I lørdags overdragede vi nøglen til vores hus og have i Hedensted. Et ungt par med en dejlig lille pige på armen, stod klar til at starte familielivet i egen bolig. At sælge til nogen, som kommer med smil og forventningens glæde er en drøm uden lige.

En fem år lang epoke af vores liv er nu slut og vi har måtte sige farvel til rammerne for mange skønne oplevelser og glade stunder. Minderne tager vi med i vores hjerter.

Det var med stor stolthed jeg overlod haven til de nye ejere. Tror ikke den kunne stå smukkere, end den gjorde og det betyder meget for mig. Hækken var klippet, græsset slået og det meste af ukrudtet var fjernet. En smule tomt, så det dog ud på terrassen, da alle mine krukker først var flyttet.

Men bedene stod i fuld flor og kastede skønhed ud i alle kroge af haven. Min første rigtige have har været en stor succes.
Jeg har lært utrolig meget i denne have, gjort mig mange erfaringer. Fundet ud af hvad jeg elsker, hvad jeg ikke kan undvære og hvad jeg absolut aldrig skal have igen. Værdifuld viden, som jeg tager med mig.

Selvom der ventede mig en ny have med nye eventyr, var det utrolig vemodigt at sige farvel. Uanset hvad, så elsker vi havemennesker vores haver og jeg havde faktisk lidt følelsen af at forlade mit hjertebarn.
Heldigvis er jeg helt afklaret.
Hvad der sker med haven herfra har ikke den store betydning for mig. Måske  den ender som en stor græsplæne, måske den forbliver som den er - uanset hvad, så vil den altid ligne det jeg har skabt i mit hjerte.

Dagen inden overdragelsen modtog vi selv nøglen til vore nye hjem og have. En vild oplevelse, som er helt ubeskrivelig for mig, da det er mit første hjem jeg selv har valgt.

Mere om det senere. I får dog et lille smugkig ud i mit nye paradis.

Årets eneste projekt

Har altid noget så inderligt ønsket mig en pergola.
En skøn gang, hvor blomster hænger ned i store klaser. Roser som spreder den skønneste duft, samtidig med at de kæler for øjet. En drøm en lille villa have kan have svært ved at opfylde.
Men en dag i 2014, da jeg kiggede i en af mine rosen bøger, blev jeg inspireret.

Allerede i 2014 legede jeg med ideen om at bygge en lille bitte pergola i havens fjerneste ende.
Den skulle ikke være større end, at man just kunne sidde to personer under og nyde livet.
Den fjerneste ende af haven blev ikke rigtig brugt. Den er anlagt med græs og kan ses fra drivhus og tv-stue. Det vil sige, at der her var en mulighed for endelig, at kunne se roser indefra på en regnvejrs dag. Den chance kunne jeg ikke lade gå forbi.

I løbet af denne sommer har jeg puslet med at ligge de endegyldige planer og i oktober stod den lille pergola klar. I første omgang, så den jo ikke ud af meget. Fire stolper og noget rionet.
Min hurtig voksende "New Dawn" var allerede flyttet til et bed i græsplænen, som jeg vidste ville blive en del af projektet.

Beglægningen blev lagt og endnu en rose blev indkøbt til højre side af vidunderet. Nu ville jeg jo gerne fortælle jer navnet på den smukke rose, men selvom jeg har jagtet den på planteskolerne, så har min hjerne allerede glemt navnet igen. Måske en af jer,kan genkende vidunderet for mig?

Den smukke bænk som nu pryder pergolaen, har jeg fået på genbrugspladsen. Så den i bagagerummet på en bil, og var så fræk at spørge manden om han ville smide den ud. Når den bliver læsset fra en bil til en anden, kan man vel ikke kalde det at klunse - kan man?

Pergolaen står nu helt færdig og jeg venter blot på at roserne gror til.
For at den ikke skulle stå øde hen i år, plantede jeg en enkel lille hjemmesået blomst.
Kender i det, at man sår noget og glemmer hvad? Det eneste jeg vidste, var at frøet stammer fra My loving home and garden. Dem som kender Susan og hendes blog, ved at hun kræser om detaljerne og altid finder de skønneste løsninger. Så da denne smukke lilla klokkeranke sprang ud overalt på min pergola blev jeg ikke overrasket - den var ikke mindre end helt igennem fantastisk.