Så skete det, sensation i korsbæk.
Jeg har ventet, holdt vejret og knebet mig i armen.
Er det faktisk virkeligt.
Her troner Kresten frem i sin rede.
Han passer godt på de to æg Elisabeth Friis har lagt ham.
Han er den fødte far, beskytter og opdrætter.
5. marts sket det så.
Jeg var nærmest med under fødslen.
Forældrene er op fostret i hånden af min veninde AnneDorthe,
fra helt små.
Så de er rimelig okay med at jeg er tilstede.
Her kan man se den madpakke en due har med sig i ægget.
En uge gammel og har ikke åbnet øjnene endnu.
Mange syntes ikke de er spor kønne.
Men når man elsker duer og lidt skævhed.
Så er det de sødeste skabninger.
Løgposer kalder kim dem...... så kan man selv tænke sit!
Kresten er så god til at passe på sine unger og made dem.
Rent faktisk har jeg oplevet dette før.
Sidste gang vi havde hård nattefrost. Der døde det sidste hold af deres unger.
Det skete så for disse to i går efter -7 graders frost.
De lå og var stendøde og iskolde.
AA og jeg begyndte at give førstehjælp og varme.
En time og de var total fit for fight.
Nogen vil sige jeg er sindsyg!
Men mine 4 par duer er hyggeduer.
Jeg nyder den ro og glæde de kan tilfører i livet.
Præcis som nogen har det med hund og kat.
Et brændende ønske at få unger.
Så den chance måtte jeg ikke miste. Nu de var blevet så store og fine.
Hver 4. time er der mad.
Forældrene vil jo ikke have dem igen når først jeg har knoklet med dem.
De bor inde i alrummet under en varmelampe.
Det bliver to helt specielle håndtamme duer.
Som søger nyt hjem om 5-6 uger vil jeg tro om alt går fint.
Måske er de ikke de smukkeste nu men om få uger
vil det være de smukke højstjerter!
Er nogen mon interesseret i disse små overlever!
Skøn søndag til jer alle
Klem