Vi må aldrig glemme fuglene her i kulden.
De beriger os med så megen glæde i løbet af året.
Vi kan bruge lang tid på at kigge på dem. Snakke om dem
og ja vi sidder endda og digter historie om
Hr. Solsort. For han er så sjov at kigge på.
Han mener helt klart at det er hans have og ikke alle fugle får
lov, at få en bid af kagen.
Når vi lægger stemme til hans fremtoning så kan vi få mange
sjove grin frem. For han er kriger med stort K.
Men her sørger vi godt for fuglene.
Allerede inden kulden sætter ind begynder jeg at lave kager til dem.
De kan fryses og gemmes.
Jeg laver min egen blanding af korn, bær og frø.
Kommer det hele ned i smeltet kokos fedt.
Bruger forskellige forme, så de bliver dekorative.
Ja inden jeg har sagt værsgo så er fuglene
tyvstartet med at tage af buffeten.
De guddommelige fugle bliver budt til bords og
de tager for sig af retterne.
Jeg har malet og boret hul i gamle kageforme.
Så danner de lige som et lille tag over kagerne.
Kagen her er støbt i et hvidt engangs krus.
Husk at sætte snor i inden blandingen stivner!
Jeg har også brugt nogle af mine gamle mokka kopper.
Limet kop og underkop sammen.
Hængt dem op i æbletræet. Det er super dekorativt at have
sådan et udendørs juletræ til fuglene.
Det er med at have så meget forskelligt mad til dem som muligt.
Jo flere arter besøger haven og forhåbentlig vil de flytte ind,
hvis de får lov af Hr. Solsort!
I efteråret fik jeg lov at plukke neg på Jettes mark.
Så jeg har til fuglene hen over vinteren.
Den søde fuglekasse er sat fast på en greb, der er
stukket i jorden. Det er sådan en sjov måde at anvende
de gamle redskaber på.
Sådan en stor kogle er skøn for fuglene at dyppe i smeltet olie
og så rullet i små frø.
Man kan vist godt sige at i sne står urt og busk i skjul,
det er så koldt derude.....
Så tænk på de små to benet med vinger.
De har virkelig behov for os, lige som vi har behov for dem.
Rigtig skøn tirsdag i december
4 dage til juleaften
Juleknus