Viser opslag med etiketten have. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten have. Vis alle opslag

søndag den 11. august 2019

Den nye forhave


I dag vil jeg invitere jer ind i min nye forhave.
Efter vi har fået ny havedør i stuen og huset er malet hvidt.
Så skal huset have den forhave det fortjener.
Vi har kun haft græs her før og aldrig benyttet den.
Så her er sket lidt!
Som Sisse pigens stencil skriver
Welcome to my garden.



Forhaven har til formål at dække morgensolen.
Her er der sol fra den står op og til kl. 14.
Så den skal benyttes til de første stråle. Sidde helt stille
og nyde vejen vågner op. Se det hele ske.
Vi er dygtige til at benytte Værsgo gratis siderne på facebook.
For ellers kunne vi ikke have råd til disse forandringer.
Både stol og belægning er fra disse sider.
Tror der er 8 bil læs mursten her. 4 læs marksten og det
forreste af haven er fyldt med 5 trillebør læs Hostaer.
Det kræver lidt arbejde. Men ikke penge. Noget jeg elsker.
Pavilion, opsats, urne, spejlbassin og træer er gaver.



Men noget nyt er denne stol. Den har vi længe ønsket os.
Men den var ret dyr.
Pludselig så jeg den i et timetilbud.
Så slog jeg til -60% og så skulle jeg selv male stolen hvid.




Haven er en mega dyr hobby.
Derfor må man finde nogle sjove løsninger.
Der skal ikke altid så meget til.
Hegnet er fransk oppe fra Mette i Ilbro.



Jeg elsker pavillonen vi fik af Kims mor i julegave.
Der er plantet op af den så den næste år kan se endnu smukkere ud.
Roser, klematis og wisteria.
Tro mig det var et kæmpe arbejde at få den sat op.
Tror mange på vejen morede sig!


  
For nogle fødselsdagspenge fik jeg et længe ønsket træ.
Som har de smukkeste orkide agtige blomster.
Det blev købt sammen med Linda, da hun var på sommerbesøg.
Må sige at forhaven er på budget efter maling af huset.



Elsker når man om aftenen kigger ud på den hyggelige
forhave gennem døren.
Nu er der nemlig noget at kigge på. Det har der jo aldrig været før.



Der er kommet kobber guldsmede i spejlbassinet.
Er helt vild med dem. Mit tema i forhaven er nemlig guldsmede.
Fandt disse hos Blomster og stål. Med tiden bliver de irret.
De er allerede godt på vej efter kort tid.



Det var et lille indblik i et af mine sommer projekter.
Der er tre flere i gang og jeg nyder det ene projekt mere end det andet.
Nu skal vi snart ud og hente store gratis kantsten til et bassin i haven.
Vil man arbejde for det så kan man virkelig få meget gratis guf.

Haven er en vild legeplads, jeg elsker at have opdaget den.

Smuk dag
Klem og solskinshilsner forhåbentlig.....

Charlotte



tirsdag den 14. maj 2019

Mit levende maleri


Maj er vist min yndlings tid i haven.
Jeg elsker at se hvordan det levende maleri forandres dag for dag.
Hvor meget vi selv kan være med til at sætte form på naturen
og hvor store drømme der kan leves her.
Summa summarum jeg elsker min have.



Så blev der Mors dag og jeg startede dagen med at 
liste ud af døren og lade alle drenge sove.
For Ida-Katrine skulle deltage i Aalborg Halv maraton.
Jeg elsker at heppe og i år deltog jeg ikke selv.
Så flag og opråb blev pakket i bilen.
Det gik over al forventning med løbe prinsessen og så
gik turen op til mor med den yndigste krukke rose med den lækkerste duft.



Da jeg kom til mine forældres vej måtte jeg stoppe bilen.
Jeg måtte indånde duften og skue det smukke billede.
Her har jeg som barn i alt slags vejr cyklet vejen tynd.
lige her ser det så smukt og idyllerisk ud.
Men tro mig om vinteren i mørke var jeg rædselsslagen.
Den lange vej ned af alleen var skræmmende.
2 km uden lys og lygter.
Den dag i dag er jeg mørkeræd og ser aldrig gysere.
(Læs jeg hørte og så alt bag træerne)



Når man bor på landet så er der altid meget at se på.
Jeg elsker at være på have vandring.
Min far har en kæmpe køkkenhave og min mor en prydhave.
De har skov og sø og så har de alle slags dyr.
Ja det lyder lidt som zoologisk have hos dem.
Lige nu har mor 33 kaninunger.
Jeg er meget i overvejelse om jeg skal hoppe på den vogn.
Fakta er nok at jeg skulle bo på landet......



I min egen have springer alt ud.
Min mor har valgt en perlebusk til mig.
Hun syntes den ville passe lige til mig og min have.
Den står i både perle og blomst lige nu.



Mine tulipaner eksplodere og jeg er da så
meget i tvivl.....
Jeg har aldrig sat gule, lyserøde og røde tulipaner!!!!
Nogen må lave en joke med mig.
Eller løgene er forbyttet ved grossisten.



Men papegøjerne har jeg sat.



Se lige denne.
Har en hel krukke af denne skønhed.
Men kan ikke huske jeg har sat dem.
Men den er gude smuk og takker mig selv for det.
Sådan en Cafe au Lait farve.
Så nu glæder jeg mig endnu mere til Dahlia tiden.



Mine dobbelte Akeleje er også i blomst. De er bedårende.



Mine blomster frø kommer fantastisk.
Jeg må have sået på et godt tidspunk for det hele mylder op nu.



Jeg har valgt at nu er det forår og frosten helt slut.
De fleste krukker er plantet til og jeg nyder så meget haven.
Har i det på samme måde. Er haven jeres frirum?
Her hvor alle "regler og fornuft" ligges på hylden.
Her er bare tilladt at skabe og være anderledes.


Klem og skøn dag der ude

Charlotte


onsdag den 8. maj 2019

Haven er i live


Skal da love for det hele er ved at springe ud.
Haven er i live og vi kan glædes hver dag over noget nyt.
I dag er der præcis et år til AA skal konfirmeres.
Håber haven står lige så smukt den dag.



Det fantastiske vejr i april gjorde at jeg sprang på jorden og fik sået.
Jeg mangler blot et par poser frø og så mine dahlia knolde.



Jeg var så lykkelig over jeg kunne finde plads til de mange frøposer.



Jeg var endda på planteskolen der ligger tre kilometer fra mig.
Thyeboesminde Stauder.
(ikke reklame når jeg nævner noget på min blog. Blot info)



Der fik jeg blandt andet denne smukke staude ærteblomst.
Med ganske små romantiske blomster.



Hos den lokale gartner, Mette fik jeg denne staude.
Den ligner små perlehyacinter men er gammelrose.
Så fantastisk smuk.
(navnet ukendt)



Men så skal jeg da ellers love for at kong frost satte ind.
Vi har nu haft 7 dage med nattefrost.
Hagl og snebyger om dagen.




Alle sommerblomster er kommet i driver huset.
Som også skal vandes, for blæsten tørre alt ud.



Apropos vanding så har jeg fået en ny bedste have ven.
En slange der kan nå rundt om huset og med automatisk tilbagerul. 
Farven er præcis den farve vores sokkel skal have. Antracitgrå. 
Så der er helt styr på detaljerne. Har også varet længe at finde den rigtige!!!



Jeg har løbet rundt om aftenen og dækket ned.
Kan slet ikke magt at planterne skal gå til pga frosten i maj.
Har dog mistet tre roser, den ene er Koko Logo.



Men ellers kommer alle tulipaner og forårs løg så smukt i år.



Den ene smukkere end den anden.






Tror denne er lidt speciel.....
I mit trug med 100 plus løg er der kun kommet sådanne tre tulipaner op i år. 
Alt andet er væk!



Elsker den her. Så fast og fyldig er Angelique.



Den her er så simpel og skøn.
Kan ikke huske navnet.



Mme Alfred er i masser af knopper.



Vinen kommer så flot.



Ja og så får i lige et afsluttende billede her.
Hvorfor er mine hænder altid så beskidte....
Jeg elsker vist at "kråne" i jorden.
En anden fælles ting ved billederne er at mormor er med over alt.
Jeg bærer hendes vielsesring og venindering.

Den bedste dag ønskes i alle
Havekrammer

Charlotte


28. maj 1950 blev mormor og morfar gift.



fredag den 26. april 2019

Frk. Pots Have


Som jeg fortalte i sidste indlæg. Så har Frk. Pots
masser af nye tiltag i sin have.
Nu har hun fået rejst en mindetavle af sin far
Og i påsken knoklede vi med at lave hendes indgangs portal færdig.



Vi han nu byde velkommen til Frk. Pots Have.
Ja eller selve pergolaen. For haven roder stadig en del.
Pergolaen er bygget til de 4 klematis der står ved hver stolpe.
De vil lukke hele indgangen til og det vil blive en hule
man skal igennem for at komme til en eventyrlig verden 
fyldt at Frk Pots inderste ønsker.



Skiltet er lavet ud af en gammel ende fra en hestevogn.
Bogstaverne er  kobber fra gamle gravstene.
Lidt vind og skæve og i forskellige størrelser.
De er købt hos en jernhandler.
Langt billigere end alle de markeder jeg har set bogstaverne på.
Der er virkelig gået sport i det for de står til 15-20 kr. stykket.
Det er jo lige før det er hvad man giver for dem alle hos jernhandleren.



På enden af stolperne har jeg støbt beton kugler.
Fyldt med stjerne. 
Den når jo nærmest til himmelen den her pergola...



På toppen er der lagt rivenet.
Så de smukke klematis kan lukke den helt.
Med tiden kommer der også en overraskelse ned i midten.
Men det har vi ikke lige nået endnu.



Frk. Pots er lykkelig.
Endelig sker der noget af det hun længe har ønsket.
Hun er en meget beskeden dame.
Så når hun endelig får krænget sine ønsker ud.
Så gør jeg alt hvad der står i min magt for at opfylde dem.
Tro mig der kommer meget mere.

Vil lige sige at jer der følger mig på instagram har jo set
hvordan der er blevet knoklet i påsken på haven.
Hop ind og følg mig der. Ligger hver dag foto op af min dag.

Den bedste weekend ønske i alle

Knusssss

Charlotte