Når drømme ikke opfyldes

I have a dream...

En drøm om at Moster Grethe en dag skulle ankomme standsmæssigt, 

i den smukke gamle hestevogn.

At vognen skulle males og sættes i stand efter alle Villa Fryds kreative regler.

Hvid og grå med årstidens pynt.

Jeg elsker børnearbejde så børnenes rugbrødsmotor blev sat til at skubbe og trække.
Man føler sig virkelig royal i sådan en søndag vogn.

 Jeg måtte jo have en eneste prøvetur.

Vinke til folket som en dronning og fornemme suset.

Men drømmen er ikke helt gået sådan.

Søren kom med vognen for to år siden.

Den stod på gården da de købte den.

Nu har den fyldt hele Fonderi de glass i to år.

Jeg må opgive drømmen. Selv her hos os kan ikke alt lade sig gøre.
Døgnet har ikke nok timer

og pengene hænger ikke på træerne.

Vognen trænger til en kraftig renovering.

Bunden er blevet lavet og der er derfor ikke hul i vognen mere.

Men alt trænger til en opstramning og en meget kærlig, kreativ og dygtig hånd.

Selve det røde velour stof er total intakt og flot bevaret.
Det er vist det eneste som ikke behøver en grundig undersøgelse, kun rengøring.

Er der nogle af jer der kunne tænke sig at udleve min drøm eller jeres egen drøm.

Så er tilbudet her nu.

Jeg magter ikke vognen forfalder mere.

Er der en som kan give den sjæl og charme så må I få den.

Men den skal hentes hurtigst muligt og helst nu.

En god søndag ønskes i alle

Knus og klem

Charlotte

P,s

Vognen hentes på tirsdag og skal ud på nye eventyr.
Det er lige blevet aftalt med en heste pige her søndag aften.

Gammelt sybord

Så skal der renoveres møbler til forgangen.

Ja jeg må i kælderen og kigge, hvad der står af gode sager.

For min kælder er til tider et skatkammer.
Dejligt at have netop et rum som opbevaring.
For der kommer altid engang hvor tingene kan anvendes.

Mit øje falder så straks på dette gamle sybord.

Som så sirligt er restaureret i almue stilen.
Det er højt og smalt. Lige til den lille gang.

Det er nok de her rum jeg er mest vilde med.

Her kan man virkelig hygge med skønne ting til hvert rum.

Annie Sloan Kalkmaling og voks og en gang slibning.

Så har man det rette bord.
Det behøves ikke kræve så meget.

Det er så en af disse ting der skal ud i forgangen og stå.

Se lige hvor meget det kan rumme med de små skuffer.

Forgangen bliver mere og mere færdig og jeg tror og håber, at det ikke vare længe
før i ser det færdige resultat.

Det har været en lang rejse men også enorm lærerig.

Ting jeg havde troet var umulige er pludselig blevet virkelige.

Man skal og må bevare troen. Så kan man komme langt.

Smuk dag til jer alle

Knus

Charlotte

Nytårsfortsæt

Velkommen 2018.

Her er Karls skab. Hvordan det blev til kan i se HER.

Karl har fået nyt legetøj.
En af mine store passioner er blevet det franske porcelæn, fajance eller jernporcelæn om man vil.
10 km fra hvor jeg bor ligger Boutique La France.
Så det er utrolig nemt at smutte forbi Jane.
Alt for nemt.....

Her er der altid tid til en hygge snak.
De ting hun sælger henter hun selv i Frankrig, hvor de har en gård.
Så tingene får liv når hun fortæller hvor de er købt og hvordan.
Hun er lige nu i Frankrig. Jep har sendt en bestillings liste med....

Jeg elsker detaljerne og patinaen på de gamle terriner og Jane har mange og et
smukt fransk navn for dem.
Jeg elsker når hun taler fransk. Hendes mand er fra Frankrig, så hun har lært de fedeste udtalelser.
Jeg kan ikke en skid, men nyder sproget så stort.
Hun er begyndt at skrive udtalelsen til mig. Så kan jeg øve lidt i navnene på porcelænet.

Den her er dog min yndling.
Gammelt fransk jernporcelæn. Så tung som et ondt ord og så smuk som en stjernehimmel.
Den har båret vores kalenderlys i år.
Beundret af alle og haft hæderspladsen.

Men endnu en hjerneblødning har indfundet sig her mellem jul og nytår.
Så spørg lige efter om både Kim og svigermor blev sat i sving.
For Karl skulle flyttes til et nyt sted!

Er det ikke et sigende og smukt billede.
Jeg syntes det fortæller så mange ting.

Vi er igen igang med renovering af huset.

2018 for mig skal blive året hvor alt er muligt.

Efter alt tapet er kommet af så kommer den gamle lasur frem.
Væggene er glatte som den sirligste barnehud.
Jeg er virkelig beæret over at finde frem til det.
Selv om det er et mega arbejde.

Lige som med mit skilsmisse vindue i TRAPPEOPGANGEN.
Så vil vi også her sætte et lille eftermæle.
Vi lader den håndmalet opskriften stå bag skabet og så skriver
vi en lille hilsen.

Vi skal turde tro på vores drømme og så skal de nok lykkedes.

Det har jeg lært af en fantastisk veninde, Flytte.

Som altid har sagt, tro på det, se det for dig og det lykkes.

Det her har jeg drømt om siden vi købte huset for 11 år siden.

At det så er et uheldigt tidspunkt, pyt skidt vi overlever og glædes.

Glædelig 1. nytårs dag til jer alle og husk lad drømmene leve

Klem

Charlotte