Beskærings kavalkade I

Det hele startede i sommers ved at jeg stod og kiggede ud af køkkenvinduet.
Min proplaps i ryggen havde holdt mig væk fra min nye haven i mange måneder og ukrudtet i bedene voksede og voksede. Der var ringe udsigt til, at jeg ville komme ned på alle fire og komme ukrudtet til livs.
Imens jeg stod der og havde ondt af mig selv, faldt øjet på en buksbom. Den så sølle ud, men det havde den vist ikke altid gjort. Frem kom beskæresaksen - det måtte undersøges nærmere.

Ganske rigtig, så havde buksbommen tidligere været i form og det er den nu igen.
Som altid griber tingene om sig og den smukke blå gran bagved kom op i højden.

Pludselig var der den smukkeste udsigt ud i haven fra terrassen. Sikke en skønhed der blev åbnet op for, og det uden at skulle skille sig af med den smukke gran, som går helt op i højde med første salen.

Med min lille håndsav, som jeg har fået af Flemming, i hånden, var det ingen sag at få granen op i højde. Faktisk var det overhovedet ingen problem. Prolapsen var helt stille og beklagede sig ikke.

For lige at være helt sikker i min sag, tog jeg og opstammede endnu et træ. Flemming har længe beklaget sig over, at det var svært at slå græsset bagerst i haven. Han bliver næsten væltet af havetraktoren af træet, efter hans udsagn. Nu er der ingen undskyldning længere, både her og under kirsebærtræet.

Vågnede næste dag i spænding. Havde prolapsen skrevet en konsekvens regning til mig i nattes løb for havearbejdet? Minsandten om jeg ikke gik fri, sikke en glæde.
Nu var der grobund for at komme lidt i gang med haven, helt uden at gå på kompromis med helbredet. Derfor følger nu en mindre kavalkade omkring beskæring, nedskæring og opstamning af flere vækster i haven.

Velkommen hos os på landet

Jeg har altid ønsket mig at bo for enden af en lang allé. At kører ned igennem træerne hver dag, syntes jeg er noget af det smukkeste.

Lang er den ikke, men vores indkørelse ned til huset et plantet til med de smukkeste træer. En dag vil de være store og jeg vil skulle køre under dem for at komme ned til huset.

Der er ingen tvivl om, at tidligere ejer har lagt mange overvejelser og penge i forhaven og indgangspartiet. Desværre består det meget af stenskærver, hvilket jeg ikke er den største fan af. Når man går op mod hoveddøren er der masser af sten på venstre side og langs huset til højre, et vildt bed af bunddække, som er helt ude af kontrol.

Jeg besluttede mig for, at jeg ville have noget dejligt at se på hver gang jeg kommer hjem, så det vilde bed langs husmuren måtte lade livet. Et job, som umiddelbart var lige til at gå til.
Sammenlagt har det taget mig ca. to måneder at blive færdig med bedet, men pyt. Som altid startede jeg hårdt ud, og måtte betale prisen efter følgende.

Op kom alt bunddække imens solen bragede ned fra august himmelen. Det så ikke ud af meget, da det var plantet, men skal da lige love for, at det tog revanche da det kom op af jorden.

Min søde mand blev igen tilkaldt for at hjælpe med oprydningen. Ikke fordi jeg ikke selv kunne smide vildskaben op i traileren, men fordi bedene måtte afgive lidt jord for igen at komme i niveau med stenkanten.

Heldigvis hjælper min mand altid gerne, specielt når han kan bruge hans nye legetøj som hjælper.

Hundepigerne havde aller nådigst også fået lov til at hjælpe. Det er ikke så tit de er med ude i forhaven, når der arbejdes, da den ikke er indhegnet. Det kræver kun 10 sek uopmærksomhed og den gamle dame er på vej på opdagelse. Var det ikke fordi at hendes hørelse svigter, så kunne vi jo blot kalde hende til os. Men det er ikke længere en mulighed.
På denne sommerdag i august var de dog ikke svære at holde styr på og de var heller ikke til noget stor hjælp.

Jeg havde besluttet at plante en lavendelhæk i bedet, men som altid fik jeg ikke lige indkøbt nok planter til at begynde med.

På begge sider af bagdøren er der plantet buksbomkugler. Og for at skabe lidt højde og afveksling i bedet er der sat stokroser og digitalis i baggrunden mellem vinduerne.

Digitalis har jeg fået af Helle Nørby og jeg elsker når planterne i haven gemmer på en lille historie. Det gør for mig haven helt unik.

Nu mangler jeg kun at sætte tre poser allium løg og så er bedet klar til forår.

Det færdige resultat bliver helt fantastisk, det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Så jeg glæder mig virkelig meget til næste år. Indtil videre er lavendelerne allerede godt på vej.