længe om at etablerer sig, men nu behøver jeg vist ikke at være bekymret for den mere.

Der sker så meget i haven for tiden, og jeg får næsten ikke tid til at skrive om det. Hver gang jeg har været i kolonien, har jeg hovedet fuld af tanker og ideer, og hver gang jeg tager der ud, forsvinder ideerne til fordel for opgaverne. Man skal ikke kigge væk ret længe, når solen bager og alt vokser. Jeg har nok at lave, og derfor forsømmer jeg somme tider bloggen. Det betyder dog ikke at jeg er ved at afvikle den, kun at haven stadig er vigtigere en bloggen om haven. Sådan skulle det jo også gerne være. Jeg kommer helt sikkert igen, når det begynder at regne...

Have nr. 1

Det er ikke så tit jeg skriver om Have nr. 1, men ret skal være ret, for vi bruger faktisk en del tid i vores lille rækkehushave. Min tanke har altid været at den skulle indrettes så enkelt, at den ikke krævede ret meget vedligeholdelse og sådan at ungerne kunne hygge sig i den uden at passe på. Det holder nogenlunde, og når man har bestemt sig til det, er det lettere at tåle, at en bold ryger ind i staudebedet. Af samme årsag er haven plantet til med rimeligt hårdføre planter. Af hensyn til økologien er den også forsynet med en kompostbeholder. Jeg var heldig at nå at få en gratis, inden kommunen lukkede for den fine ordning. Den er ikke så køn, så derfor har jeg forsøgt at kamuflere den med et par store stauder. Allerede sidste år dækkede de noget af, men i år gør det jobbet rigtig godt, og jeg er helt tilfreds med løsningen.

Stor Tusindstråle skærmer af for kompostbeholderen

Ved at lade stauderne dække af, slipper jeg for at konstruerer en smart afskærmning, og beholderen falder mere ubemærket ind i haven. Om vinteren er jeg næsten ikke i haven, så det betyder ikke så meget at det grønne visner væk. Planterne ved kompostbeholderne er Stor Tusindstråle (Telekia speciosa). Nogen betragter den som ukrudt, så den trives godt i min have.

På min terrasse, midt mellem fliserne bor en Klematis. Måske har den engang vokset op af en stolpe i den tidligere beboers udestue. Nu er både den tidligere beboer og udestuen for længst væk, men slyngplanten nægter at give op. Da jeg flyttede ind for et par år siden, var der ingen tegn på vækst. Terrassen var ryddet, og det var vinter. Men da foråret kom, tittede planten frem. I flere år har den fået lov til at slynge sig op ad forskellige stativer, og i år har den endelig fået sit helt eget hjem. Fra kolonihaven har jeg hjembragt en gammel stumtjener, som nu er stativ for klematissen. Jeg har måtte vinde busken op lidt sent på sæsonen, så der ser ikke så fikst ud, men den havde ikke været på stativet i mange dage, før jeg kunne se at den begyndte at tage det i besiddelse. Efter bare en uge har den slynget sig op til toppen, og jeg håber at den snart vil folde nogle af sine mange knopper ud, og kvitterer for den nye bolig.

Klematis på stumtjeneren

I staudebedet har jeg lagt løb og plantet stauder, som jeg hurtigt igen har mistet overblikket over. Derfor glæder jeg mig over alt det spændende, som kommer op, som om det var første gang jeg så det. I år er det særligt denne skønne plante, som har imponeret mig. Jeg kan faktisk godt huske at jeg satte den, men da jeg ikke så noget særligt til den sidste år, lagde jeg den lidt på is. Nu står den i over ½ meters højde og stritter med sine mange blomster. Bierne er vilde med den, og det summer skønt omkring den. Jeg håber virkelig at den vil formerer sig og sætte endnu flere blomster til næste år. Jeg husker ikke lige navnet, beklager... især fordi det forhindrer mig i at købe en håndfuld flere.

Skøn sommerblomst

Vejret er skønt i dag, og vi hyggede os på terrassen, da Esther bad om vand til et fodbad. Det lød som en fin idé, så jeg hentede vand medens hun fandt baljen frem. Kort efter så det sådan ud:

Esther i "fodbad"

Jeg gætter på at vandet var for fristende til kun at dyppe futterne.

Måske kan du huske at jeg sidste år var så heldig at vinde en fin præmie på Havens Dag, og en del af præmien blev plantet ud i baljebede i Have nr. 1. Allerede i år står blåbærbuskene med store klaser af skønne hvide blomster. De er så yndige; næsten som små pufærmer, som jeg husker fra min barndom - var det ikke moderne i en kort periode i begyndelsen af 80´-erne?

Blåbær i blomst

Jeg håber at planterne også får succes med at sætte bær, og jeg glæder mig allerede til at smage på herlighederne. Jeg har tidligere haft blåbærbuske, men da aldrig set så fin en blomstring.

I det andet baljebed har jeg plantet jordbærplanter. De er ikke af samme sort som dem i kolonihaven, så derfor fik de et eget bed. Også de ser ud til at trives her hjemme. Der går ikke lang tid før bærrene modnes, og hvis de er gode, vil jeg gøre lidt ud af at høste de mange aflæggere, som allerede nu strækker sig ud fra moderplanterne.

Jordbær i baljebed

Sammen med flere planter på terrassen, kom også behovet for en udendørs vandhane. Lige nu slæber jeg vand i vandkander igennem huset fra køkken til køkkenhave. Øverst på ønskesedlen står nu en udendørsvandhane. Mon ikke det kan lade sig gøre at få lavet sådan en med en forbindelse til vandrørene i vaskekælderen, som vender ud mod haven? Måske skulle jeg spørger broderen, som er utrolig ferm til sådan noget.

Perfekt havevejr og lidt for mange andre ting i kalenderen

Jeg ville ønske at weekenderne på denne årstid havde en ekstra dag, for med skønt vejr kommer også lysten til at tilbringe en masse timer i haven. "Desværre" har vi i min familie været "ramt" af rigtig mange familiefester på det seneste, og selv om det naturligvis er glædeligt, så har det da stået lidt i vejen for mit havearbejde. I denne weekend er det derfor kun blevet til 2 halve dage i kolonihaven.

Selv om tiden ikke helt slår til, så er vi alligevel kommet rigtig godt igang med at gøre haven klar. I denne weekend har Esther og jeg sået i køkkenhaven. Vi har et storartet samarbejde, som går ud på at jeg laver render og peger, og Esther lægger frø i jorden. Hun er super god til at snuppe selv ret små frø, og fordele dem fint på rækker. Måske er alt hendes arbejde med perleplader ikke helt spildt alligevel. Vi skal kun have en enkelt bed med enårige afgrøder, og nu har vi sået majs, græskar, solsikker og hirse. Så kan der blive lidt til både os og fuglene (helst dem i buret).

Her kommer en lille kavalkade af havebilleder fra en skøn søndag i det grønne.

Esther i labyrinten

Arbejdet med at klippe græsset imellem hækplanterne i labyrinten er næsten færdigt, og det pynter. Esther hygger sig med at storme rundt i cirkelgangene, og labyrinten gør stadig stor lykke. Jeg glæder mig til at den springer helt ud. i år skal den klippes for første gang. Det bliver sjovt, når den lukker lidt mere til.

Pæoner på ny plads

Med bævende hjerte har jeg flyttet et par gamle pæoner, som stor et sted, hvor de slet ikke kom til deres ret. Jeg er meget spændt på om de vil trives på den nye plads, og klar over at de slet ikke bryder sig om at blive flyttet. Sammen med de gale planter har jeg sat 3 nye, som stod i potter. De oplever sikkert flytningen som en befrielse, så om ikke andet kan de jo fylde bedet ud.

Køkkenhaven

Esther på sin elskede løbecykel

Græsset trænger til at blive slået, men naboerne havde gæster, så jeg udsatte den lille opgave til en anden dag. Det er jo ikke meningen at man skal generer hinanden med motorlarm, selv om man gerne "må". Rabarberplanterne har allerede sat deres første blomsterstande, og bladene står store og fanger lys. Jeg er vild med den frodighed, som de hvert år præsterer.

Aspargesbedet

Jeg har sat nye planter i hullerne i rækkerne, og nu begynder bedet at ligne noget. De gamle planter har et fint forspring, og har sat en fin rækker grønne skud. Igen i år nænner jeg næsten ikke at høste af dem, men jeg brækker dog somme tider en enkelt stok af og guffer i mig på stedet. De smager bare så skønt på denne årstid. Jeg holder øje med et par planter, som måske kommer igen. Hvis de ikke snart sætter et par spirer, bliver også de erstattet af nye. Jeg har stadig 5 små planter i en bakke tilbage.

Æbleblomster

Æbletræerne er lige ved at springe ud nu, og de skal bare nydes. Jeg tager denne slags billeder hvert år, og jeg ved godt at motivet er det samme om og om igen. Alligevel får du lov til at se det igen, for det varer så kort og er så fint.

Frølageret

Jeg behøver stort set ikke at købe frø i år, for jeg har et imponerende lager af frø fra tidligere. Der skal nok være en del af dem, som har mistet spireevnen, men mange kan nok godt lokket igang. Derfor sår vi dobbelt ud og håber at fylde rækkerne godt op alligevel.

Have nr. 18

Inden jeg kørte hjem tog jeg dette billede. Jeg holder af disse oversigtsbilleder, som gør det let at sammenligne fra uge til uge. Denne gang kan man faktisk godt fornemme labyrinten, og det kan jeg godt lide. Somme tider har den bare set rodet ud, og mange har svært ved at forstå hvad alle de hække skal midt på græsset.

Jeg håber på at det fine forårsvejr holder; stille regn om natten og dejlig varme om dagen. I denne uge må jeg i haven på en hverdag og få skik på græsset. Det skulle jo nødig løbe helt fra mig.

Forårstur til Gartneri Spiren

Gartneri Spiren

Sidste år besøgte vi Gartneri Spiren for første gang, og allerede ved den lejlighed lovede jeg mig selv, at gøre det til en tradition, at køre der ned, når juleroserne blomstre. Lige nu er mine juleroser på deres højeste, så jeg vidste, at det måtte være tid til at vende næsen mod Skælskør.

Vi kørte fra morgenstunden, så der kunne blive tid til en anden af mine interesser: geocaching, under vejs. Jeg nåede at finde 4 caches på vejen sydover, og da vi kom frem til Spiren, var der et kolosalt opbud af biler. Der var etableret parkering på marken over for gartneriet, og jeg frygtede at det ville være umuligt at komme til ved de mange borde. Da jeg kom ind, tog Marianne god imod os, og kunne godt huske vores tidligere besøg. Vi følte os virkelig velkomne, og jeg er sikker på at mange af de andre gengangere havde nøjagtig den samme oplevelse. Der er simpelthen en særlig hyggelig stemning, uanset om man kommer alene eller i store rykind, som idag. Der var foredrag og boder i det ene drivhus, så vi holdt os til de andre, for ikke at forstyrre de mange, som lyttede. I stedet så vi på juleroser i lange baner.

Hjemmefra havde jeg besluttet, at vi måtte få en plante hver. Det gælder om at være klar med en plan, for ellers bliver man meget let fristet af det enorme udvalg. Vi kiggede på rigtig mange blomster, og endte med at udvælge en hver. Esther valgte en med rosa og hvide blomster, og jeg fandt en dobbelt med mørke blomster. Den ser ikke ud af så meget lige nu, og det er nok også derfor den stadig stod på sin plads. De skal plantes ud i kolonihaven i forlængelse af den den række, som vi har dannet de foregående år. Det er sjovt at se sin samling vokse, og jeg holder af at mine planter har en historie. Dette er vores 2014-juleroser. De skal står ved siden af dem fra 2013.

Esther med sin nye julerose

Haveblogger-selfie

Bedst som vi gik og kiggede på yndighederne, blev vi kontaktet at en dame, som genkendte os fra bloggen. I virkeligheden var det vist mest Esther, som kun kunne kende. Det viste sig at være Linda fra Casa Asti. Vi har tidligere være i kontakt via mail, så det var særlig sjovt at møde hende. Hun var også på jagt efter nye planter til haven, og vi kunne hurtigt blive enige om, at dette er et fantastisk sted. Det måtte foreviges, så her er vores haveblogger-selfie.

Selv om man ikke skal købe stort ind til sin have, kan jeg bestemt anbefale en tur til Spiren. Det er en oplevelse i sig selv at se alle de blomstrende juleroser, og det er imponerende at opleve, hvordan en enkelt sort kan dyrkes til en sådan mangfoldighed af farver og former. Hvis du ikke har været der endnu, så slå et kryds i kalenderen, og tage afsted. Hvis du ikke kan nå det i dette forår, så måske i det næste.

Linda og Esther

Travlhed ved de mange borde

Esther med sin nye plante

Tak for i år!

Vi vender tilbage til næste år, og ses måske på et af årets mange markeder eller udstillinger.

Julerosernes befrielse

Vi har været i haven i dag. Ikke bare i have nr. 1 (bag rækkehuset), men ude i den rigtige have (kolonihaven). Foråret har været på arbejde længe nu, og selv om varmen endnu ikke har bidt sig fast, så er rigtig mange planter begyndt at vokse, ikke mindst ukrudtet. I første omgang rettede vi dog vores opmærksomhed mod alt det skrald, som vinteren har blæst sammen i vores have. Kolonien ligge ikke langt fra supermarkeder og en håndfuld store butikker, så her ender alt fra tilbudsskilte og papemballage til ispapir og mælkekartoner. I dag samlede vi således hen halv sæk fuld af skrald. Det gælder bare om at få det overstået, for det ser så kedeligt ud, når hele haven flyder.

Jeg er så glad for mine juleroser, og holder skarpt øje med dem. Nu blomstrer de alle, og det er sjovt at se hvor fint de nye klarer sig. I dag har vi befriet bedet for de lange visne toppe af montbretiaerne, som vokser langs bedet. Det er kaos hvert forår, og jeg er altid træt af rækken på denne årstid. Heldigvis når jeg at blive glad for dem igen i løbet af sommeren, og så må man jo finde sig i forårsballaden, når man kommer dertil igen. Det hjalp lidt at få ryddet om omkring juleroserne, og her får du lige et lille kig på samlingen.

Den gamle traditionelle slags

Den mørke

Den rosa

Den mammorerede

Den mammorerede igen... 

Det er ikke kun mig, som holder af disse tidlige skønheder. Her nyder Esther dem også. Sammen med hende er lettere at se hvor imponerende stor den gamle plante efterhånden er blevet.

Esther med juleroser

En anden forårsfavorit er perlehyacinter. I det ene hjørne af mit rosenbed ligger store mængder af løg, og hver forår nyder jeg især disse blå yndigheder. Jeg prøver at huske mig selv på at jeg skal lægge endnu flere løg, men plejer at glemme det igen, når løgsæsonen står på.

Perlehyacinter

I græsset står tulipanerne allerede på række, og der går nok ikke længe før de begynder at sprede glæde. Hele haven er fyldt med ukrudt, og det kribler i fingrene for at komme i krig med skuffejern og rive. Lige nu holder jeg dog ikke til så mange timer ad gangen, men når først jeg kommer i haveform igen, kan jeg få lidt mere fra hånden. Det skal blive godt at tilbringe mere tid ude.

Jeg plejer at arbejde på et område ad gangen, og heldigvis kan jeg fint glæde mig over et fint bed selv om andre bede stadig ligger urørte hen. Derfor er det en særlig fornøjelse i det tidlige forår, hvor haven igen indtages bed for bed. I dag var det terrassebedene, og når de er færdige, tager jeg fat på køkkenhaven, så kompostkasserne kan blive tømt og igen rumme afklip fra resten af haven. Når komposten er fordelt i både køkkenhave og staudebede, kommer turen til jordbærbed, rosenhave og snart skal georginerne også i jorden. Så skal der også blive tid til kasser og krukker for slet ikke at tale om sommerblomster og bønner til tipien. Ja, der er nok at gøre, og selv om det lige lyder uoverskueligt, så er det faktisk ikke spor stressende, men bare spændende at tage fat på igen.

Det nye for mig i år bliver at klare mig uden drivhuset. Jeg må i tænkeboksen, så jeg kan finde på løsninger på alt det praktiske, som plejer at ske der inde. I øjeblikket er det især irriterende at jeg ikke kan finde mine ting. Alt er stuvet sammen i skuret, og det er ikke til at finde noget som helst. Det må jeg se at finde en løsning på, for det duer altså bare ikke i længden. Påskeferien er sat af til haverne, og jeg ser frem til at have tid til dem.

Halloween i Birkegårdens Haver

Græskarlygte

Forleden besøgte vi Birkegårdens haver sammen med Christian, Esthers ven. Det var rigtig hyggeligt og ungerne fik virkelig sat fut i tingene. Det er imponerende så meget energi 4-årige har at brænde af.

En af de mange forskellige halloween-aktiviteter var at skære græskarlygter. Vi vandt ingen priser for vores, men det var hyggeligt at lave, og nu pynter det så fint på trappestenen. Selv om jeg ikke er vild med importerede traditioner, er jeg rigtig glad for hygge og lys, så vi har taget denne del af højtiden til os. Jeg tror faktisk at Esther ville protesterer, hvis vi ikke skar en lygte.

På vores tur rundt i haverne nød vi især efterårsfarverne og det imponerende blomsterflor, som her og der stod standhaftigt i efterårsvejret. Især georginerne er et imponerende syn, nu hvor så meget andet er blomstret af og visnet ned. Min favorit-have er dog præriehaven, hvor imponerende store stauder fylder hele området.

Christian og Esther i den japanske have

Esther og Christian i præriehaven

Christian og Esther på legepladsen

Jeg kan bestemt anbefale et besøg i Birkegårdens haver. Der er en masse at se på for både store og små, og også for dem, som måske ikke går så meget op i havebrug.

Fuldstændig perfekt efterårsdag i haven

Jeg tror ikke, at man på nogen måde kunne ønske sig bedre efterårsvejr. Det har været vindstille, lunt og solskin til let overskyet. Vi har derfor været i haven det meste af dagen, og det har været så skønt. Hvis man bare holder sig igang, kunne det sagtens gå uden overtøj.

De sidste tomater blev høstet i drivhuset i går. I dag kommer billededokumentation så. Der var også lige en enkelt peberfrugt og en chili, som var knækket af sin plante. Det skal virkelig nydes, og hele herligheden står nu i mit køkken. Jeg glæder mig til at sætte tænderne i det.

Tomathøst mm.

I dag har Esther og jeg ordnet drivhuset. Alle plantesække er kørt ud og mulden fordelt i køkkenhavens bede. Kasserne er blevet tømt for vand og børstet fri for bænkebidere. Jeg er ikke helt klar over, om de er skadedyr, men det burde jeg måske undersøge, for jeg har tilsyneladende noget nær ideelle forhold for dem under plantekasserne i drivhuset. Der var virkelig hundredevis af de små kræ, og jeg endte med at sætte alle kasserne ud i solen, for at slippe af med dem. Bænkebidere holder bestemt ikke af direkte sol, og kasserne var da også hurtigt rømmede.

Plantekasser til tørre i solen

For første gang siden jeg byggede drivhuset for 3 år siden, har jeg i dag vasket det indvendig. Jeg fik en flaske drivhus-rens med, da jeg fik huset leveret, og det har jeg nu endelig taget i brug. Ruderne var også ved at være temmelig grønne, og ikke så hyggeligt at se på. Frem med bil-børsten og op med ærmerne. Jeg har læst beretninger om netop denne opgave. Somme anbefaler regntøj, men jeg synes nu ikke, at det var helt så slemt. Jeg vaskede lige så fint ruderne, og det eneste sted, som gav lidt vand til mig, var ruderne i taget. Heldigvis har jeg en lang børste, så jeg undgik det helt store brusebad. Jeg vaskede ruderne i den ene halvdel af huset, og også en smule udendørs. Desværre er min børste ikke lang nok til at nå taget, men den første række glas fik da en tur, og det pyntede virkelig.

Nyvaskede ruder i drivhuset

Med kasserne på græs og vinduerne rene tog jeg fat på oprydningen. Der er en vis tendens til at huset bliver fyldt med potter, bakker og sække. Det må man somme tider rydde kraftigt op i, og dette var en god anledning. På den lille plantebord står nu et godt udvalg, som vist må kunne dække mine behov lige til at begynde med. Resten (og det er en del) skal også sorteres og ordnes, men det blev altså ikke i dag. Det er tanken at jeg vil flytte lidt rundt i drivhuset, sådan at der bliver bedre plads til planter i den del af huset, som har fuld sol. Det betyder at borde og reoler skal rykkes, og det kræver altså at der ryddes lidt ud først. Jeg må nok indstille mig på et par ture til genbrugsstationen med skrald, for der er efterhånden en del. Nu er jeg kommet godt igang, så mon ikke også jeg kan komme godt i mål. Der er stadig mange dage tilbage i ferien.

Og nu til bønne-tipien... (jeg er altid lidt bekymret for om denne betegnelse bliver misforstået. Det har altså ikke noget med "bøn" at gøre, men handler bare om "bønner"). Jeg plantede tipien til med en blanding af mange sorter af stangbønner. Det betyder også at den bære mange forskellige former for bønner. I dag har vi høstet de sidste af dem. Esther hjalp naturligvis til; det er jo hendes tipi.

Bønne-høst på bønne-tipi

Det blev til en flot posefuld blandede bønner, som jeg nu skal finde på noget spændende at bruge til. Først og fremmest skal de bælges og fryses. Gad vide om de lige skal blancheres først? Jeg må vist lige læse på lektien, så vi ikke gør noget forkert. Der er vist noget med at bønner kan indeholde giftstoffer, og derfor skal behandles korrekt, for at undgå problemer.

Bønne-høsten

Esther var meget fascineret af de forskellige bønner, og brugte lang tid på at åbne bælge og juble over de foreskellige bønner inde i dem. Nogle er helt hvide og andre har fine lilla aftegninger. Det er da også lidt sjovt.

Esther og bønnerne

Med høsten i hus fjernede jeg tipien. Det var let at rykke hassel-stokkene op, og så var det bare om at fjerne bånd og planter, så stokkene kunne komme på laget til næste år. Jeg regner med at genbruge dem flere gange, for det var slet ikke så let at få fingrene i lange stager. Heldigvis har min mor lovet, at jeg kan få nogle af deres. De har vist et godt krat på landet.

Tipi-tomt

Tilbage står nu en mærkværdig plet i græsplænen. Jeg må nok slå græsset en sidste gang inden vinter, og så skal bedene gøre klar med kompost, så der kan dyrkes en ny tipi til næste år. Man bør nok vælge en anden afgrøde, men jeg tror nu, at jeg tager chancen og dyrker bønner en gang til, hvis jeg da ikke kommer i tanke om et spændende alternativ inden da.

Esther med riven

Nu er de sidste blade revet sammen og lagt på kompostbunken. Vi har meget sjov ud af at lade Esther trampe komposten ned. Hun er rigtig god til at hoppe på det nye affald, så bunken ikke bliver fuld af luft. For meget luft i bunken giver en dårlig omsætning. Presses den for hårdt (hvis jeg selv tramper i den), bliver den for kompakt, og det duer heller ikke. Derfor er Esther den perfekte til opgaven, og hun synes oven i købet at det er sjovt.

En helt overordnet evaluering af projekt Bønne-tipi er, at det er en sjov ting, når man har børn i den legesyge alder. Det fungerer fint med bønner, men man skal være indstillet på, at de er sene, og derfor har man kun et "indianer-fængsel" i forsommeren. Det har Esther også hygget sig med, men det var jo ikke helt meningen. Jeg dyrkede bønnerne op ad lodrette stager, men jeg tror, at man kunne få en mere lukket tipi ved at sætte vandrette snore på konstruktionen. Det vil jeg forsøge mig med til næste år. På den måde får bønnerne lidt mere at kravle på, og måske vil de lave et kraftigere netværk. Det er sjovt med forskellige typer bønner, men jeg tror, at jeg vil vælge grønne bønner til næste år. Det er dem, som vi holder mest af at spise, og det er vigtigere end de mange forskellige blomsterfarver. Til slut vil jeg lige nævne at jeg tror, at vores planter har haft lidt for meget konkurrence fra græsset omkring bedet. Til næste år vil jeg give dem et lidt bredere bed, så de kan få bedre fodfæste, og ikke skal slås med græsset. Alt i alt er en bønne-tipi en virkelig god ting i en børnevenlig have. Min model skal bare tunes lidt, så den bliver endnu bedre til næste år.

Og nu tilbage til goji-bær-busken. Forleden spottede jeg blomster på min busk, så nu holder jeg skarpt øje med frugt. Til min store fryd opdagede jeg i dag den aller første frugt på min busk. Da jeg ville forevige den på sin lange gren, drattede den af før jeg nåede at trykke på aftrækkeren. Til alt held kunne jeg finde den under busken, og derfor kan jeg med stolthed bringe frugten af min goji-busk 2013:

Gojibær

Nej, det er ikke mig, som har usædvanlig store hænder; det er frugten, som er usædvanlig lille. Den måler vel 2-3 mm, og skal vist være lavet ud af vitaminer, hvis den skal rykke noget ved familiens ernæringstilstand. Og så er det vist også den eneste frugt på hele busken. Jeg er både glad og ked. Glad for at busken nu har bevist, at den kan bære frugt, og ked fordi den tilsyneladende ikke gør ret meget ud af det. Foreløbig har dette lille bær dog købt busken et ekstra år i Have nr. 18. Jeg tager sagen op igen til næste år.

Det er på denne årstid at man har særlig meget glæde af at have et hus. I vores hus kan vi krybe i læ og spise vores mad. Forleden var det pandekager, i dag stod den bare på rugbrødsmadder. Det er ekstra hyggeligt at spise madpakker, når det kan gøres i huset, og man kan tage et slag huske-spil inden man igen går i haven. Hvor ville jeg dog gerne blive færdig med det hus.

Esther på trappen

Lad mig slutte med et lille overblik over haven. Den tager sig så nydeligt ud i efterårssolen, selv om jeg godt kan se, at man vist skal kende den godt, for helt at se hvad der er hvad.

Efterårs-overblik

Hjemme på min trappesten står denne kurv med frugt. Der er plukket til en æblekage eller to. Hvis jeg ikke er alt for udmattet af havearbejdet, kan det være at jeg bager en i aften. Der er så mange måder at nyde sin have på.

Æble- og græskarhøst

Fortsat god efterårsferie, hvis du er så heldig.