Viser opslag med etiketten taknemlighed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten taknemlighed. Vis alle opslag

fredag den 15. maj 2020

Da jeg var ung.....


Da jeg var ung og på su. 
Der måtte der altså arbejde til, for at bo i lejlighed i Aalborg.
Det var umuligt at klare sig på de få penge.
Så jeg måtte på udebane og finde et job.
Jeg blev gravør for Dansk Jagt forening.
Jeg sleb i glas, alle pokaler. Jeg har lavet millioner af glas med vild ænder. 
Hvorfor fortæller jeg nu det og viser vores driver hus.



Det er fordi jeg har haft gang i gravør maskinen igen.
Jeg har indgraveret mit logo på døren.
Ret svært med en smuk finish på sådan noget plan glas.
Her springer glasset af. Ikke som på krystal.
Men det gik og det er blevet ret fint.
Vanvittig besværligt at tage et foto så i kan se det ordentligt.



Jeg nyder driver huset og det er et godt sted at drive.
For her er også en day bed.
Den bliver brugt af alle i familien.
De solstråler der er over middag på en lidt blæsende dag.
De kan stornydes her inde.
Som i kan se så mellem de gamle mursten på gulvet har jeg mynte.
Året rundt. Elsker det. Så her er en duft af sol og sommer.
Altid!



Den første klematis sprang også ud her inde i driver huset.
Den står i hjørnet og pryder.
Det er faktisk muligt at holde sådan en i glashuset.




Men driver huset kommer nok til at passe lidt sig selv fra nu af.
For jeg skal på udebane igen da jeg har fået job.
Jeg starter hos Vester Hassing Kirke.
Et job jeg har søgt og ønsket.
Glæder mig til at få masser af viden og nye ideer.
Pludselig skal jeg forholde mig til et mere professionel 
syn på planter, blomster og træer.
Det bliver så fantastisk og jeg glæder mig.
Så derfor ligner her nu igen en vidunderlig blomsterbutik.

Lykken tilsmiler os og vi er taknemlige
Klemmer og fantastisk skøn weekend til jer alle
Vi skal til Ida-Katrines fødselsdag i dag.
Så fridagene starter fantastisk.

Charlotte


fredag den 16. februar 2018

Hyggestund




Alt det vi har valgt at være igennem lige nu. 
Det gør bare at man kommer til at tænke lidt anderledes.
Som barn skulle jeg hjælpe med opvasken efter aftensmaden.
Sammen med min lillesøster, hver aften. Det var et mareridt.
Det hændte ofte jeg fik et maveonde og måtte træde af på naturens vegne.
(Her er det så godt mor og far ikke har en gmail og kan kommentere)
Jeg svor på at jeg altid i mit voksenliv skulle have en opvasker.



Det har holdt stik. Altid næsten da.
Men nu er vores køkken ikke færdig og der er ingen vand.
Så hver aften efter der er lavet primitivt mad.
Bliver der hentet vand i servanten på toilettet.
Ejer ikke en opvaskebalje.





Så kan man stå en stille stund og nyde de gamle smukke ting.
Som viskestykket med broderet monogram.
Eller den smukke børste som Lone fra mødregruppen havde med hjem til mig fra Bornholm.
Det er virkelig unikke ting man sådan samler og får.
Tænk på de tanker der er lagt bag det smukke arbejde.




Så bliver der kaldt på drengene.
"Så drenge nu er der opvasketid"
Drengene kommer styrtende.
Eller så hurtigt som teenager nu kan skynde sig.
Deres hjerne er jo under ombygning og de kunne blive distraheret på vejen.



Ikke et mug er der fra deres læber.
De tørre så fint af og vi griner og pjatter.
Det er faktisk den bedste stund på dagen vi har her sammen.
Det er det jeg helt klart vil kalde kvalitets tid.




Lige der skal vores opvasker stå.
Okay jeg glæder mig og det ved jeg drengene også gør.
Men hvor er det sundt lige at stoppe op engang i mellem.
Komme uden for vores komfort zone. For det er først her vi bliver klogere og rykker os.


Smuk ren og ny dag der ude
Nu har vi vinterferie og så skal der rykkes igennem

Klem

Charlotte