Færdig, hvis man nogensinde bliver det! Køkken drøm

Så er køkkenet færdigt. Eller næsten da!

Vi klarede det. Vi overlevede og er blevet enormt meget klogere på store projekter.

Og nej jeg gør det aldrig mere i hele mit liv!
I hvert fald ikke de næste par måneder eller to.... 

Men jeg er så lykkelig og stolt over resultatet!

Nu vil jeg tager  jer med ud på en lille guidet tur.

Det gamle køkken kunne ikke mere.

Både låger og skelet havde tjent huset godt.

Jeg fik den ide at et køkken kunne vi da nemt sætte op.

Måske det havde været nemt i et nyt hus. Men i et hus på over 100 år,

hvor væggene er lavet af skæv sten og løst sand. 

Lofterne er skæve og gulvene er med graverende fald.

Ja der er det praktisk taget umuligt.

Vi har mødt de vildeste forhindringer, som vi slet ikke havde set komme.

Men vi løste det ved fælles hjælp!

Lige efter jul fik vi leveret et saml selv køkken.

I vores søgen på det perfekte køkken valgte vi dette.

Da de kunne lave min "købmandsbutik".

Vi har gået på en del kompromis, for der var ideer som var umulige for firmaerne at løse.

Men i Ikea var der flest ønsker der blev imødekommet.

Så måtte jeg sluge at lågen er fløde farvet.

Men må altså sige det igen. Er i chok over hvor lidt kreative køkkensælgere er.

I hverfalde de 12 vi har mødt i forskellige butikker.

Så skal i have nyt køkken. Så bliver i nød til selv, at være på dupperne og finde de sjove løsninger!

Først skulle KARLS SKAB bakses væk.

Tapet tages ned og så har vi sat "perlespot" op.

Ja det har vi gjort i hele køkkenet.

Det blev så til denne væg.

LINDA OG KIMS VÆG.
Den var faktisk frygtelig at sætte op.
For intet kunne holde fast i væggene.

Så begyndte vi at rense væggene ned til vandskuring.

Det var ikke meningen. Men pudset holdt ikke da tapeten røg af.
Sådan er det med 104 årige vægge.

Jeg var ude på en gård efter panelerne til rundt om vinduet.

De var ikke helt lange nok til at skære i smig.

Men de har en historie på 150 år og det er mere vær.
Jeg kunne ikke få mig selv til at pakke overlæggeren med strå væk.
Så den ses mellem panelerne. For det er virkelig historie.

Så kom vi så langt at der også kom

RINDENDE VAND.
Man forestiller sig ikke hvor mange gange man bruger en vandhane om dagen,
hvis man ikke har prøvet at undvære den i to måneder.

På denne væg hvor køleskabet før havde stået skulle 

der pludselig være kogeplade.

Jeg syntes kogeplader er så usexede.

 Så den skal helst ikke ses når jeg går forbi køkkenet.
Derfor fik den en ny placering.

Hele 6 plader er der på kogepladen.

Det er godt nok fornemt i forhold til, de to sidste måneder med bål og grill.

Jeg bryder mig heller ikke om emhætter.

Syntes de er så store og klodsede.
Men de er i den grad en nødvendighed.

Vores loft som er sænket kan ikke bære en af de smarte 

usynlige indbyggede emhætter desværre.

Men den her fandt jeg i Tyskland mærket er Elica og den kan jeg ...... leve med........

læg lige mærke til at der nu også er OPVASKER og her kan i også rigtig se
det hjemmelavede skab til VISKESTYKKER.

Endevæggen som støder ned til kælder trappe.

Her skulle min "købmandsbutik" være.

Det skulle være perlen. Køkkensjælen om man vil.

Det var denne løsning der var så vanskelig at få hos de forskellige firmaer.

Men har man først en ide.......

Her er vores stolthed.

Lige som vi ønskede os.
Det har i den grad været al besværet vær.
Som jeg talte med min søster om.
Det man kommer svært eller besværligt til.
Det betyder bare 10 gange mere for en. Det kan jeg skrive under på her.
Vi har knoklet for at få drømmen opfyldt og det er lykkedes.

Endda med de skønneste sten på BORDPLADEN.

Vi har slidt og slæbt fra morgen og til aften og der ind i mellem.

Ja jeg har godt nok været ved at opgive til tider.

Men så var min far ofte løsningen. Han kan nogle tricks.

Som os der ikke er håndværker intet aner om.

Her er resultatet og vi elsker det. 

Det sidste billede jeg vil vise er dette,

Jeg har fået lys i skufferne.

Jeg syntes det er så mega fedt. Nu kan jeg finde tingene.

Specielt ved krydderierne er det skønt.

Jeg nyder i den grad vores køkken som med tiden nok skal blive lidt mere Pippi agtigt.

Nu er der ikke mere køkkensnak for i dag😉

I ønskes alle en fantastisk weekend
Husk at udlev jeres drømme
I kan meget mere end i aner

Klem 

Charlotte

Linda, Kim og Karls væg

Det er næsten uvirkeligt men Linda, Kim og Karls væg er færdig.

Ja det lyder måske nok lidt underligt med så mange navne. 

Forklaring følger!

I husker nok alle Karls skab.

Mit hjemmelavet yndlings skab.

Som rummede så meget smukt i køkkenet.

I kan se indlægget HER.

Men så var det Linda og Kim rottede sig sammen.

Vi sad en regnfuld efterårsdag og spise hjemmelavede pizza og

hyggede med fornemt besøg af Rosenfeen.

Vi fortalte om planerne med et nyt køkken og at jeg havde svært ved at bestemme mig.
Der er så mange låger, farver og kvaliteter.

Linda og Kim var total enige. Karls skab skulle flyttes ind i alrummet og

så skulle der laves en hel væg med køle og fryse skabe og ovne.

Hmmmmmmmm jeg var ikke enig. For er ikke til store bastante nye køkken vægge.

Det tog to måneder inden jeg overgav mig. Men der var betingelser....

Fryse skabet røg. 

Magtede ikke en hel væg men ville have luft på siderne til noget sjov.

Så langt er jeg ikke nået endnu. Men det kommer.

Kim har valgt ovne og køleskab. Sådan noget er han meget bedre til.

Jeg går ikke op i det. Det skal bare virke og se pænt ud.
Han har i den grad valgt rigtigt.

Da strømmen blev koblet på denne væg var det første jeg gjorde, at bage.

Bage midt i al køkkenrodet. Jeg havde bare et total husmoder behov.

Muffins og endda to forskellige slags.

Og boller.

Drengene var helt vilde da de kom hjem.

Mor her dufter af mad og kage.....

Jeg sendte også lige et par billeder til Linda som tak.

Sådan gik det altså til at jeg fik en Linda og Kim væg.

De er nu hinandens bedste venner.

Deres indflydelse er måske ikke så ringe endda.

Jeg er i hvert fald over lykkelig for vores nye køkken, og
må så sige at dette er det jeg mindst bryder mig om ved køkkenet.
Så helt galt er det ikke gået

Den bedste weekend til jer alle

Knus

Charlotte

Kitchen nightmares

 1. juledag begyndte vi stille og roligt, at pille vores køkken ned.

Det gamle sminkede lig på 45 år kunne ikke mere.

Når vi åbnede en låge viste vi aldrig om vi stod med den i hånden 

eller den sad fast på korpus. 

Efter masser af nedstyrt på ømme tæer blev det for meget.

Men dette køkken har også holdt til 16 børn gennem tiden.

Så blev der leveret et nyt køkken.

Det har taget måneder at finde frem til netop det køkken vi ønskede.

Altså man kan jo sagtens finde et køkken. Men der skal også være penge til det.

Jeg vil jo helst have et køkken som på en måde er trukket gennem en bankemaskine.

Så det er lidt slidt vind og skævt.

Sådan Pippi Langstrømpe agtigt.
Så kan roligt sige at køkkenkonsulenterne har rykket sig i håret x mange.
Jeg har måtte påpege at det var mig der var kunde og alle normer og regler
kunne de godt glemme.
De kreative køkkenkonsulenter har jeg desværre ikke mødt i denne proces.

Nu har jeg sagt det og vil også sige det fremover.

Jeg gør det aldrig mere.

Selv en gør det selv kvinde kan altså få nok!
Der er også en mur for mig.

Et kæmpe arbejde.
Jeg anede simpelthen ikke hvad jeg gik ind til.
Godt jeg var i troen. At banke et køkken op er nemt nok.
Men det skulle vise sig at banke det ned bare var svært.

Da vi hakkede fliserne af røg hele væggen.

Vi valgte så at banke væggen helt af for puds, for at få en plan væg.

Her kommer så lidt historie frem.

2018 blev så året hvor jeg også blev uddannet mure.

Jep dette stykke har jeg helt selv vandskuret.

Min far som er pensioneret mure fik ondt af mig

så hvad jeg var en time om klarede han på 8 minutter.

Den anden væg skulle så renses for tapet.

For den kunne reddes uden at banke den ned.

Kim, Mads-Emil og mor kom mig til undsætning.

Kan love for jeg lige her var ved at køre helt træt.

Alt drillede som i helt vildt!

Og tænk på vi var jo næsten ikke startet.

Da først det hvide savsmuldstapet røg ned så tror jeg vi talte 7 andre lag tapeter.

Så røg underskabene også.

Derved intet komfur eller vand.

Alt vores el var ulovligt så der skulle trækkes nye kabler som udsatte det hele betydeligt.

Mange gange under vejs var jeg ved at opgive.

Man skal virkelig tænke sig om før man går igang.

Jeg troede jeg kunne alt håndværk.

Men det kan jeg altså ikke, der er grænser! 

I mit næste liv vil jeg være smed, elektriker, tømmer og mure.

Det har jeg bestemt og så vil jeg åbne min egen biks.

Tænk alt det jeg så kan udrette.

Det sidste billede i får i dag er af den vandskuret væg.

Her kan i se hvor smuk væggen kan blive.

I tænker nok, hvad med det nederste af væggen.

Jeg har en plan.

Som indebære perlespot, maling, kompressor og masser af held.
Så som i kan se ved jeg præcis hvad min tid skal gå med!
Oven i døjer jeg med, at komme af med min influenza.
Så her går tingene lidt for langsomt!!!

Smuk dag der ude

Håndværker Klem

Charlotte