Viser opslag med etiketten ovnvæg. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ovnvæg. Vis alle opslag

fredag den 9. marts 2018

Linda, Kim og Karls væg


Det er næsten uvirkeligt men Linda, Kim og Karls væg er færdig.
Ja det lyder måske nok lidt underligt med så mange navne. 
Forklaring følger!



I husker nok alle Karls skab.
Mit hjemmelavet yndlings skab.
Som rummede så meget smukt i køkkenet.
I kan se indlægget HER.



Men så var det Linda og Kim rottede sig sammen.
Vi sad en regnfuld efterårsdag og spise hjemmelavede pizza og
hyggede med fornemt besøg af Rosenfeen.
Vi fortalte om planerne med et nyt køkken og at jeg havde svært ved at bestemme mig.
Der er så mange låger, farver og kvaliteter.



Linda og Kim var total enige. Karls skab skulle flyttes ind i alrummet og
så skulle der laves en hel væg med køle og fryse skabe og ovne.
Hmmmmmmmm jeg var ikke enig. For er ikke til store bastante nye køkken vægge.
Det tog to måneder inden jeg overgav mig. Men der var betingelser....



Fryse skabet røg. 
Magtede ikke en hel væg men ville have luft på siderne til noget sjov.
Så langt er jeg ikke nået endnu. Men det kommer.
Kim har valgt ovne og køleskab. Sådan noget er han meget bedre til.
Jeg går ikke op i det. Det skal bare virke og se pænt ud.
Han har i den grad valgt rigtigt.



Da strømmen blev koblet på denne væg var det første jeg gjorde, at bage.
Bage midt i al køkkenrodet. Jeg havde bare et total husmoder behov.
Muffins og endda to forskellige slags.







Og boller.
Drengene var helt vilde da de kom hjem.
Mor her dufter af mad og kage.....
Jeg sendte også lige et par billeder til Linda som tak.



Sådan gik det altså til at jeg fik en Linda og Kim væg.
De er nu hinandens bedste venner.
Deres indflydelse er måske ikke så ringe endda.
Jeg er i hvert fald over lykkelig for vores nye køkken, og
må så sige at dette er det jeg mindst bryder mig om ved køkkenet.
Så helt galt er det ikke gået


Den bedste weekend til jer alle
Knus

Charlotte