Viser opslag med etiketten frø fra USA. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten frø fra USA. Vis alle opslag

søndag den 1. marts 2020

Selvforsynende .......


Den her Cosmo har jeg fra Sverige.
Den har leveret hele sidste sommer og lige til den første frost tog den i oktober.
Den har været med i de fleste af mine buketter sommeren over.
Den er en drøm af en sommerblomst.




I efteråret har jeg tage frø fra mine skønne sommerblomster.
Noget jeg aldrig har prøvet før.
Men blev inspireret til at forsøge det.



Det her er også en yndling.



Tror jeg har frø nok til en hel have af disse skønheder.
Der står stadig frøstader i haven. De pynter  sådan ved den brune bare jord.
Har kigget i nogle af dem og de spirer.



Denne her er der selvfølgelig også masser af frø fra.
Den er også fra Sverige.



De lyserøde solsikker blev taget ind inden fuglene spiste alle frø.
Det var nogle af de frø jeg kæmpede for, fra USA, som jeg har skrevet om tidligere.



Frøkenhat i laksefarve har jeg aldrig set før.
Den har så udsøgt en sart farve.
De er ligeledes fra USA.
Man kan finde mange sjove ting rundt omkring i verden.



De mest bedårende lyserøde prinsesser er også blevet tørret.
Håber det lykkedes. For der er mange penge at spare ved selv at tage frø.
Nu vil jeg give det et forsøg.
Lykkedes det ikke. Så er det ikke det jeg skal bruge tiden på.



Alle frø er tørret og de er sorteret fra aks og kronblade.
Hvis det hedder sådan, men det lyder prof!
Så har jeg valgt at pakke frøene i smukke små poser.
Så er der også til en skøn værtindegave.

Hvem kunne ikke tænke sig en hvid drøm af en Cosmo til sin sommerhave.


Skøn forårsdag vil jeg ønske til jer alle
God søndag og 1. marts
Klem

Charlotte



tirsdag den 15. oktober 2019

Haven kan lidt endnu


I foråret bøvlede jeg vildt med nogle smukke specielle frø.
De blev sendt fra USA men kunne ikke blive udleveret.
Jeg fik bøder og skulle betale told.
Men så kom den tvære nordjyde op i mig.
For jeg havde betalt told en gang.
Det endte med jeg fik ret.
Denne smukke aster fik jeg udleveret frø af.
Hun var værd at kæmpe for.



Jeg er så vanvittig vild med farven og den passer perfekt
til min farveskala i roser.
Sådan lys rosa, laks eller abrikos.
Lidt udefinerbart.
Men så smuk.




Ud over asters og roser så er haven godt nok ved at takke af.
Jeg har ikke mange blomster lige pt. Frosten har desværret været der.
Så nu er jeg begyndt at lægge løg i krukkerne til foråret.
Drømme mig hen til endnu en havesæson.



Løgene bliver lagt godt tæt.
Elsker når der står en helt stram krukke,
i ene af forskellige blomster sorter i ...... hvide farver.




Mens jeg gik og lagde løg kom Kim løbende.
Han havde fundet denne mundblæste flaske i over en meters dybde.
Han graver stadig ud til sø. Men nu er målet heldigvis nået.
Tænk at vores jord er så fuldt af rigdom.
Der er ikke en revne i glasset. Total intakt.




Ellers har vi ferie nu.
Eller rettere halvdelen af huset har.
Så der skal hygges med stearinlys, varmt cacao og en god film.

Skøn tirsdag til jer alle

Klem

Charlotte