Viser opslag med etiketten Galleri. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Galleri. Vis alle opslag

lørdag den 30. juni 2012

Overvældet

Jeg er da helt imponeret over at der er 100 faste læsere der følger min blog! Det er lidt vildt på så forholdsvis kort tid. Matematik er ikke min stærke side, men det er ca 1 fast læser pr indlæg... rammer vist indlæg nr 100 inden længe.

TAK :O)

Tak alle jer der synes min blog har noget at byde på og også tak til alle jer der smuglæser uden at være fast læser, det ses på sidevisningerne. SKØNT!

Det fejre jeg lige med en "lille" billedserie af min have sidst i juni ...





















God weekend :O)

søndag den 27. maj 2012

Idyl på landet

Det går stærkt i haven lige nu. Der er et smukt skær af lilla og hvidt i hele haven. Varmen har virkelig sat gang i blomsterfloret, verbascum, aftenstjerner, knopurt, geranium, akelejer og meget meget mere. Men det er ikke ren idyl det hele... jeg render i fast rutefart med vand til de sommerblomster jeg har fået plantet ud i løbet af ugen. Og det er ikke for sjovt i den varme. Overvejer stærkt at få købt nogle siveslanger for at lette opgaven.

I purpurhaven står dette paradisæbletræ og blomstre helt eventyrligt smukt med rosa blomster og kaster lette skygger hen over bedet.

Under træet står Allium så fint sammen med tulipan 'Queen of night' og Akelejer.

Verbascum 'Violetta'  i selskab med knopurt i Terrassebedet.

Anemone de Caen 'The Bride' lyser op i skyggen i Den Gule Have. Den må jeg have mange flere af næste år.

Jeg elsker hvide lagner på tørresnor, men da jeg ikke har tørresnor i denne del af haven, må jeg snyde lidt. Så tremmepergolaen over terrassen ved køkkenet har fået lov at agere tørresnor, så jeg kan få idyl i haven :O) Det ser SÅ romantisk ud.
 Fortsat god Pinse ;O)

fredag den 25. maj 2012

Puuuuuuuha

...det er dejligt varmt :O) Jeg nyder livet i skyggen med koldt drikkelse og hæklerier. Manden ordner pool, børnene solbader og spiser is, fuglene synger og livet er SÅ skønt!

Så ikke så meget herfra, har travlt med at nyde livet :O)



onsdag den 23. maj 2012

Så er der video :O)

Vejret er da helt ubeskriveligt dejligt. Jeg får lavet en masse i haven og har egentlig slet ikke tid til at være på bloggen, for der er nok at lave endnu  :O) 

I får lige "lidt" billeder af haven, så I kan se hvor jeg bruger enhver ledig stund. Og sørme om I ikke også får en lille film af Syrenbakken, og jeg siger ikke et kuk, faktisk er der helt stille, så I må selv lægge lyd på ;o)



 Og så lige 3 billeder derfra



Den Gule Have


Et kig fra pergolaen mod vest


Stadig masser af tulipaner i haven, men mon ikke varmen snart sætter en stopper for det...
Kan I nu nyde det dejlige sommervejr, jeg går i haven....Oh REALLY???? :D :D :D

tirsdag den 15. maj 2012

Vildt!

Min have er en blanding af tæmmet og utæmmet natur. For ikke at invitere det vilde ind fra buskadset der omkranser haven, har jeg slet ikke bede der kranser op til det. Der er stier og græs i stedet for. Faktisk startede jeg hele haven lige midt i det hele og arbejdede mig ud derfra. Kan stærkt anbefales hvis der er skvalderkål i det der omkranser haven, det gør det hele meget nemmere.

Et af stederne har jeg kastanjehegn som er med til at understrege det vilde og jeg elsker de vilde kørvel der bugner bag ved det. Planen er at liste lidt lupiner, pæoner, judaspenge og andet godt ind med tiden.

Hegnet bliver kun smukkere og smukkere med årene.
Det syn kan jeg slet ikke stå for sådan en skøn dag i maj :O)
Rigtig god tirsdag til jer!

søndag den 13. maj 2012

Super dag!


  • Blev jeg vækket med gaver? TJEK
  • Havde børn og mand lavet morgenmad? TJEK
  • Fik jeg chokolade? TJEK
  • Fik jeg lanterner? TJEK
  • Og fik jeg en krukke? TJEK
  • Og 2 'Summer' roser? TJEK
  • En servietholder? TJEK
  • Fik jeg lov til at være i haven hele dagen? TJEK
  • Har Sofie lavet aftensmad til moren? TJEK
  • Har jeg verdens bedste familie? TJEK!!
  • Var det en super dag? TJEK!!!








Har I mødre også haft en super Mors dag?

lørdag den 12. maj 2012

Maj rundtur

I dag kommer I på rundtur i min have. Har fundet billeder hvor der er lidt mere overblik over haven.

Bare tryk på første billede, for i dag er det uden tekst, skal  i haven. (Chok!)




















Nu smutter jeg i regntøjet og ud i haven :O)