Viser opslag med etiketten vindue. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vindue. Vis alle opslag

torsdag den 1. august 2019

Slottet blev hvidt


Det er for vildt.
Her hos Villa Fryd.
Jeg er stadig i live, men har haft arbejdstøjet på.
Sådan ender vores ferier tit. Kæmpe projekter.
Vi har i hedebølgen arbejdet dag og nat.
Stået på de højeste steder i 32 graders bagende sol.



Sidste år fik vi vandskuret huset.
Vi var ved at være godt trætte af at se på det grå.
Nu skulle det blive hvidt.
Men først skulle et nyt vindue sættes i.
Et vi selv har designet.
I gamle dage var der forskellige vinduer i husene. Det vil vi prøve.
Så som vi skifter dem ud. Bliver de forskellige.



Her ser i den ene endegavl af huset.
Der er højt.
12 meter.
Vi ligger på en skrå grund og huset på den ene side er fulde tre etager
på modsatte side kun 2 1/2.
Så det er en ordentlig kasse, at skulle igennem.



Men vi bestemt selv at male huset.
Der var ikke så mange alternativer.
Det er så ekstremt dyrt at få håndværkere til de høje opgaver.



Jeg lagde ud. For jeg har ikke højdeskræk......
Men at komme så højt op i luften og det er ens arbejdshøjde.
Føj det var grimt synes jeg. Benene rystede let.
(Foto. Ørum)



Men jeg har en vilje af stål.
Det er den der ofte får tingene til at lykkedes for mig.
Jeg giver bare ikke op. Har jeg sagt a må jeg også sige b.
Men kan godt indrømme at jeg hadede det her job.
Først vande væggen, så male den og så male træværk.
To gange....
(Foto: Ørum)



De små lave vægge er så nemme at tage. Tager ingen tid.
Her ses hurtigt resultat.



Her står jeg kl. 00.30 og pudser vinduer.
Vi kan jo aldrig komme så højt op på en stige.
Så skal der også sættes sprosser på.
Det har vi aldrig fået gjort udvendigt i gavlene.
Det pyntede så meget at få det gjort på den rigtigt måde.
(Foto : John)



Her er der aftensmads pause.
Ida- Katrine og John kom hjem for at hjælpe.
De knoklede sammen med os fra start til slut.
John er så høj så det vi ikke kunne nå tog han bare.



Sikke det bliver flot.
Over lampen og under soveværelsesvinduet skal der 
males Villa Fryd.
Men lige pt står der ned med regn og har gjort i over et døgn.



Det her er bare mit yndlingsbillede.
Kim som har højdeskræk tager anden runde og maler alt det øverste.
Det er virkelig sejt gjort.



To gange har vi været over huset, udhæng og nogle vinduer.
Nu mangler sokkelen. Men må vente på bedre vejr.
Nu hvor der regner kan vi se huset skjolder.
Måske det skulle have nogle gange mere nu det er første gang.
Men det må blive næste år. Vores arme er lange og tiden opbrugt.
Nu fik vi endelig det hvide slot og pyntningen kan påbegyndes.




Hvor er det godt vi nåede det inden regnen brød ud.
Her har Ørum fanget vores hus i uvejret.
Husk man kan hvad man vil.
Det syntes jeg Kim er et godt eksempel på.

En skøn 1. august ønskes i alle
Knus

Charlotte


P.s
Husk roserne skal gødes en sidste gang nu.


fredag den 10. februar 2017

Kontor


I dag vil jeg byde jer indenfor på vores kontor.
Igen hjemme gjort på bedste vis og med de ting vi i forvejen havde i kælderen.



Når man begynder at få så store børn at de flyver fra reden.
Så får man pludselig meget mere plads.
Det man altid har drømt om, kan nu blive muligt.
Her på Ida-Katrines værelse, hvor gulvet viser hvordan der er 
leget, danset og ikke mindst slidt til de mange eksamener.
Der skal vi nu have kontor.



Præcis som i hendes soveværelse der nu er blevet til gæsteværelse.
Så er der blevet malet fra top til tå.
Mange har spurgt om jeg ikke skulle have et krea rum.
Men det egner jeg mig slet ikke til.
For når vi taler beboelsen, så skal der være orden og styr på tingene.
Det kan der ikke være i mit krea rum.
Kælderen på 100 m2 er mit krea rum. Her er der sprunget en bombe.
Her er rod, kaos og ideerne kan udleves på både gulv og bord,
Her er det tilladt at alt kan flyde til det når det endelige resultat.
Det ville aldrig kunne ske i beboelsen.



Så her sidder jeg når jeg kommunikere på pc.
Når jeg laver indlæg og når der skal ordnes papir arbejde.
Det gamle skrivebord som har været Kims fars og farfars, rummer alt det
et kontor skal indeholde hos os.
Et stort og tungt bord. Med udtræks hylder og skuffer.
Det kan virkelig indeholde meget opbevaring.
Jeg er en af dem som elsker den digitale alder.
For papirer og mapper er slet ikke mig. De bliver altid gemt væk i et skab.



Den gamle skrivebords stol er så behagelig at sidde i.
Så den har fået en gang kalkmaling og voks.
Selvfølgelig med en af Sisses stencil som afslutning.
Jeg har brændt mit logo fast med først en føntørre og dernæst 
nogle dage tæt på den varme brændeovn.
Dette for at malingen skal brændes ordentlig fast for ikke at smitte af.
Endnu et fif fra Living by Langeland.



Over skrivebordet hænger en gammel hylde med kroge.
En man sagtens selv og ret hurtigt kan fremstille.
Her har jeg valgt gamle kontor artikler. Mange af dem bruger jeg stadig.
Blæk vipperen i træ har været min oldefars. 
Hans papir sidder stadig der på. Det er fra en gammel mælkekarton.
Det må være fra en af de første der kom frem.






På den anden side står et lille skab med lidt bøger.
Dem som er sluppet gennem nåleøjet til at stå fremme.
De er heldige for bøger kommer altid i lukket skabe her.
Mit øje forvirres nemlig af de mange farver bog rygge har.



Et af mine mantra er kommet på et gammelt maleri.
Jeg elsker dette statement.
Det kan jeg så sidde og kigge på mens jeg vender blikket mod mit vindue.









Jeg har aset og maset for at finde den rette lampe til rummet.
Jeg er til lysekroner. Men i dette rum er der lavt til loftet.
Så de lysekroner jeg har liggende ude fra Karl duede ikke.
Først lavede jeg en lampe ud af glas skåle. Men syntes ikke
at den passede ind til et kontor alligevel.
Så har jeg lavet en lampe ud af en urtepotte. Men den blev heller ikke godkendt.
I frustration pelsede jeg en gammel skærm satte en porcelæns fatning 
inden i og vupti, der var løsningen.




Her kommer så det bedste ved hele rummet.
Mit elskede vindue.



Da jeg havde åbnet ind til væggen. Der kunne jeg ikke dy mig for
at ligge et lille eftermæle.
Vores tre børn er næsten født med briller.
Inden de var 6 måneder fik de alle briller, i dag bruger de linser.
Men nr. 3. brille de hver især fik har jeg lagt ind i væggen.
Tænk om 100 år er der måske nogen der finder disse hinkesten
i styrke 9,5. og tænker stakkels stakkels børn, der måtte bære
på disse hjælpemidler. I dag bytter vi jo bare øjnene ud!



Det her er bare et af mine bedste påfund til dato.
Hvis jeg selv skulle vælge noget.
Kan slet ikke få øjnene væk fra dette stilleben.
Selve vinduet har ikke fået bemaling. Det har bevaret den gamle patina.
Der er både rifter, sort maling og gammelt indtørret snavs der på. 








At sidde og kigge ud på den smukke prismekrone og bare drømme.
Eller Mads- Emil som ikke kan gå forbi vinduet uden lige at hoppe op
og banke på ruden. Er du der Mutter!
Ja også selv om jeg står nede i køkkenet....
Jeg nyder i den grad det her kontor og dets vindue.
Det har fået præcis den charme jeg søgte og vinduet bærer hele skylden.
Som Albert-August siger. Mor når Mads-Emil flytter hjemme fra,
så sætter vi vinduer i hele hans væg.......
Men det tror jeg så nok lige jeg vil spørge om skriftlig lov til først.
For ideen har også strejfet mig!
😌


Fantastisk weekend ønsker jeg til jer alle
Masser af klem

💮

Charlotte