En uge mere.......

Så starter vi snart på uge 3.

Corona er godt nok en gæst jeg ikke ønsker i vores hverdag og vores land.

Her i huset er påsken aflyst. Lige ledes min runde fødselsdag, AA konfirmation.

Mads-Emils højskoleophold på Fyn og Ida-Katrine kan ikke komme 

ind på Stanford i USA og tage sin sidste eksamen.

Gud hvor er den virus skyld i meget. For alle i verden.

Men må sige at det langsommere gear vi køre her i huset er godt til en afveksling.

Ingen aftaler, ingen møder og intet stress.

Dagen går med hjemmeundervisning.

Men i den grad også med havearbejde.

Vi har haft det mest fantastiske vejr i mange dage nu.

Det meste af haven er ved at være luget igennem.

Græsset er nu blevet klippet og kanterne hakket.

(ikke her på foto)

Det husker jeg aldrig er sket i marts før.

Jeg er endda så godt med at der er bundet stativ og gjort klar til dahlia.

Der er forspiret tomater.

Så har jeg vundet de mest fantastiske have bøger på 

Instagram hos Koustrup og Co.

Så der er læsestof når solstrålerne skal nydes.

Samt det fedeste højbed, der bliver rust om nogle måneder.

Det er sat i forhaven der har dette tema.....

Er endnu ikke helt klar over hvad der skal i!

Det er også vundet på instagram hos Landhave.dk

Det blev også ugen hvor det er et år siden vi har mistet mormor.

Tænk der er gået et helt år uden hendes havevandringer og hygge hos mig.

Mormors klem og milde latter.

Jeg forstår det slet ikke og savnet er absolut ikke mindre!

Men godt hun ikke skulle opleve Corona.

Duerne fik også indviet sin nye gård.

Nu kan de selv gå ud og ind som de lyster.

I fred for alle de slemme høge vi har omkring os.

Der er en værre konversation, men de forstår også det med 

at holde god afstand. 

De små 

Marie og Frede Hansen

Ja de bliver bare større og større.

Spiser nu selv malet korn.

På instagram i min story køre jeg en følgeton med dem.

Men jer her på bloggen skal ikke snydes.

For de er virkelige så søde og nyder at have dem i stuen.

De er afsat og får et skønt hjem om nogle uger.

Her laves så mange projekter at det er for vildt.

Jeg har lige lavet det vildeste projekt ever.

Det må komme en anden dag.

Men i det smukke vejr vi har. 

Der står ideerne simpelthen i kø for nytænkning.

Nu vil jeg ønske jer den bedste søndag i sommertidens tegn

Masser af klem til jer

Charlotte

En blomster tanke...

Da mormor var i live skulle hun altid have en stor buket,

af disse klokkeskilla. Jeg har et helt bed med dem.

I år var det anderledes. Hun skulle stadig have en buket.

Til gravstedet og så skulle jeg have en buket i den 

gamle vase jeg arvede fra mormor.

Den sidste dag mormor var i live fik hun denne lille buket.

Hun elskede violer. Hun elskede duften og jeg lovede

hende at tage en buket violer med og en buket tulipaner fra haven.

Buketten her med violer og anemoner kom med hende i kisten.

Da hun blev begravet lavede jeg selv det røde hjerte til hende.

Men jeg lavede også denne fra børnene.

Jeg savner mormor.

Helt specielt nu hvor haven står så smukt.

Det kunne hun og jeg tale længe om. 

Når hun var på besøg var en lang havevandring fast kutyme.
Husk på mormor var jo top frisk trods sin alder.

1. juni havde Mads-Emil fødselsdag.
Her plejede haven, at skulle stå snor lige når hun kom på inspektion.
Men i år er der ingen hast.

Mor og jeg afgav et løfte til mormor.

Vi lovede at gravstedet altid ville være pænt.

Det var nemlig noget hun satte meget meget højt.

Specielt til weekender og helligdage.

Nu kan jeg igen lave buketter fra haven.

Præcis som da hun blev syg og jeg konstant kom med buketter.

AA og jeg går nu ture på kirkegården. Faktisk ret flot og afstressende.

Den ligger  60 km væk fra os.

Vi har ofte mad med og sidder på bænken lige ved gravstedet og spiser.
....og taler rigtig meget.

De sidste 6 måneder var mormor syg, der kørte jeg endnu længere for at besøge hende.
Vi besøgte hende i 4 holds skift. Så hun ikke var alene.
Så er 6 måneder længe, både for hende og os.
Men jeg har det så godt med alt det vi kunne tilbyde.
Her stod vi sammen som familie.
Og alle de lange og svære samtaler fik vi nået.
Alle de vigtige ting for mig, fik jeg sagt og
det var helt naturligt at det var mormor og jeg der var alene på den sidste rejse.

Når man går rundt på kirkegården så ser man ofte meget ensomme

grå gravsteder. Som virkelig indikere døden.

Man tænker har afdøde ikke været gift, er der ingen familie eller børn.

Jeg laver simpelthen en ekstra buket og så vælger AA

og jeg et sted at sætte den.

Hvem har ikke blomster i haven, eller på gåturen i vejkanten.

Min mormor var blomster dronning og ville have elsket ideen.

Måske er der ensomme blomster dronninger og konger der nu bliver glade....

Så har i mod på det. Så gør endelig det samme.

Verden skal være fyldt af blomster.

Masser af varme tanker
på vores alle sammens
Grundlovsdag

Charlotte

En ny tid

Her har været meget stille de sidste uger.

I lørdags tog vi den sidste afsked med mormor.

Jeg har lige haft behov for at finde mig selv igen.

Det har været et hårdt forløb på 6 måneder.

Nu er mormor det helt rette sted.

Jeg fulgte hende hele vejen. Hånd i hånd og med masser af kærtegn.

Da jeg lavede hendes bårebuket var det med masser af gode 

tanker og glade minder der kom i hjertet.

Nu starter en ny tid.

Mens mormor var syg sad jeg en dag og lavede kort

ja eller labels. Nogle ting kunne man lave der oppe.

For vi sad tit mens hun sov. På instagram blev der også postet vild.

Her har jeg stadsede en masse kort ud.

Det her kort har stor betydning.

det er gamle blonder fra mormor og en vintergæk fra hendes have.

Hun nåede at se mig lave dem.

Hun nød når jeg kunne bruge noget af hendes.

I skrivende stund ser jeg mormor i sengen med smil og klukker blidt

da hun får lov at mærke dette kort.

Den dag var vi på udflugt hen til vinduet, for solen stod højt og der var forår ud over parken.

Jeg lavede forskellige kort.

Her med hortensia.

Hun nød haven og naturen. Hun har lært mig at presse blomster

lige siden jeg var barn.

Elsker at have labels eller kort til at ligge.

Jeg bruger dem jo til alt.

Her har jeg lavet et kort til min barnegine.

Den står foran mormors spejl i stuen.

Jeg har også fået lavet ryge salt og har brugt mormors citron timian. 

Den er blevet plantet i min have.

Den har stået grøn hele vinteren. Det er utroligt.

Her bruger jeg også et af mine kort.

I lørdags brugte Albert-August også et af mine kort for at skrive sin sidste hilsen.

Mormor elskede lyserød og det gav børnene hende.

Nu må vi se frem ad.

Nu må mormor leve videre i vores hjerter, minder og tanker.

Jeg skal holde min første fødselsdag uden hende.

Det har Ida-Katrine og jeg lige talt om.

Det er lidt underligt.

Den her omgang har virkelig tømmeret familien sammen.

Meget meget positivt ment.

Så vi skal lære at leve med savnet og nyde dem der gider være i vores liv.

God aften ønskes i alle

Pas godt på hinanden

Knus

Charlotte

Forsinket jule og nytårskort

Jeg vil først starte med at ønske jer alle et fantastisk godt nytår.

Håber i alle hoppede godt ind i 2019.
Vi valgte alle her at hoppe ud i det nye år med åbne arme og fornyet tanke sæt.

Her fra er der meget stille. Jeg håber at kunne lave om på det. Jeg vil forsøge.

Jeg har lagt en del billeder på Instagram, så jer der følger mig der, har kunne følge min hverdag.

Bloggen er helt klart mit foretrukket medie. Den er både dyb og hyggelig.

Men tiden og overskuddet har ikke været der.

2019 bliver året hvor rigtig meget bliver anderledes her i familien.

For mit eget vedkommende så bliver året i år hvor jeg skal miste 

min mormor. Min sidste bedsteforælder.

Mormor er meget syg og tiden går med besøg og mange praktiske ting.

Ting som man slet ikke forudså ville tage tid.

Mange lange og dybe samtaler er foretaget og vi har taget alle de afskeder vi kunne.

Så nu er det så forfærdeligt frygteligt bare at vente.
Så uretfærdigt efter et langt og aktivt liv.

(Mormors bon på dyner og puder, bemærk datoen)

Jeg har været så heldig at få en masse ting af mormor.
Hun glædes sammen med mig og er glad for at vide hvor det hele er endt.

Alt hvad der har med det kreative og med haven at gøre har helt naturligt

tilfaldet mig. Så der er meget der skal restaureres og mange minder der skal i haven. 

Når den tid kommer.

Det bliver også året hvor jeg ikke længere selv må passe AA.

Kommunen har vedtaget at nu er han så stor så han må kunne klare sig selv!

Han bliver 13 år 1. februar. En stor teenager.

Det har været svært at sluge den beslutning.
Når man kender vores hverdag vil man mene helt uretfærdigt og umuligt.
Men der er foretaget en sparerunde i netop den kasse vi hørte under!

(Mormors skammel jeg har sat i stand)

Så nu er alle døre pludselig åben.

Hvad skal jeg lave efter 8 år som hjemmesygeplejerske.

Jeg har masser af ideer, masser.

Men det skal jo også være noget jeg kan leve af.

Så min hjerne køre på højtryk.

Ideer, forslag og job henvisninger modtages med kyshånd.

(her er mormors spejl sat i stand og malet)

Går alt vel så varer det ikke længe før jeg kan komme med en nyhed.

Men jeg har lige behov for lidt mere tid og planlægning før det lukkes ud!
Nej det er ikke et job😊

(påskeklokke fra mormors have. Som nu er flyttet hjem til mig)

Kim er også startet nyt job.

Et helt fantastisk sted med skønne mennesker.

Helt vildt gode arbejdstider. Noget Kim ikke har prøvet i sit voksenliv.

Det har jeg ønsket for ham og pludselig kom en englen og tilbød ham det.

Her er det med at være taknemlig når sådanne døre åbnes.

Her nævnes ingen navne, det vil være synd for Lotte💗

Mads-Emil har næsten overtaget Kims gamle job.

Han er så tilpas med at bruge hjerne på et fysisk arbejde istedet for at kigge i bøgerne.

Det har været mange år på skolebænken og nu er der dømt pause.

Det er noget der falder ham så nemt og naturligt, han er meget arbejdsom og heldigvis vellidt.

(vintergækker fra mormors have)

Ida-Katrine starter nu på sin bachelor og til sommer er hun videre som kandidat. 

Vildt så hurtigt tiden er gået for hende på universitetet.
Hun kan noget som jeg intet aner om. Men det ser flot ud og lyder flot.

Hun er vanvittig klog og med en skøn indsigt og en kæmpe støtte for mig på mange måder.

(en af de sidste buketter fra haven til mormor)

Jeg har fået en ny pc

Jeg hader alt nyt elektronik.

Men det var en nødvendighed.
Så her er Ida-Katrine konstant en liv line.

Alt er modsat og anderledes end det jeg plejer.

Jeg har fået de vildeste og flotteste hjælpe programmer, så det er meget svært at 

navigere rundt i det.
Jeg er billede nørd, så nu kan jeg ikke "bare" redigere som jeg plejer.
Det er med blod sved og tåre den kamp udkæmpes.

Så det her indlæg bliver måske 14 dage undervejs😆

(Den sidste buket jeg har fået af mormor)

Jeg håber, ved at have skrevet dette lille forsinket jule- nytårskort at i har forståelse

for, hvorfor jeg sådan har svigtet jer alle den sidste tid.

Mine kræfter er lagt et helt andet og meget tiltrængt sted.

Den skønnete og bedste dag ønsker jeg for jer alle

Krammer

Charlotte

Mormors roser

Hvor har jeg da bare plukket mange smukke buketter med roser i år fra haven.

Men en rose i haven står mig ganske ganske nær.

A whiter shade of pale.

Den har jeg fået af Linda fra Casa Rosen, min rosenfe.

Den står så smukt hvert år og er min absolut yndling.

Det er også min mormors yndlingsrose.

Hver gang jeg skal op til hende så bliver der plukket en buket.

Både hun og personalet er ved at dåne over duften.

Den skal stå helt tæt på mormors seng.

Flere gange om dagen løfter de buketten ned så hun kan dufte.

Sådan har det været de sidste måneder.

Fra total sund og rørig til død syg.

Nu er jeg på den. For mormor har fået sin sidste buket af yndlingen.

Der er ikke flere roser. Alt er plukket.
Haven er træt og gået i hi. Så jeg kan ikke komme med lækkerier.

Mor og jeg har tilgengæld været oppe i mormors have og grave lækkerier op.

Jeg fik bl.a en del roser. De er alle ens.

Det er en dobbelt lyserød rose. Jeg husker den ikke.

Men mor kunne fortælle det.

Mormor har fået den af gartneren, nede i Den gamle by i Aarhus.
Der står de nede. Det er en meget gammel sort.

Så jeg er spændt på foråret og de nye roser.
I morgen vil jeg spørge mormor og hun husker navnet.

(Tog en hurtig smut op til mormor for jeg har bagt julesmåkager og dem skulle hun bare smage.
Dem elsker hun.
Mormor mener han kaldte den en tusindblad rose. Men kan intet finde på det navn!)

Så som i kan se er det lille Casa Rosen bed udvidet.

Det skete sidst på dagen med pandelampe på.

Alt kan lade sig gøre hvis man vil!

Et bed fyldt med glade minder om personer jeg holder meget af.

Her er alt holdt i lyserød og vil se smukt ud til foråret.

Er man have ejer tror man på livet

For man skal altid lige have næste sæson med.
Sådan et godt mantra.

Smuk dag til jer alle

Klem

Charlotte