Viser opslag med etiketten Purpurhaven. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Purpurhaven. Vis alle opslag

torsdag den 5. juli 2012

Purple eyecandy

Troede egentligt at det var Liljen 'Landini' der var på vej til at springe ud i Purpurhaven, men det er dens makker 'Purple eye', men I får et billede alligevel for den er bestemt værd at vise frem....
 

 Nu tager jeg ud til MITTARA og drikker kaffe og snuser alt duften ud af hendes roser :O)))

Kan I have en dejlig dag!



tirsdag den 3. juli 2012

Purpurhaven lige nu


Et af mine yndlingsrum i haven er Purpurhaven. Jeg elsker de mørke violette farver tilsat pink. Når jeg gennemgår mit billedarkiv kan jeg da også set at det er i netop det haverum jeg får knipset flest billeder.



I bedet mod brændestablen, der fungere som rumdeler ind til Den Gule Have, står der en skøn forening af CD valmuer og liljen Landini som vist nok er den mørkeste lilje på markedet. Der går ikke lang tid før de folder sine smukke blomster ud. En lidt lysere Lilje ' Purple Eye' med mørk midte er sat ind imellem for at skabe lidt liv. Billeder skal der nok komme når de folder sig helt ud.



I bedet overfor står der mest sommerblomster, da det er et forholdsvis nyt bed. En billig løsning, men meget virkningsfuld. Der er blandt andet rød havemælde, kornblomst 'Black ball', 2 slags valmuer og en masse Løvemund ind imellem.



Jeg fik ikke staudeholder omkring mine blåhat, men den væver sig fint indimellem alle de andre stauder.


En geranium der passer rigtig fint ind er 'Patricia'. Den magenta farvet skønhed med mørk midte er perfekt og med sin højde på knap en meter, blander den sig fint med de øvrige stauder.


 'Rose de Rescht' er nærmest selvskreven til purpurbedet.

 

  
Der er selvfølgelig en masse andre stauder, buske og roser, men mere om dem en anden gang.

Fortsat god dag :O)

tirsdag den 19. juni 2012

Klar igen

Så er ryggen helt fin igen og forkølelsen næsten væk. Solen skinner og jeg skal helt sikker i haven. Er ret sikker på der er nok at lave efter mit "fravær" de sidste 14 dage :O)

Jeg var til Garden Party i Kjeld Slots have i søndags og fik hilst på mange af jer skønne mennesker...behøver jeg at nævne at tour-tøzerne var meget trætte?? Et hårdt program, selv for havetosser :O) Glæder mig til at se billeder fra deres tur rundt i Jylland.

Et udsnit af Purpurhaven
Håber I har tid til at komme lidt i haven i dag, for vejret bliver vist ikke noget at skrive om resten af ugen.

fredag den 11. maj 2012

Massakren i Purpurhaven

Jeg har lige fra start ikke være helt tilfreds med farven på tulipan 'Van Ejik' i Purpurhaven. Ikke fordi den er grim, men jeg synes den så mere pink ud på billedet på posen, men sandheden er... den er laksefarvet/lyserød og bare slet ikke passer ind i bedet. (Ikke i mit hoved :O))

 Men for at undgå at gøre en kort historie lang, så er de altså hevet op! Nu kommer de i en kasse i orangeriet og så må jeg finde ud af hvor de skal sættes til efteråret.

Jeg er glad for resultatet og deler lige nogle før og efter billeder med jer :O)

Før massakren...



Under...
 
Og efter massakren...

 Nu er der 'Queen og night' og 'Purple Prince' tilbage og Allium. Til efteråret vil jeg dog sætte pink tulipaner og jeg er modtagelig for forslag til en farvesikker pink model, som kommer tidligt.

Nu vi er i Purpurhaven, vil den opmærksomme læser se at der nu er kommet en lille siddeplads ved pergolaen. Bænken skal males sort så snart vejret er til det. 

Mangler lige at mure sten rundt til venstre, for at holde jorden på plads.
Op ad rionettet er der plantet lathyrus 'Black knight', og når jeg er sikker på at der ikke kommer mere frost planter jeg Hyacintbønne, Dolichos lablab 'Ruby moon' ind imellem lathyrus.

Og og og...sidst men ikke mindst, jeg er nu den lykkelige ejer af en Sambucus nigra 'Black Lace', rødfliget hyld :O)

God weekend :O)



lørdag den 5. maj 2012

Stor dag!

I dag fylder MITTARA 60 år. Og til dem der ikke ved det, så er hun min mor :o). Vi skal til fest på Sallingsund færgekro og jeg glæder mig til god mad og hyggeligt gensyn med familien.
I skal nok høre lidt om hvad hun får i gave....men først i morgen...kan afsløre at det er en SUPER GOD gave. Mon hun læser med?

Jeg får travlt i dag, men der bliver lige tid til lidt billeder fra haven.

Siddepladsen i hjørnet af Den Gule Have.

'Maytime' som der kommer indlæg om en af dagene, for den er da bare SÅ smuk med de spidse blomster. Staudevalmue 'Pattys Plum' fylder godt ud omkring i bedet. Den glæder jeg mig til at se i blomst igen, for den er helt unik.

Krukkerne i Den Gule Hav.

Purpurhaven

Den Engelske Have, taget for 3 dage siden, men der er proppet med tulipaner i blomst nu. Indlæg senere herom.

Et kig gennem pergolaen midt i haven.

Et kig fra terrassen op mod Purpurhaven og bag brændestablen der fungerer som ruminddeler ligger Den Gule Have.
 
 God weekend til jer alle!

mandag den 30. april 2012

April takker af

Har haft så travlt med alt ting og ingenting :o)
Kan ikke lige love at jeg får indhentet at skrive hos jer alle, men jeg har læst alle jeres indlæg.
Her kommer lidt billeder af højdepunkterne i haven lige nu.



I Den Engelske Have, er tulipanen 'Maytime' begyndt at blomstre. Synes den er så smuk med de spidse blomster.


I Purpurhaven var 'Van Ejik' først og 'Purple Prince' er begyndt at blande sig, men de er en anelse små i stænglen. Bemærk lige hvor flot 'Purple Prince' matcher Fritillaria persica. Tryk på billederne for at se nærmere :o)





Glæder mig til at vise jer bedet om en 14 dages tid,
så vil man tydeligt se at det bliver mørkere og mørkere, da 'Queen of night' afløser 'Van Ejik'. 
 Til slut skal i lige se mine buttede perlehyacinter, som flittigt selvsår sig alle vegne.


God mandag til jer alle :o)

tirsdag den 24. april 2012

Festen er begyndt

Nu begynder det hårde arbejde fra efteråret at bære frugt. 

Jeg lagde omkring 3000 løg inden novembermåned var omme. 
Kun tanken om hvor flot en fest det ville blive, holdte modet oppe, til lige at få klemt lidt ekstra løg i jorden rundt omkring.
 Har sikkert, eller det har jeg, haft et billede af Claus Dalbys tulipanflor i hovedet. 
Suk...mon det kommer til at leve op til det??? 

Purpurhaven var først. 
De lyserøde tulipaner 'Van Ejik' sprang først ud. 
De er sat ind imellem 'Purple Prince' og 'Queen of night' for at sparke lidt liv i bedet først på foråret.




'Purple prince' er så små ved at springe ud og ligeledes Fritillaria persica. 'Queen of night' kommer lidt senere.
 





Derudover kommer der masser af Allium, men det varer lidt endnu.
På collagen nedenunder kan I se farverne fra Purpurhavens forårsflor. Jeg vil selvfølgelig vise godt med billeder efterhånden som det hele springer ud :O)


Og så lige et stemningsbillede fra haven.


I dag skal jeg prikle sommerblomster, plante klematis og tegne haveplan. 

Go' tirsdag til jer... :o)