Som jeg startede med i titlen på indlægget:
Det den dejligste morgen i 100 år og jeg lever....
Sidste gang jeg hørte den sætning citeret fra Gnags
var da min søster blev helbredt fra cancer.
Jeg fik en sms med disse ord efter hun havde været til samtale.
Så ordene er blevet helt specielle for mig.
Da jeg vågnede her tidligt søndag morgen efter at hele
vores by har holdt byfest.
Børnene har været hjemme for at hygge. Nu ligger huset stille hen af sovende
mennesker.
At gå lige så stille en tur i haven og
se hvor travlt der havde været, mens vi andre festede og nogle sover.
Så tør jeg pludselig tage de ord i min mund igen
For det var virkelig en af de der morgener hvor man tænker
Det er den dejligste morgen i 100 år og jeg lever
For hvor har vi virkelig meget at være taknemlige for her i huset.
Nogle gange bliver det glemt. Men så er det jo fantastisk
at en smuk morgenstund kan minde en om det.
Smuk søndag ønskes i alle hver og en
Klem og taknemlig tanker