Viser opslag med etiketten dekoration. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten dekoration. Vis alle opslag

fredag den 27. september 2019

Have dekorationer


For et par indlæg siden viste jeg jer min flotte humle.
Nu har jeg snart brugt alle de smukke klokker.
Så jeg måtte lige hente lidt forstærkning hos Solveig. 



Jeg har nemlig været så heldig at finde nogle utrolig smukke pyntegræskar.
Farverne er helt specielle. Sarte grønne nuancer.
Ude på landet kan man være heldig at finde dem til ingen penge.



Efteråret er altså de store dekorationers tid syntes jeg.



Er også helt vild med den grønne lyng.
Har ikke set den art før.



Solveigs humle passer perfekt til denne opstilling.
Håber at jeg kan holde mig selv ved humle næste år.
Ellers ved jeg hvor jeg kan finde mere 💚



De grønne fiskekugler jeg engang har fået af Helle passer helt perfekt her.
En grøn opstilling, nu hvor alt andet begynder at falme.

Den skønneste weekend til jer alle
Håber vi kan komme ud
💚

Klem

Charlotte


torsdag den 19. september 2019

Manges skræk


Selv om jeg ikke er specielt vild med efterår og de gyldne farver.
Så kan september altså byde på noget helt særligt.
Jeg er så forelsket i de umodne bær i skov og krat.
De grønne farver og de vilde æbler.
Ikke storm og regn som september også er kendt for.
En veninde blev da lige svunget med på en lille sanketur 
med oldefars kurv over armen.



Jeg fortalte jer om at jeg havde plantet en humle i foråret.
Manges skræk i haven. Men jeg stor nyder den.
Har endda besluttet at anskaffe endnu flere!
Faktisk formåede jeg at tage den første af med livet.
Så en veninde have heldigvis en aflægger jeg måtte få.



Glæden var enorm da jeg opdagede det var en hunplante.
For på humlen er det kun hunplanten som danner de smukke klokker.



 Efter vi havde været igennem en god gåtur i skoven.
Med røde æblekinder og vind i håret.
Så blev der lavet en "vild dekorationer" til havebordet.
Her passer humlen så smukt ind.




Den nye terrasse trængte i den grad til lidt pynt på bordet.
Nu er vejret til at dekorationerne kan holde udendørs.



Elsker at kigge ud af vinduet fra stuen og se at der har været overskud
til at pynte lidt op.



Næste år er humlen nok så stor at der kan laves en kæmpe krans.
Jeg håber for er helt vild med de klokker og deres farve.
Nu hvor vi har fået lys på den nye veranda, når mørket falder på
kan vi stadig se dekorationen.
Det er altså hygge.

Den bedste dag ønskes for jer alle

Klem

Charlotte


tirsdag den 19. februar 2019

Når teknikken driller


Nu er ferien igang og vejret har været fantastisk de første dage.
AA og jeg var ude på en markvandring og fandt disse smukke misser.
Jeg elsker de grene og føler mig ret rig når man får sådan et bundt forærende af naturen.



Der har også været tid til at lave en sol glad rede.
Den er til morfar.
Den skal på kirkegården og lyse op.
Morfar elskede det gule og glade.



Nå men det jeg faktisk ville vise jer er, at Kim fik denne skønhed
nede fra Boutique La France i julegave.
Det er en smuk gammel klokke fra en skole i Frankrig.
Den skal nu op ved vores fordør.
Den har en gevaldig høj ringetone.
Med Sisses stencil er sådan en sag jo nem og gøre personlig.
Vores elektriske og batteri drevne ringeklokker virker aldrig.
Nu er det slut. Der kommer ikke flere op.
Nu er det på gammeldags maner.



Denne gamle dørhammer løve fra Lottes svigermor bliver også sat på døren.
Det var den også på den gamle dør.
Håber vi kan høre folk nu.




Ellers ved næsten alle, at man kan gå gennem kælderen.
Nu er der også kommet en gammel jern klokke op der.
Så folk lige som kan varsle deres ankomst.

Har faktisk tænkt på at lave et skilt hvor der står:

Råb ding dong
Ringklokken virker ikke

Fortsat smuk ferie uge

Klemmer

Charlotte