I går søndags havde vi en helt fantastisk oplevelse.
Jeg lagde ud med lørdag aften at kaste op og have ondt i maven.
Det fortsatte søndag.
Men pludselig tonede det frem på nyhederne søndag formiddag.
Rubjerg Knudes fyrmester bolig var kommet til syne efter sandstorm.
Sygdom skal bare ikke forhindre mig i en fed oplevelse.
Så afsted det gik.
Altså må sige når man ikke er helt ved muffen er det en lidt hård tur,
at gå de 2 km stejlt op til fyret i meget blødt sand.
Men der var kampgejst og masser af folk der skulle
opleve det samme som os.
Da fyrtårnet blev bygget i 1900 lå det 200 m fra kanten.
60 m over havet.
Tårnet er 23 m højt.
Det har fungeret indtil 1968.
14. august 2019 påbegynder man flytning af fyret
for at undgå det styrter i havet. Der er kun få meter tilbage.
Fyret er smukt indvendigt.
Elsker det rustikke og sikke meget der er indgraveret gennem tiden.
Jeg havde ikke energie til de mange trin.
Men Kim løb op og tog et billede af AA og jeg der sidder mellen
de mange smukke mursten der er kommet frem efter stormen.
Det er alle stenene fra fyrmester boligen.
Vi var ekstrem heldige med vejret.
AA turde godt at sidde ved verdens ende!
Det er altså også lige så smukt som i drømmeland.
Jeg er født og opvokset i Løkken,
så Vesterhavet er bare fantastisk.
Den 18. August skal jeg løbe Rubjerg Knude løbet.
Altså løbe i de her smukke omgivelser.
Dagens høst, de fedeste sten.
Vi måtte alle tage en stem med hjem som minde.
Det var jo præcis den historie der fængede mig
Jeg lever for noget der var engang.
Jeg har en plan med dem, for at ære og mindes den gamle fyremester bolig.
Tænk at være så beriget at få den ære
En fantastisk oplevelse for familien
Knus og skøn ny uge til jer alle