Viser opslag med etiketten duer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten duer. Vis alle opslag

søndag den 6. september 2020

Denne tid på året


Underligt at vi nu skriver efterår.
Her mod nord har vi været meget "heldige" med vejret.
Der har været sol og varmt. Lige efter min næse.
Men haven trænger meget til vand.
Den er gået ind i efteråret og mange blade og blomster er faldet.



Faktisk hader jeg efterår.
Regn og rusk er slet ikke mig.
Vi har indtil videre været forskånet for det vejr.
Er spændt på at være ude i efterårsvejret 8 timer om dagen.

Græskar er for mig efterår.
Sommerblomsterne fjernes og græskarene pynter op.
Jeg tør næsten ikke tænke på, at næste op pyntning er julen!



Fonderie de glace bliver altid pyntet op først.
Jeg har fundet det fedeste sted med billige smukke græskar.
Så i år går vi ikke ned på dem.



Mine hostaer er helt vanvittige.
De bliver så kæmpe store. Selv dem i krukker, som her.
Elsker denne regnvandsopsamler.
Den former en skål af bladet og samler vandet til senere brug.
Eller for insekter og sommerfugle.



Når jeg kigger sådan et billede her,  kan jeg sagtens fornemme efteråret på farverne.
Så er der mørkt når vi står op og skal på job.
I t'shirt og shorts, det er vist på lånt tid.
Men vi arbejder os til varmen kan jeg love jer.



I dag satser jeg lidt på haven.
Håber græsset kan slås efter lidt regn i går.
Det er 14 dage siden sidst, tiden har ikke været der.
Så nu må det vist være tid.
Men vi har også en høne bolig der hænger lidt i bremsen.
Hønemokkerne bor stadig her inde om natten🐓



Onsdag eftermiddag trængte der i den grad til en rengøring i Korsbæk.
Duer er ikke helt så fantastiske til rengøring og oprydning.
De sviner ret meget og kræver en hård hånd.
Beboerne fik lov at få en flyvetur,
 mens vi holdt godt øje med høgen.
Her er det Frk. Friis der kigger på de yndige pelargonier.




Der gik ikke to sekunder inden hønemokkerne
havde indtaget Korsbæk.
Bodil er stadig lille i forhold til skuden Bertha.
Men de er ret små endnu i forhold til slut resultatet.
(luk øjnene for svineriet i duehuset, det blev klaret senere)



Her er der faktisk nok at se til.
Jeg vil ønske jer alle en fortsat fantastisk weekend
Med høj sol og brede smil

Klem

Charlotte







onsdag den 2. oktober 2019

Fantastiske skabninger


Jer der følger mig på instagram
har set enkelte billeder af mit sidste haveprojekt.
Men i ved alle, at jeg har haft noget stort i gang.
Et helt nyt hus, ny terrasse og nyt bassin.
OG helt nye beboer i haven.
Alt under betegnelsen, Korsbæk.
Her kan i så følge de nye indbyggere i Korsbæk!



Jeg har altid ønsket mig duer.
Men Kim har været totalt modstander af "rotter med vinger"
Sådan har han omtalt duer og har ment det.
Men en dag mødte jeg de sødeste duer hos AnneDorthe. 
Jeg var helt solgt, Varnæs og Gitte Grå fik lov at flytte hjem til os.
Det var uundgåeligt for Kim, han kunne bare ikke argumentere mod.
(Foto: AnneDorthe)



Jeg hader at vise billeder af mig selv. 
Men jeg vil bare vise at jeg går all in.
AA og jeg sad med dem i stuen i starten.
Alt for at de skulle blive helt trygge ved os.



Efter en uge kom så 
Maude og Hans-Christian i dueslaget.
Her vil jeg indskyde at Kim er ret vild med duerne.
Lige præcis mine duer er ikke rotter med vinger.
Han går næsten lige så meget op i det som mig.



Det sidste par i dueslaget er Frk. Friis og Chresten.
AnneDotrthe har så meget forstand på duer og har
hånd opfostret dem alle undtagen Hans-Christian. 
Hun har været en uvurderlig hjælp i dette nye spændende univers.
Huset er nu fuldendt med tre sammensatte par.
På postgården hænger deres portrætter. 



I to uger var alle duerne lukket inde.
For at lære sit nye hjem at kende.
Her er Maude på Hotel Udsigten.
De har hver sit hotel at bo på.
Jeg brugte de to uger tæt sammen med duerne så de kunne blive helt trygge ved mig.
Det kræver tid, men det betaler sig.



Et kig ind gennem vinduet.
Hans-Christian er på vej i dagens bad.



Efter en uge blev vinduet som er deres ud og indgang lukket op.
Der blev sat en trådkurv fast.
Her kunne duerne sidde udendørs og kigge på deres kommende legeplads.



Jeg havde hængt en værktøjskasse op til forskellige rengørings ting.
Men den blev hurtigt indtaget som Maudes hygge salon.
For hver dag blev vi bare tættere og tættere.



Endelig kom tiden at duerne måtte komme ud i haven.
Nøj jeg var nervøs. Tænk om de fløj væk.
Men de er så trofaste, ikke en gang har de været ude af haven.
De flyver kun rundt her på grunden.



Hver morgen når dueslaget åbnes så kommer de ud på ræd og række
og får et nip af morgenmaden.



Derefter flyver de ned til fodringspladsen.
Når jeg ryster med det lille bæger så kommer de stormende.
Gitte Grå kommer og sætter sig på min ryg.
Jeg er så glad for mine seks fjerbørn.



De to yngste er højstjerter.
De er virkelig udspekuleret.
De breder vingerne ud så de "har " maden alene.



Men de skal passe på så de ikke ender i gryden og serveres 
i flødesovs 🙈



Desværre har vi haft besøg af duehøgen.
Han greb fat i Hans- Christian.
Men jeg nåede at slå ud efter ham, så han slap taget i ham.
Duerne har været lukket inde en uge.
Nu er der sat skræmme drage op og en mannequin står med flag i haven.
Jeg håber virkelig det virker!
Men har bestemt at det ikke går at lukke dem inde.
Nyder at have dem frit på matriklen.
🕊
Da de endelig måtte komme ud igen styrtede de hen i solstrålen
og tog et fælles bad.
Jeg elsker at de også kommer op på verandaen og står og kigger ind af vinduet.
Kommer du ikke ud at lege!
Endnu et bud på en rigtig levende lave.

Ingen tvivl, duer er mit sjæledyr, hvis noget hedder sådan

Klem til jer alle 
og 
en fantastisk oktober dag

Charlotte


torsdag den 22. november 2018

Byg selv


Dem der kommer og besøger os ved at jeg har noget med fugle.
Jeg elsker simpelthen duer.
Men her kan en æblekage til Kim ikke gøre det.
Han syntes det er rotter med vinger.
Så det må nok blive ved de betonstøbte. 
Den her due form har Laila med bloggen Huset på bakken langt ude på landet
lavet og givet mig. Den bliver slidt op. Jeg elsker den due.




Mit indlæg YOU GOT MAIL var jo også fyldt med duer.
Der er faktisk ret mange duer i vores have.




Så da jeg skulle lave en kasse til min hvide New Dawn måtte det også blive med en due.
Ja og med et gennemsavet ben fra vores aflagte sofa.
Samt kobber roser fra en gravsten og små knopper fra et skab.
Ja og selve træet er affaldstræ fra vores spisebord.




Sidste vinter modtog jeg denne rose som barrod.
Jeg ved godt at mange hader den. Men jeg har haft en i lyserød der døde
efter 22 år og tre flytninger.
Jeg har drømt om at få en rose til at klatre op af gelænderet på trappen.
Det skulle bare være New Dawn i hvid. For har bestemt kun gode minder.




Kassen er bygget på en sådan måde at det er skallen vi ser.
Inden i er bygget endnu en isoleret kasse der fortsætter under fliserne.
Derfor er kassen ikke så høj på benene. For så kan man se det er snyd.
Syntes bare den ville blive for tung uden løftede ben.
Så nu har rosen frit spil og kan sætte lange rødder.



Jeg satses på masser af smukke hvide rose hele næste år.
Gelænderet skal helt fyldes med roser.
Nu har jeg gjort mit til at rosen ihvertfald overlever vinteren.

En sol strålende dag til jer alle
Klem

Charlotte