Haven kan lidt endnu

I foråret bøvlede jeg vildt med nogle smukke specielle frø.

De blev sendt fra USA men kunne ikke blive udleveret.

Jeg fik bøder og skulle betale told.

Men så kom den tvære nordjyde op i mig.

For jeg havde betalt told en gang.

Det endte med jeg fik ret.

Denne smukke aster fik jeg udleveret frø af.

Hun var værd at kæmpe for.

Jeg er så vanvittig vild med farven og den passer perfekt

til min farveskala i roser.
Sådan lys rosa, laks eller abrikos.
Lidt udefinerbart.

Men så smuk.

Ud over asters og roser så er haven godt nok ved at takke af.

Jeg har ikke mange blomster lige pt. Frosten har desværret været der.

Så nu er jeg begyndt at lægge løg i krukkerne til foråret.

Drømme mig hen til endnu en havesæson.

Løgene bliver lagt godt tæt.

Elsker når der står en helt stram krukke,

i ene af forskellige blomster sorter i ...... hvide farver.

Mens jeg gik og lagde løg kom Kim løbende.
Han havde fundet denne mundblæste flaske i over en meters dybde.
Han graver stadig ud til sø. Men nu er målet heldigvis nået.
Tænk at vores jord er så fuldt af rigdom.
Der er ikke en revne i glasset. Total intakt.

Ellers har vi ferie nu.

Eller rettere halvdelen af huset har.

Så der skal hygges med stearinlys, varmt cacao og en god film.

Skøn tirsdag til jer alle

Klem

Charlotte

En skat i stue væggen

Vi fandt en skat inde i væggen da der blev banket hul til den nye dør.
Pludselig lå den der bare.

En kobber 5 øre fra 1927.
Lene fra Bedstemorshave mener det måske er en skik der bruges,
når man laver huse! Det lyder som en skøn ide.

Uha der var nogle som måtte være ulykkelig over at have mistet den i sin tid.

Vi sad alle 4 og fandt på hver sin historie, hvad vi troede der var sket.

Det var den fine indgang i sin tid, som åbnes igen.

Så folk kom måske for at betale vaskekonen. Eller slagteren.

Som begge to holdt til i huset.

Det gør helt ondt at tænke på hvis det var et barn der havde mistet den.
Måske en huskekage er blevet uddelt.

Det var min teori og der kom 4 forskellige fortællinger og alle lige sørgelige.

AA og jeg har lagt den ned i mellem de to vægge og gulvet igen.

Så der er nogle der kan finde den på et senere tidspunkt.

Præcis som da vi lagde en skat ind i væggen i skilsmisse vinduet.

Et par af hver af børnenes brille, fra de var et år.

Tænk hvad det måske kan frembringe af glæde om 100 år.

Der skal ikke altid så meget til at skabe lykke og fantasifulde fortællinger.

Den her var god men har svært ved ikke at kende møntens historie!
Derfor har vi skrevet et brev til vores gemte briller.
Husk at lave små tidslommer til vores efterkommere.

Knus og skøn mandag

Charlotte