Viser opslag med etiketten sølvbryllup. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sølvbryllup. Vis alle opslag

lørdag den 29. august 2020

Der meldes efterår


Så er det lige før vi runder august af.
Vi skal sige velkommen til september altså efterår. 
Her hos os er der så tørt at træerne er begyndt at smide bladene.
Først i går fik vi sådan rigtig regn.
Meget tiltrængt men også for sent.
Træer, buske og blomster ligner nu efterår.



Vi har haft den vildeste august.
To store fester.
De to store er flyttet langt væk
Ja den ene til udlandet,
og så har der været formidabelt sol vejr.
Denne pokal og nogle næsten magen til,
 lavede jeg til bordene til sølvbryllup.
Fundet på en gåtur.
Æbler, brombær og hyldebær.



Bordene var dækket med hvide duge og levende lys under åben himmel.
Servicen var total romantiske med forskellige lyserøde blomster.
Let og uhøjtideligt som vi ønskede det.



Haven er ved at afblomstre. Meget er brændt væk.
Men fik denne smukke nye smukke rose af Eliane og John.
David Austin Glamis Castle.



Af svigermor fik vi bla. denne duft rose.
Billedet gør den slet ikke ret.
Spice China Rose.



I haven er der stadig blomster.
Men slet ikke til en daglig buket mere.
Så når der bliver lavet en buket vil lykken ingen ende tage.



Cafe au lait og phlox shiner lige nu.
Det er en af de blomster jeg kan plukke lystigt af.
De matcher hinanden sindsygt flot.
Det bliver et fast indslag her i haven fremover.



I en af buketterne vi fik var der disse tre evighedsblomster.
Kan mærke at dem skal jeg have i haven næste år.
Det troede jeg ellers ikke jeg var til!
Husker dem tydeligt hos mormor fra min barndom.



Så vil jeg lige slutte af med en sjov historie.
Jer der er med på Instegram kender den.
Denne champagne fra 1976 fik vi til vores bryllup.
Vi gemte en flaske som vi skulle skåle i til sølvbrylluppet.
Fik vi det gjort......



Nej, så kan det også bare være ligemeget 
når hukommelsen er så dårlig!
Vi gemmer den til guldet.
Eller måske tager vi den med på en
 af de mange ferier vi fik forærende.

Den bedste dag ønskes i alle
Klem

Charlotte




lørdag den 22. august 2020

Tiden er fløjet afsted


De sidste tre uger er røget afsted.
Jeg har været total fraværende over for jer alle.
Jeg har været at finde på instagram
Den platform kan være med alle steder.
MEN
Vi kan slet ikke få armene ned.
Vi har haft så mange skønne oplevelser.
I får lige en kort opsummering, så i ved jeg stadig er her.



Vi har været i sommerhus.
Midt i den værste storm og regn.
Der var ikke meget sommer over den tur.
Men vi havde familie kvalitets tid.
Har aldrig spillet så mange spil og gået så lange ture.
Faktisk gik vi en dag fra Nørlev strand til Tversted (21 km)



Så havde jeg lige en uge på arbejde inden arbejds ferien startede.
Her skulle haven stå skarpt.
Der var lige et projekt eller to der skulle spille og færdiggøres.



Da jeg blev 50 fik jeg en smuk egetræs tønde leveret 
direkte fra Frankrig af Kim.
Den har sit helt eget nummer og historie.




Jeg havde travlt med at få det hjørne lavet færdig.
Mure en fod til det.
Så det passede sammen med de øvrige sten.
Tror ikke min far der er pensioneret mure,
 er særlig stolt af mit projekt.
Lidt vind og skævt måske...




Det er faktisk ret hyggeligt at have sådan en tønde med regnvand til at stå.
Den er ekstrem smuk og den passer perfekt til forhaven.
Som har rust som tema.



Nu mangler jeg blot at finde den rette vandkande.
Det skal være en messing kande.
Men har ikke kunne opdrive en sådan endnu.
Så min kobber spand må stå der til det lykkedes.



Ikke kun duer og hønemokker skal være tamme her hos os.
Det kræver tid og energi.
Men nu kan vi håndfodre fiskene. Sågar kan jeg løfte dem op i hånden.
Mig der altid har været lidt bange for fisk er nu total fortrolig med dem.
Under hedebølgen har jeg været i vandet hos dem hver dag.

Så har vi haft konfirmation.
Endelig lykkedes det.
Den bedste og den varmeste dag på året blev Albert-Auguts dag.
Vi holdt den vildeste temafest og sad ude til over midnat.


Det er en glad konfirmand der på mandag skal 
holde Blå mandag.



Jer der følger mig på Instagram ved også at vi har haft sølvbryllup.
Den vildeste dag under åben himmel, i høj sol med masser af varme.
Morgensang og musik med over 80 morgenfriske venner.
Det blev på den italienske måde som vi havde drømt om.
Vi er så taknemlige og helt høje over de sidste dages begivenheder.
Folk har stået i kø for at glæde os....
Det er i den grad lykkedes!
Tak for alle der vil være i vores liv.




Verdens smukkeste skjold og port til faldt os.
Ida-Katrine og Stine har lavet skjoldet.
Det er så genialt fundet på.
Venner, naboer og familie har lavet porten.
Aldrig har den set sin lige.
Mon jeg nogensinde vil have den ned igen.

Nu kalder virkeligheden igen.
Ferien er slut.
Mads-Emil er atter på Fyn
I morgen flytter Ida-Katrine til Stockholm.
Livet har så mange facetter.


Den bedste weekend ønskes i alle

Klem til jer

Charlotte


søndag den 26. juli 2020

Mine franske aner



Så blev tiden endelig til et indlæg.
Lidt kvalitets tid i blog land.
Jeg har så travlt for tiden. Eller jeg vil gerne så meget.
To store dage løber snart af staben her i huset.
Så mange ting skal nåes og så er der jo lige et arbejde der også kalder.



I dagens indlæg vil jeg fortælle lidt om mine franske aner.
I får lidt en omvej dertil.
En lille historie gør vel ingen skade til morgen kaffen.

Kim og jeg var på formulderen.
Et af mine yndlings steder.
Jeg fandt denne gamle mølle i en container.
Den kunne jeg absolut ikke leve uden.
Den er lavet i jern og beton.
Vi var tre til at løfte den op.
Kim sendte mig bebrejdende blikke😄



Jeg har en forkærlighed OGSÅ for møller.
Min oldefar Morten Christian Pedersen
var nemlig møller i Rubjerg.
Jep ved Rubjerg Knude fyr, som jeg også har skrevet om.




Her på billedet ser man Mølleren siddende med min morfar Holger på skødet.
Han og oldemor Kathrine fejre deres sølvbryllup.
Det gør vi faktisk også snart her hjemme. Om tre uger er det vores tur.
Se lige deres port. Den er gude smuk og en drøm.
Sådanne smukke udformninger ser man slet ikke mere.
Det er jo et mesterværk af en portal.



Jeg kommer altid på afveje under en fortælling..... undskyld!
Kathrine min oldemor.
Min mor er opkaldt efter hende og vores datter Ida-Katrine 
er så opkaldt efter min mor, bare uden h.
Noget være rod?

Kathrine var en  smuk mørklødet dame.
Hendes far var nemlig franskmand...... 
ahaaaaa det er der min franske kærlighed er fra.
Det ligger altså gemt i generne.

Nå men Kathrine fik ret tidligt i livet en hjerneblødning.
Det gik voldsomt ud over balancen.
Så når der blæste og ja det gør der jo tit ved vandet.
Så gik hun i grøften og brugte armene til at støtte sig mod kanterne.
Så hun ikke trillede omkuld. 
Derfor gik hun ofte i røjsere.
Præcis det jeg også elsker.
Det gjorde Ida- Katrine faktisk også som barn.
Alt i livet må have en sammenhæng.
Eller også er det ønske tænkning fra min side.



Lige der midt i blomsterbedet. Mellem figentræet og skabiosen 
står nu en restaureret Rubjerg mølle.
Oldefar døde i en sen alder i 1953.
I 1954 valgte man at rive møllen ned.
Da ingen ville overtage erhvervet og man ikke kunne samle
penge til restaurering.
Uha det skærer i hjertet når historie forsvinder.
Derfor er jeg glad for at have min egen mølle.
Om aftenen sætter vi lys i møllen og den står så smukt og lyser op.
Det er her vi så kan mindes.



Tænk hvad folk smider ud og tænk hvad glæde andre kan 
få af genbrugsguld.

Hvad der er skidt for nogen 
er 
guld for andre
🤍



Jeg vil i dag slutte af med en status på kyllingerne.
Her er min elskede Bodil, jer der følger mig på Instagram har nok fulgt med
den sidste uge. Hvor de er kommet hjem til nye familier.
Nu har vi kun Bodil og Bertha tilbage.
To pragtfulde hønsemokker at have i hjemmet og haven.
Høns skaber i den grad glæde.

Fantastisk søndag til jer alle kære venner
Klem

Charlotte

                                                              P.s
Er spændt på dette indlæg.
Da Blogspot har lavet hele platformen om.
Syntes det er drøn besværligt at udgive indlæg nu.
Har i andre samme problem?