Viser opslag med etiketten viskestykker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten viskestykker. Vis alle opslag

fredag den 3. januar 2020

Velkommen 2020


Så blev der nytår.
2020 har indfundet sig og vi er godt igang.
Efter få timers søvn stod vi op 1. januar til et grå grød af skyer.



Selve nytårsaften var ellers det helt store.
Jeg fik krone i håret og Kim havde butterfly på.
Vi var sammen med gode venner som altid.
Fast tradition.



Nytårsforsæt har jeg som altid.
Måske lidt naivt men vigtigt for mig.
Jer der følger mig på instagram så nok jeg lagde denne op.



Julen her er pakket sammen. Der er lidt tomt men rent.
Igen i år fik jeg de fedeste julegaver.
Hvert år overgår det forrige.
Her er det viskestykker med mit logo.



Jeg fik også de skønneste spyd til haven med mosbolde på.



Juletræet er klippet i stykker og nu har roserne fået vinterfrakke på.




Vi har haft frost her mellem jul og nytår.
Men nu er vejret atter blæsende og mildt.



Så mildt at det titter frem fra mine forårs krukker.



Nu går vi mod lysere tider og 8 minutter har også sin ret.
Nu er det forårsløg der skal pryde hjemmet.
Helst overflod.



Den første weekend i året banker på døren.
Mon mit nye franske spir fra juleaften skal på taget.......
Ej vel, skal vist vente lidt endnu med at knokle på.
Håber i alle kom godt ind i det nye år.

Velkommen 2020
Kan mærke du bliver mit år.

Klem
Charlotte

lørdag den 3. marts 2018

Diy køkkenskab


Nu begynder noget af det sjove ved køkkenet.
Nu er det nu at fantasien kommer i spil og nye ideer opstår.



I det gamle køkken havde vi to hjørneskabe.
For mig var det noget fanden havde skabt. Jeg kom aldrig ind i bunden
og det kunne rumme så meget "lort".
Så det blev dømt ude.
Hjørnerne skulle bare blendes af i det nye køkken.



Det første hjørne blev blendet af.
Men så pludselig opstod der en ide.
Om det var Kim eller mig der havde selve grund ideen husker jeg ikke.
Men vi bryggede i al fald videre og fik ideen med et smalt skab til alle mine
smukke gamle hvide viskestykker.



Far kom tilfældigvis forbi og han hoppede med på opgaven.
En håndværker kan bare noget x 100 hurtigere end vi andre.
Vi havde nogle beklædnings plader i overskud og der 
blev fiflet lidt frem og tilbage.
Hurtigt var der lavet et nyt skab.



Marie fik travlt.
Der var et læs af gamle viskestykker der skulle gøres hvide
efter ombygningen.
Så en frostklar dag prydede de tørresnoren.
Åhhhh hvidt tøj på en tørresnor, så bliver man lykkelig helt inden i.
Her må jeg lige fortælle. Da vi var unge og boede på 2. sal i Aalborg. Der var der tørresnore
oppe i luften. Den skrøbelige og fine fru. Olesen sagde altid.
Hvis vasketøjet er kridhvidt, så ved man om det er en rigtig husmor.
Er I sindsyge vi unge i ejendommen havde respekt for at holde tøjet hvidt!




Her er det Moster Grethes mands bedstemors viskestykke.
Stine Stensholt fra den 4. længede store gård, som Moster Grethe og manden senere overtog.




Her er det Bedste, Marie Christensen Dal, Lottes svigermors viskestykke.
Jeg har så mange flotte og yderst holdbare. Alle er de fra Lottes familie.



Karen Marie har hæklet så mange smukke køkken håndklæder
og karaklude til mig. De skal også have en plads på hylderne.
Man skal endelig ikke gå og gemme, men vise det smukke frem.
(tryk på den fremhævede farve, så kan i se køkkenet før dets fald)



Jeg syntes det er en fantastisk ide.
I stedet for at fylde en skuffe, har tekstilerne nu friplads.

Den skarpe har nok lagt mærke til mit Pippi Langstrømpe gen er trådt i karakter.
Her ses tre forskellige greb. Ikke noget køkkensælgeren var imponeret over!

En helt igennem fantastisk weekend ønskes i alle
Husk at være bare lidt små tosset engang i mellem.

Knus og Klem

Charlotte