Viser opslag med etiketten tålmodighed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tålmodighed. Vis alle opslag

torsdag den 24. januar 2019

Tålmodighed er en dyd




Sidste år i januar var vi godt igang med at lave alt om her i huset.
Vi fik nyt køkken.
Ny forgang.
Samt huset blev vandskuret. Det var sådan de store forandringer.
I kan kigge på de forskellige indlæg ved at trykke på de lysere grå ord.

Jeg skrev til jer at 2018 skulle være året hvor alt var muligt.
Jeg skal da love for der sket en del.
Ting vi ikke troede var mulige da vi købte huset, blev mulige med vilje og arbejdsomhed.
Hvis man gør tingene selv er mange flere ting mulige og man får en
stor selvtilfredshed ud af det!



Jeg sammenligner projekterne i huset lidt med denne terrin.
Jeg havde købt en smuk gammel sag.
Den blev leveret af GLS.
Det skulle have været en julegave.
Men den kunne jeg vist ikke være bekendt at komme med som i kan se.



Så satte jeg mig for, at samle den.
Give det et forsøg. Den var jo alligevel ødelagt.
Et lille skår af gangen blev limet.
Nøjagtig sådan er vi også startet med at renovere huset.
Et lille skridt ad gangen. For Rom blev ikke bygget på en dag.




Det lykkedes faktisk ret godt.
Lige på nær hvis man kigger den på bagsiden.
Det var virkelig et tålmodighedsarbejde.
Nogle skår var så pulveriseret at der måtte efterlades huller.
Må lige sige at jeg ikke håber bagsiden af huset ser sådan ud  når vi har renoveret😁
Men vi efterlader faktisk også huller i form af mangel på afslutning af opgaver.
Men det er pengene der spænder ben. Vi genoptager renoveringen når der er penge til det igen.



Nu står terrinen og troner og ingen kan se bagsiden, hvor den står.
Historien ender godt. For GLS påtog sig hele skylden og betalte for terrinen.
Så nu har jeg et helt lille puslespil der står og smiler af glæde.


Dagens ordsprog:

Rom blev ikke bygget på en dag..... Men det kunne være skønt!
Eller græd ikke over spildt mælk.....

Masser af klemmer og en skøn dag

Charlotte


lørdag den 12. august 2017

Solbær vodka


Måske kan i huske jeg sidste år viste jer hvordan jeg laver 
solbær vodka.
Ellers kan i se indlægget her.
Jeg blev så forelsket i smagen og farven, så jeg igen i år må lave endnu mere
og denne gang laver jeg det også som værtindegaver.




Lige nu bugner min have af solbær.
Vi spiser på livet løs af dem og deler gerne med fuglene.
Ikke kun laves der vodka men også marmelade.




Til en værtinde gave fylder jeg flasken 2/3 op med solbær.
2 æblemynte blad og så rørsukker for resten af pengene.



Her er der kommet vodka i flasken.
Jeg bruger bare en billig en.
Det er vigtigt at det er en tætsluttende flaske.
For i starten, til sukkeret er opløst skal den rystes hver dag.





Så er det vigtigt at proppen plombers med feks. tabe.
For det er næsten ikke til at lade være at åbne.
Men den går ikke. Blandingen skal ikke tilføres ilt!
Til december må den åbnes og sies.
Syntes man der, at den er for sød. Så blander man bare mere vodka i.
Men disse forhold her passer til mig.




Så har jeg valgt at støbe et lille ikon i beton og lime på toppen.
Selvfølgelig med en smuk dronning.
Simpelthen bare for at lave en fin fremtoning.




Jeg er sikker på sådan en flaske vil skabe glæde, både for hende og ham.
Det smager himmelsk og man ville ønske man havde lavet meget mere.
Her har de store børn tryglet om ikke jeg vil lave en masse i år.

En fantastisk dag ønsker jeg til jer alle
Knus

Charlotte


P.s 
Om ikke ret længe ringer der på min dør.
Min rosen fe Linda fra Casa Rosen kommer forbi og vi skal hygge og
gøre Nordjylland usikker.
Der er også 8 nye roser med til haven.
En skam min vodka ikke er klar når der kommer så fint besøg fra Slagelse!
Nyd nu weekenden💜