Underligt at vi nu skriver efterår.
Her mod nord har vi været meget "heldige" med vejret.
Der har været sol og varmt. Lige efter min næse.
Men haven trænger meget til vand.
Den er gået ind i efteråret og mange blade og blomster er faldet.
Faktisk hader jeg efterår.
Regn og rusk er slet ikke mig.
Vi har indtil videre været forskånet for det vejr.
Er spændt på at være ude i efterårsvejret 8 timer om dagen.
Græskar er for mig efterår.
Sommerblomsterne fjernes og græskarene pynter op.
Jeg tør næsten ikke tænke på, at næste op pyntning er julen!
Fonderie de glace bliver altid pyntet op først.
Jeg har fundet det fedeste sted med billige smukke græskar.
Så i år går vi ikke ned på dem.
Mine hostaer er helt vanvittige.
De bliver så kæmpe store. Selv dem i krukker, som her.
Elsker denne regnvandsopsamler.
Den former en skål af bladet og samler vandet til senere brug.
Eller for insekter og sommerfugle.
Når jeg kigger sådan et billede her, kan jeg sagtens fornemme efteråret på farverne.
Så er der mørkt når vi står op og skal på job.
I t'shirt og shorts, det er vist på lånt tid.
Men vi arbejder os til varmen kan jeg love jer.
I dag satser jeg lidt på haven.
Håber græsset kan slås efter lidt regn i går.
Det er 14 dage siden sidst, tiden har ikke været der.
Så nu må det vist være tid.
Men vi har også en høne bolig der hænger lidt i bremsen.
Hønemokkerne bor stadig her inde om natten🐓
Onsdag eftermiddag trængte der i den grad til en rengøring i Korsbæk.
Duer er ikke helt så fantastiske til rengøring og oprydning.
De sviner ret meget og kræver en hård hånd.
Beboerne fik lov at få en flyvetur,
mens vi holdt godt øje med høgen.
Her er det Frk. Friis der kigger på de yndige pelargonier.
Der gik ikke to sekunder inden hønemokkerne
havde indtaget Korsbæk.
Bodil er stadig lille i forhold til skuden Bertha.
Men de er ret små endnu i forhold til slut resultatet.
(luk øjnene for svineriet i duehuset, det blev klaret senere)
Her er der faktisk nok at se til.
Jeg vil ønske jer alle en fortsat fantastisk weekend
Med høj sol og brede smil
Klem