Viser opslag med etiketten hvidt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten hvidt. Vis alle opslag

fredag den 28. april 2017

Er der forår nu?


Så blev det fredag og weekenden banker på døren.
Meget meget tiltrængt. 
Jeg har så ufattelig travlt for tiden.
Her sker så mange ting.
Men sådan er det jo at være en "stor" familie.
Elsker altid lørdag mest. En god dag at stå op til og endnu en fridag i sigte.




Med forårets kommen sker der altid noget og trængen til at lave om
bliver forstærket. Så det blå hjørne har fået en make over og er lige
for tiden blevet rosa. Farven bestemte de sarte rosa  grene fra skoven.
Så tror de blå ting ryger til salg. Det var den epoke. Nu skal der ske noget nyt!



Mit seneste fund er dette gamle marmor fuglebad.
Er helt tosset med det. Så lille og sirligt udhugget.
Jeg drømmer mig til at det har været brugt til vie vand.
Korriger mig endelig hvis i har andre forslag.







I denne weekend springer de første konfirmander også ud.
Så er foråret da på vej ikk' !
I morgen er det 33 år siden jeg selv blev konfirmeret.
Kortene til årets konfirmander er lavet og de er pyntet med
gips ikoner og små blomster.
Der skal ikke så meget til for at gøre det helt personligt og smukt.
Da vores de to store blev konfirmeret havde olde fået broderet
helt personlige kort til dem.
Dem har de begge to sirligt gemt for det er et dejligt minde fra en skøn dag.




Jeg vil ønske jer alle en helt igennem fantastisk skøn weekend.
Håber vejret bliver godt for både konfirmander og havefolket.

Masser af knus

Charlotte


fredag den 3. marts 2017

Læsesal


Jep nu har vi også fået os en læsesal...
Der hvor vi havde kontoret inden det blev flyttet ind på Ida-Katrines gamle værelse.
Der har vi nu fået vores helt egen læsesal!
Her var loftet heldigvis malet hvidt. Men gulvet er blevet malet.
Sikke et lys det har givet i det eller lidt mørke rum.




Behøver jeg at fortælle Kim skreg af grin da jeg fortalte hvad mit nye 
projekt bestod af!
Læsesal udbrød han, jamen du kan jo ikke lide bøger som står fremme.
Nope men jeg er med på noderne. Vi henter bøgerne online!




Dem som kender mig rigtig godt ved det er direkte løgn.
Så det her billede er  manipulation!
Et jeg bare har lavet for sjov, men en super ide til at opbevare de grimme skærme.
Hvis da lige der kom lidt blonde gardin for!
Sådan her bliver vores læsesal aldrig.



Egentlig startede det med disse to stole.
Dem har jeg købt på det lokale loppemarkedet for noget tid siden.
De har bare stået og ventet på den rette ide.
Fantastisk skønne at sidde i.
Springindlæg, god komfort og meget gamle.
Meningen var at de begge skulle stå i læsesalen.



Jeg malede den ene hvid.
Men kunne stadig ikke forlige mig med broderierne.
Som egentlig skulle være udgangspunktet for en romantisk stue.
Gitte fra Living by Langeland var dybt involveret.
Hun gav gode råd til hvad jeg kunne gøre med maling på stof.
Sendte eksempler på flotte stole hun har lavet.
Men pludselig da jeg begyndte at pelse stolen.
Så kom dette gamle stof frem.
Jeg blev så ved og ved at rykke stof af. Til sidst kom den oprindelige
smukke understof frem.



Det blev hurtigt afgjort at det skulle være dette stof der skulle benyttes.
Jeg malede et aftryk med kalkmaling med min stencil fra Marie- Magdalen.
Senere har jeg så fundet ud af hvem stolene har tilhørt.
Så måske bliver de endda i familien!



Ud af to gamle vinduer fik jeg lavet et skab til mine gamle små glasvaser.
Gardinet er et overlagen måske ude fra Karl eller også fra de polske børn.
Måske endda fra min svigermor eller fra Flytte.
Husker ikke tydelig hvor jeg har dette lagen fra med det smukke monogram.
Lampen kan jeg til gengæld huske er fra min mormor og morfars hjem.



Hyggeligt sådan at kreere et nyt møbel ud af brugte elementer som bare fylder
ude i Fonderie De glase.




Kim arvede dette ur fra sin mormor. Det har også fået en gang kalkmaling.






Manilla mærker i træ har jeg vist jer før.
Teksten er nøjagtig det samme som jeg har lavet til en af mine æsker.











Inde bag denne dør gemmer sig Mads-Emils værelse.
Et sted bloggen aldrig kommer.
Det er en helt klar aftale at dette sted er hans.






Ja og så er det  jo også her fra læsesalen at mit yndlings vindue er.







I læsesalen har jeg formået at få den hvide nordiske
stemning frem. Ud af ting jeg havde og som bare lige krævede
lidt hjælp på vejen.
Så er det bare at finde ud af hvor den anden stol skal stå eller om den skal 
finde en ny ejer og skabe glæde et andet sted.
Et er i al fald sikkert, læsesalen er taget i brug og der er rift om hjørnet.

Fantastisk weekend til jer alle
Husk nu alt kan bruges
kun fantasien sætter grænser

Klem

Charlotte


fredag den 20. januar 2017

Skab dig


Jeg ved ikke om i kender det. Men jeg er slet ikke til indbygget skabe.
Jeg har revet de skabe ned i huset det er muligt at fjerne.
Men det her kan ikke flyttes!
Det er bygget op omkring vores trappeopgang til 1. sal.



Sådan her så det ud.
Mega kedeligt og grimt!



Med den mest tarvelige struktur.
Men nu har vi overtaget Ida-Katrine soveværelse som skal blive til et gæsteværelse.
Så skal der ske forandringer. 



Jeg var nede hos min maling pusher Living by Langeland.
Jeg sagde til Gitte at hun måtte have et fantastisk forslag til et grimt skab.
Hun er altid god for nye ideer.
Hun gav mig et vildt godt fif.
Med min elskede stencil fra The White Cottage
Den jeg også brugte til min krydderi skuffe.
Så var det bare hjem og gå igang.




Halvdelen af skabet er her spartlet med spartelmasse.



Under en time og skabet står skarpt med en forhøjet struktur.



Her har den ene låge fået en gang kalkmaling.
Begge låger har kun fået en gang for at bibeholde den grålige struktur
på de hævede mønster.



Nye greb blev tilført. Købt nede hos Gitte.
For at undgå fejl som jeg har lavet i mønsteret så lav begge låger på engang.
Fejlene ses heldigvis ikke, kun når de som her nær studeres.



Nu er skabet for mig langt mere personligt og til at leve med.
Jeg er stadig lige træt af indbygget skabe, men nu går det an.
Nogle gange kan tingen bare ikke være anderledes, lige meget hvor stort man prøver.
Så må man til sidst affinde sig med det og få det bedste ud af det.
Så er det bare at knokle videre i rummet og få skabt et rum
så Ida-Katrine atter kan kommer hjem til en hyggelig overnatning.


De bedste ønsker for en fantastisk skøn dag og weekend til jer alle

🐑🐑🐑

Klem

Charlotte