Ingers ur

For efterhånden godt et år siden arvede jeg dette ur af 

Moster Grethes søster, Inger. Altså Lottes mor.

Det var nu ikke helt uden gnidninger at uret blev mit.

Lottes mand sagde. Skrotten får det ikke, for så bliver det bare malet hvidt!
Hun maler alt hvidt og det vil være synd!

Lotte kiggede på ham og sagde. Godt så hænger vi det i stuen.

Det var så en trussel, Så uret kunne ikke komme hurtigt nok hen til mig.

Så hurtigt at glasset i fronten ikke kunne modstå luftmodstanden.
Men nu er Chris også vognmand så han ved det skal gå tjept.

Sådan her så uret ud og den opmærksomme læser vil opdage at toppen af uret mangler.

Jeg har nemlig valgt at dele uret. Det er så smukt at det må pryde to steder.

Her er toppen benyttet som frise over døren.

Det indlæg kan i se her.

Faktisk har jeg taget billeder af hele processen.

Men af en eller anden grund er de desværre blevet slette.

Det gør slet ikke noget at front glasset ikke holdt til transporten.

For uret er blevet til et lille skab for lysende minder.

At sidde i sofaen og se vægen blaffer i vinden og bare drømme.

Skærmen her har jeg selv lavet.

Hvordan kan i se i et tidligere indlæg her.

Men Gurilanterne af spind har jeg ikke selv fremstillet 😏 

Et lille hyggeligt hjørne i stuen.

Døren er ude fra Moster Grethes gård.

Halvdelen af den gamle hoveddør.

Den anden halvdel er den som står i Fonderie De glase.

Grenene er fra en gåtur.

Efter en uge i varmen er de smukt sprunget ud.

Nu må foråret snart være på vej selv om sneen daler "stille" ned her !

Fantastisk dag ønskes i alle

Klem

Charlotte