Viser opslag med etiketten tørke. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tørke. Vis alle opslag

søndag den 6. september 2020

Denne tid på året


Underligt at vi nu skriver efterår.
Her mod nord har vi været meget "heldige" med vejret.
Der har været sol og varmt. Lige efter min næse.
Men haven trænger meget til vand.
Den er gået ind i efteråret og mange blade og blomster er faldet.



Faktisk hader jeg efterår.
Regn og rusk er slet ikke mig.
Vi har indtil videre været forskånet for det vejr.
Er spændt på at være ude i efterårsvejret 8 timer om dagen.

Græskar er for mig efterår.
Sommerblomsterne fjernes og græskarene pynter op.
Jeg tør næsten ikke tænke på, at næste op pyntning er julen!



Fonderie de glace bliver altid pyntet op først.
Jeg har fundet det fedeste sted med billige smukke græskar.
Så i år går vi ikke ned på dem.



Mine hostaer er helt vanvittige.
De bliver så kæmpe store. Selv dem i krukker, som her.
Elsker denne regnvandsopsamler.
Den former en skål af bladet og samler vandet til senere brug.
Eller for insekter og sommerfugle.



Når jeg kigger sådan et billede her,  kan jeg sagtens fornemme efteråret på farverne.
Så er der mørkt når vi står op og skal på job.
I t'shirt og shorts, det er vist på lånt tid.
Men vi arbejder os til varmen kan jeg love jer.



I dag satser jeg lidt på haven.
Håber græsset kan slås efter lidt regn i går.
Det er 14 dage siden sidst, tiden har ikke været der.
Så nu må det vist være tid.
Men vi har også en høne bolig der hænger lidt i bremsen.
Hønemokkerne bor stadig her inde om natten🐓



Onsdag eftermiddag trængte der i den grad til en rengøring i Korsbæk.
Duer er ikke helt så fantastiske til rengøring og oprydning.
De sviner ret meget og kræver en hård hånd.
Beboerne fik lov at få en flyvetur,
 mens vi holdt godt øje med høgen.
Her er det Frk. Friis der kigger på de yndige pelargonier.




Der gik ikke to sekunder inden hønemokkerne
havde indtaget Korsbæk.
Bodil er stadig lille i forhold til skuden Bertha.
Men de er ret små endnu i forhold til slut resultatet.
(luk øjnene for svineriet i duehuset, det blev klaret senere)



Her er der faktisk nok at se til.
Jeg vil ønske jer alle en fortsat fantastisk weekend
Med høj sol og brede smil

Klem

Charlotte







lørdag den 29. august 2020

Der meldes efterår


Så er det lige før vi runder august af.
Vi skal sige velkommen til september altså efterår. 
Her hos os er der så tørt at træerne er begyndt at smide bladene.
Først i går fik vi sådan rigtig regn.
Meget tiltrængt men også for sent.
Træer, buske og blomster ligner nu efterår.



Vi har haft den vildeste august.
To store fester.
De to store er flyttet langt væk
Ja den ene til udlandet,
og så har der været formidabelt sol vejr.
Denne pokal og nogle næsten magen til,
 lavede jeg til bordene til sølvbryllup.
Fundet på en gåtur.
Æbler, brombær og hyldebær.



Bordene var dækket med hvide duge og levende lys under åben himmel.
Servicen var total romantiske med forskellige lyserøde blomster.
Let og uhøjtideligt som vi ønskede det.



Haven er ved at afblomstre. Meget er brændt væk.
Men fik denne smukke nye smukke rose af Eliane og John.
David Austin Glamis Castle.



Af svigermor fik vi bla. denne duft rose.
Billedet gør den slet ikke ret.
Spice China Rose.



I haven er der stadig blomster.
Men slet ikke til en daglig buket mere.
Så når der bliver lavet en buket vil lykken ingen ende tage.



Cafe au lait og phlox shiner lige nu.
Det er en af de blomster jeg kan plukke lystigt af.
De matcher hinanden sindsygt flot.
Det bliver et fast indslag her i haven fremover.



I en af buketterne vi fik var der disse tre evighedsblomster.
Kan mærke at dem skal jeg have i haven næste år.
Det troede jeg ellers ikke jeg var til!
Husker dem tydeligt hos mormor fra min barndom.



Så vil jeg lige slutte af med en sjov historie.
Jer der er med på Instegram kender den.
Denne champagne fra 1976 fik vi til vores bryllup.
Vi gemte en flaske som vi skulle skåle i til sølvbrylluppet.
Fik vi det gjort......



Nej, så kan det også bare være ligemeget 
når hukommelsen er så dårlig!
Vi gemmer den til guldet.
Eller måske tager vi den med på en
 af de mange ferier vi fik forærende.

Den bedste dag ønskes i alle
Klem

Charlotte




tirsdag den 18. september 2018

Jeg elsker roser


Sikke en sommer vi har haft og roserne har elsket solens stråler.
Vores vandregning er nok steget med 50000%
Jeg har vandet alle mine roser og opdagede slet ikke der var vandingsforbud!
Jeg havde mere travlt med at være ude og så slet ikke tv.
Så jeg overhørte forbudet indtil en genbo kunne fortælle det.


(David Austins, Susan William Ellis).

Der blev heldigvis også til nye roser i år trods hus renovering.
Jeg spurgte Jas om det var dumt at plante roser i tørken.
Men han svarede kækt.
"Nej bare du vander"  og så stor grinede han.
rosenfeen var så sød at tage 7 roser med op til mig da hun var på besøg.
Samt en ekstra, der var min fødselsdagsgave.




Her er min fødselsdagsgave fra Linda.
Den hvide Jacques Cartier.



Souvenier de St. Anne kom også i haven.
Jeg havde set den hos Høneballe og blev straks forelsket.


(David Austins Compassion.)

Den dufter så englene synger. Jeg er helt betaget.
Den er konstant i blomst.
Jeg er åbenbart ved at blive ældre eller mere moden for jeg udvider min farvepalet.
Eller også er det fordi huset bliver hvidt til foråret, at alt er tilladt.


(Aspirin rose)

Frk. Hall var også en smut forbi Jas i sommers.
Hun var så sød at tilbyde mig pladsen til tre roser.



(The generous gardener)

Så jeg talte endnu engang med Jas.
Han kunne desværre ikke helt skaffe dem jeg ønskede.
Men vi fandt 3 1/2 rose som lige var mig og også stod som ønsker.
Den ene var lille så den talte for ingenting af plads, aftalte vi!
Igen med et smil på Jas' læber.
Lone fandt også en ekstra til mig, da hun stod der nede. Så 5 nye røg i jorden igen.



(Mme Alfred Carriere)

Så haven er udvidet med roser igen i år.
Lige pt er jeg på 62 roser.
Men det holder ikke helt så længe. For der kommer snart 5 hjem fra Polen.
Ikke godt at Rosenfeen har introduceret mig for den måde at handle på!



Så min → ROSENHAVE ← er blevet opdateret,
 hvis i har lyst at se roserne og haveplanen så klik på den lyserøde tekst.



For tre år siden havde jeg slet ikke regnet med at skulle have en rosenhave.
Men roser de kan bare noget. 
De både glæder, pynter og dufter himmelsk.
Roser må man altså ikke gå ned på.
Tak til jer havebloggere for at vække min interesse. 

Smuk dag til jer alle
Klem

Charlotte