Da mormor var i live skulle hun altid have en stor buket,
af disse klokkeskilla. Jeg har et helt bed med dem.
I år var det anderledes. Hun skulle stadig have en buket.
Til gravstedet og så skulle jeg have en buket i den
gamle vase jeg arvede fra mormor.
Den sidste dag mormor var i live fik hun denne lille buket.
Hun elskede violer. Hun elskede duften og jeg lovede
hende at tage en buket violer med og en buket tulipaner fra haven.
Buketten her med violer og anemoner kom med hende i kisten.
Da hun blev begravet lavede jeg selv det røde hjerte til hende.
Men jeg lavede også denne fra børnene.
Jeg savner mormor.
Helt specielt nu hvor haven står så smukt.
Det kunne hun og jeg tale længe om.
Når hun var på besøg var en lang havevandring fast kutyme.
Husk på mormor var jo top frisk trods sin alder.
Husk på mormor var jo top frisk trods sin alder.
1. juni havde Mads-Emil fødselsdag.
Her plejede haven, at skulle stå snor lige når hun kom på inspektion.
Men i år er der ingen hast.
Her plejede haven, at skulle stå snor lige når hun kom på inspektion.
Men i år er der ingen hast.
Mor og jeg afgav et løfte til mormor.
Vi lovede at gravstedet altid ville være pænt.
Det var nemlig noget hun satte meget meget højt.
Specielt til weekender og helligdage.
Nu kan jeg igen lave buketter fra haven.
Præcis som da hun blev syg og jeg konstant kom med buketter.
AA og jeg går nu ture på kirkegården. Faktisk ret flot og afstressende.
Den ligger 60 km væk fra os.
Vi har ofte mad med og sidder på bænken lige ved gravstedet og spiser.
....og taler rigtig meget.
....og taler rigtig meget.
De sidste 6 måneder var mormor syg, der kørte jeg endnu længere for at besøge hende.
Vi besøgte hende i 4 holds skift. Så hun ikke var alene.
Så er 6 måneder længe, både for hende og os.
Men jeg har det så godt med alt det vi kunne tilbyde.
Her stod vi sammen som familie.
Og alle de lange og svære samtaler fik vi nået.
Alle de vigtige ting for mig, fik jeg sagt og
det var helt naturligt at det var mormor og jeg der var alene på den sidste rejse.
Vi besøgte hende i 4 holds skift. Så hun ikke var alene.
Så er 6 måneder længe, både for hende og os.
Men jeg har det så godt med alt det vi kunne tilbyde.
Her stod vi sammen som familie.
Og alle de lange og svære samtaler fik vi nået.
Alle de vigtige ting for mig, fik jeg sagt og
det var helt naturligt at det var mormor og jeg der var alene på den sidste rejse.
Når man går rundt på kirkegården så ser man ofte meget ensomme
grå gravsteder. Som virkelig indikere døden.
Man tænker har afdøde ikke været gift, er der ingen familie eller børn.
Jeg laver simpelthen en ekstra buket og så vælger AA
og jeg et sted at sætte den.
Hvem har ikke blomster i haven, eller på gåturen i vejkanten.
Min mormor var blomster dronning og ville have elsket ideen.
Måske er der ensomme blomster dronninger og konger der nu bliver glade....
Så har i mod på det. Så gør endelig det samme.
Verden skal være fyldt af blomster.
Masser af varme tanker
på vores alle sammens
Grundlovsdag
på vores alle sammens
Grundlovsdag