Endelig kom dagen

Torsdag morgen vågnede jeg op til den smukkeste have. Så smuk at jeg blev helt målløs.

I år har vi haft rigtig meget frost og sne, men denne morgen var noget helt særligt.
I haven var der ikke en vind, der rørte på sig og ude hos os på landet var der helt, helt stille.

Så stille, at man tydelig kunne hører lyden af den knasende sne under skosålerne. En lyd som jeg elsker af hele mit hjerte og som kan bringe det største smil frem på mine læber.

Jeg nåede ikke rigtig i tøjet inden jeg stod midt ude i haven og nød hvor fantastisk livet kan være. En lille termojakke og små sko var alt hvad jeg fik med i farten, men min store kærlighed for sne holdt mit hjerte varmt.

Når sneen ligger på selv den mindste gren og holder balancen, bliver landskabet kridhvid og helt eventyrligt. Jeg syntes det er sjældent at vi oplever sneen, så smuk og ren, som vi gjorde i går.

Imens jeg gik igennem haven og glædede mig over alle indtrykkene, blev jeg dog en smule bekymret.
Bekymret fordi at jeg i dag, fredag, skulle åbne havelågen for Kjeld Slot til en snak om struktur og grundelementer.

For en sikkerheds skyld sendte jeg et par billeder til Kjeld og advarede imod, at haven lå gemt under sneen. Heldigvis havde det ingen betydning og i dag tilbragte vi, de bedste to en halvtime i inspirerende selskab.

Vi startede med at vise haven frem og snakke om behov og ideer. Derefter tog vi snakken indenfor over en kop kaffe i køkkenet. Her blev der skitseret og store drømme blev bragt til live.
Drømme så store, at jeg måtte spørge Flemming, om han virkelig ville arbejde og slide så hårdt for min skyld.

Heldigvis er Flemming ligeså begejstret for alle ideerne, som jeg er og kan virkelig se mulighederne for at få det skønneste have paradis. Derfor gik det også stærkt, da Kjeld igen sagde farvel. Hurtigt fik vi lavet en liste over projekter og nu er det blot at starte fra toppen og arbejde sig nedefter.

Åben have om fem år bliver stadigvæk en realitet kan jeg love jer.

En overspringshandling

I går, bedst som man sidder og forsøger at skrive en jobansøgning, begynder det at sne.

Vi taler her om store fede snefnug, som væltede ned fra himmelen og i et split sekund dækkede jorden med et flot hvidt tæppe.
De som kender mig, ved at det var umuligt for mig, at blive i stolen foran computeren. Jeg måtte simpelthen bare ud i mit ynglingsvejr.

Hundene var også begejstret! De nåede kun halvanden meter udenfor døren, før de stak næsen i jorden og begyndte at spise sne. Det er en skrækkelig vane, som kan give ondt i maven,  så det skal begrænses.

Tænker, at det er meget godt at vi er flyttet på landet og at haven ligger bag huset. For her løb jeg rundt, som den gladeste dansemus med mit mobilkamera. Kunne slet ikke få hold på mig selv igen, så meget blafrede sommerfuglene i min mave.

Og sneen blev ved med at vælte ned fra himmelen. Alle tre blev vi hurtigt dækket af sne, men hvad betyder det, når glæden bobler indeni.

På min dansevej rundt i haven fandt jeg mig selv, oppe bagerts ved engen. Her kunne man rigtig se det skønne vejr folde sig ud. Selvom jeg ved, at engen bliver vidunderlig smuk om sommeren, når den fyldes med blomster til bierne, så syntes jeg alligevel at vinter med sne er den bedste af alle årstider.

Tilbage midt i haven måtte jeg sande, at tiden var inde til at komme ind bag skærmen igen. Det var bestemt ikke fordi jeg havde lyst, men nogen gange må man opføre sig, som et voksen og ansvarligt menneske.

Heldigvis blev sneen liggende og selvom solen har skinnet i dag, så er der stadigvæk et par fnug tilbage. Men tror nu ikke, jeg vågner op til sådan et smuk tæppe igen i morgen.

Elsker du også sne?

10. december - Mere sne

At vågne op på denne 2. søndag i advent var en ubeskrivelig fornøjelse.
Alt var dækket af den smukkeste hvide sne og haven lyste op med en overdådig skønhed. Allerede i går aftes lå et ganske tyndt lag, men jeg havde ikke turde håbe på at vågne op til en helt hvid have.

Åh, hvor jeg glædede mig til at komme ned i skoven og gå tur med hundene i det hvide landskab. Men knap 4 km var åbenbart meget langt, for i skoven var der ikke hvidt som håbet. Men pyt, luften var frisk og sammen med hundene og min mand, gik vi en god lang tur. Lang nok til røde kinder og kolde øre.

Hjemme i haven oplevede de sidste to killinger sne for første gang. Sikke en fest de havde, det var meget underholdende at være tilskuer til. Men billeder, det var umuligt at tage, for de små banditter var hurtige som lynet. Killingerne søger efter nye og dejlige hjem, hvis du vil åbne dit op for dem, må du endelig læse HER.

Dagen i dag har været lidt specielt. Jeg har haft voldsomme rygsmerter og derfor lagt på sofaen det meste af tiden. Her har jeg fri udsyn til haven. Først lidt støvregn, så lidt sne. Og med temperature lige over frysepunktet smelter skønheden langsom bort, og pludseligt vivler de største snefnug ned fra himmelen. Det har været som om vejrguderne ikke helt kan bestemme sig.

Det meste sne er smeltet bort nu, men jeg krydser fingre for, at vi i morgen igen vågner op til den smukkeste hvide landskab.

*Pissst - Har du husket at deltage i min Give Away? Du kan nå det endnu, tryk blot HER.

9. december - Den første sne.

Tænk sig, jeg havde slet ikke opdaget det? Den første sne er faldet i haven uden min viden.
Sikke et held, at vi hver aften skal op og natte killinger i stalden, for sikke overrasket jeg blev.

Et ganske fin lag sne har lagt sig på jorden i haven. Lige akkurat nok til, at knase under fødderne, når man går i det. Iiih, sikke en glæde det var at komme ud.

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg elsker sne og frost. Så selvom det blev sent måtte jeg lige løbe lidt rundt ude i sneen. Godt vi bor ude på landet, hvor der ingen gadelygter er, for ellers er jeg sikker på, at vores nye naboer må have tænkt deres, hvis de så mig lege rundt ude i den sprøde sne.

Har du også været ude og nyde sneen, nu til aften?

Den skønneste sne

Som nogen nok har opdaget, så har jeg en alt gennemgribende barnlig forkærlighed for sne. Jeg simpelhen elsker det hvide pudder, som drysser ned fra himmelen, uanset hvad.

Selvom jeg til dagligt, i forbindelse med mit arbejde, skal køre meget rundt på de sneglatte veje, så betyder det absolut ingenting. Jeg vil blot have endnu mere sne, tak.

 

I denne uge har det sneet uabrudt i to dage - tror i lige jeg har været glad? Det har faktisk sneet så meget, at det var umuligt, at holde fortorvet fri for sne, da der efter blot en halv time igen kunne skovles.

Desværre har det også tøet i løbet af dagen, så alt det hvide guld er ikke blevet liggende. Men da det endelig stoppede med døgn sneningen, så lå der ca. 15 fine cm.

En snemand blev det ikke til - indtil videre vel og mærket. Men jeg har opholdt mig meget ude i haven, blot for at nyde synet og lyset. 

De små hunde måtte til deres store overraskelse sande, at sne ikke er en hindring, når deres mor har besluttet sig for godbid søgning i haven! Nøj, hvor de nød at køre snuderne rundt i det hvide pulver.

Havde sådan set besluttet mig for at sidde i drivhuset og blot være lidt til, men sådan skulle det ikke gå. Døren var frosset til og ikke til at åbne. Så jeg måtte nøjes med at nyde de smukke isblomster på ruden udefra.

Elsker du også sne?

Når sneen falder ren og blid.....må det være chili tid!

Udenfor daler de smukkeste snefnug ned fra himmelen. Åh, hvor jeg dog elsker sne af hele mit hjerte. Det skaber en ubeskrivelig barnlig glæde i mig, som får sommerfuglene i maven til at baske afsted.

Min fridag var kærkommen og jeg fik i den grad nydt det skønne vintervejr.
Inde foran den varme brændeovn hygede jeg med en tur igennem haveblogland. Hvor er det skønt igen at have tid til at nyde jeres fortællinger, og nyde dem det gør jeg bestemt.

Til min store overraskelse opdagede jeg dog at jeg var voldsom bagud! Havde tidligere besluttet mig at holde godt øje med bloggene, her først på året, da jeg gerne vil tidlig i gang med at så chilier. Har dog ikke været helt sikker på, hvornår tiden var inde.
Og på denne snefyldte tirsdag i februar opdagede jeg, at nogle allerede havde sået chilier for en uge side. Så var der ikke andet for end at komme i gang.

Alt i mens mit jord tøede op i baggangen, gennemgik jeg årets beholdning af chilifrø. Sidste år fik jeg foræret lidt chilier af mine skønne naboer, som også har en stor forkærlighed for de stærke og farverige frugter. Syntes det er sjovest at dyrke de frø jeg har fået foræret, også selvom jeg ikke ved hvad sorten hedder. Historien bag er vigtigere for mig.

Det blev til fem forskellige sorter, som alle kommer fra venner og bekendte. Ja og så regner jeg med at købe mig til en enkel færdiglavet jalepeno plante, for dem kan vi ikke undvære.

Antal sorter passede lige præcis til en plante kasse. Den er nu pakket i plastik og stå i badeværelset under håndvasken. Her er dejlig lunt og her skal de små frø nok få en god start på livet.

Er der flere som er begyndt at forspire andre planter?

Farvel til sne og vinter

Udenfor smelter sneen og vinteren er på tilbagetog.
Det har været nogle helt fantastiske uger. Vinter når den er aller bedst - masser af sne og frost, men med ryddette veje og røde kinder.

Hos os kom sneen fra den ene time til den anden - BANG og så var det blevet vinter.

Nu elsker jeg jo vinter mere end noget andet, og derfor var glæden stor, da himmelen åbenede sig og opfyldte alle mine drømme.
Endnu mere heldigt må det være, at jeg lige nu læser til eksamen og har gjort det den sidste uge også. For mig betød det lange gåture med sneens knitrende lyde under mine støvler, lige det der skal til for at tanke fornyet energi til timelange læsedage.

Det viser sig at huset har fået endnu en sne-elsker. Tror at det er, det rene tortur for lille Peanut, ikke at måtte være ude i sneen dagen lang. Hun elsker simpelthen at tumle rundt derude i timevis. Bedst er det dog, når andre er med på at lege.

Den vilde jagt i haven.

Sneen går til maven og legetøjet er meget langt - det kræver god koordinering.

"Kom nu - drys mere sne på mig"

Midt i det hele kom den bidende frost og bankede på. Graderne fald og fald, til de nåede -14 grader i vores have. Med sig bragte frosten  rim, som klamrede og snoede sig til alt den kunne komme i nærheden af. Sådan en smuk dag som i onsdags, kan jeg ikke huske hvornår vi sidst har haft. Jeg fik i hvert fald ikke læst meget den dag, og sad i stedet blot udenfor med et stort smil på læberne.

I går gjorde vinteren sine sidste krampetrækninger. Vi vågnede op til et nyt og frisk lag sne på ca. 10 cm. Selvom jeg vidste at lykken var kort, fik jeg nydt det i store drag. Vi fik leget og bolterede os i sneen for sidste gang i denne omgang.

I skrivende stund falder regnen ganske sagte udenfor mit vindue. Sneen er trist og grå, men temperaturene milde og venlige. Vinteren er på tilbagetog og det er på tide at se fremad - Hvad skal den nye havesæson bestå af? Hvilke frø skal indkøbes? og mest af alt - Bliver dette den sidste sæson for Haven med Hunden?