Velkomst til Karl

Ja jeg må sige det lige ud..... jeg har haft rigtig travlt. Sådan som i rigtig travlt!

Jeg bliver nød til først at beskrive min ven, inden jeg kan fortsætte og

fortælle hvorfor jeg har haft så travlt...

Jeg vil i dag gerne præsentere jer for Karl.

Karl er en ældre herre på 85 år. Total åndsfrisk og med en vilje af stål.

Han har boet hele sit liv på en 4 længe stråtækt gård, sammen med sin bror

og deres husholderske Emma på 90. Både Karl og hans bror er ungkarle.

Tre generationer tilbage har gården været i familiens eje.  

De to ældre herre og deres husholderske kan efterhånden ikke blive ved at finde
kræfterne til at drive gården og holde huset.

Så gården skal nu sælges og Karl skal sammen med sin tvillingebror flytte på plejehjem.
Emma er allerede flyttet. For hun har købt sig et lille hus....
Jeg kalder det positivisme og gå på mod. Sikke en livs vilje!

(jeg undskylder billedkvaliteten på de næste billeder, da de er taget med min mobil)

Når Karl har fået sin dover, sådan kalder han sin morgen grød.... og det er tidligt.
For han har jo altid været vant til, at skulle op og malke køerne. 

Så har han de sidste år sat sig ud i en god stol på den smukke gårdsplads under en kæmpe Blod bøg.

Her har han haft udsyn over marker, vejen og naboerne som efterhånden er faldt væk.

Det har været en fast tradition i en del år efterhånden.
For da Karl blev 70 besluttede han at karlen på gården skulle tage morgen malkningen.
Karl går med stok, men det er nu ingen hindring for at komme en tur ud på marken.
Her benytter han en stok med tre ben og en smart gribe tang. For det kunne jo hænde at noget
skal samles op fra jorden og undersøges.... Det er mere reglen end undtagelsen.

Han er altid god for en snak og med skråen skubbet godt op under overlæben kan han fortælle de mest fantastiske historier. På en måde så vi voksne ja selv børnene bliver fænget
af hans eventyrlige evner. 

Men man skal passe på for i hans iver kan skrån godt sprøjte  ud til alle sider......
Jeg kan bekræfte at han er et livs stykke uden lige. Selv når skråen skriver 111 ned af hagen!

Jeg er så den priviligeret der har fået lov at få nogle af Karls smukke ting.

Der er rigtig mange smukke smukke, gamle ting. Det er et slaraffenland for 

samlere som mig. Tænk at kunne gå rundt og pege på de ting man ønsker sig.
Så her bliver bilen og trailer fyldt x flere...

Dette gamle skab kunne jeg slet ikke stå for. Jeg fik en ide lige med det 

samme jeg så det.

Men hold da op et slid og slæb at få så stort et skab ud af en dør der er 145 cm høj....

Jeg har altid ønsket mig et stort højt skab i køkkenet. 

Min skænk på det første billede er jeg jo rigtig glad for og derfor skulle de to 

skabe blive til et....

Karls skab blev savet over. Det var en nødvendighed for at få det ud af huset.

Jeg har her på billedet samlet det igen  med en bundplade fra underdelen.

Det blev fuget, limet og skruet sammen.

Hos Karl fandt jeg et løst ornament som blev limet fast på toppen af skabet.

Når man skal samle to skabe og lade dem blive til et. Så kræver det virkelig snitte

arbejde. Igen måtte Albert-Augusts dolk frem og jeg blev til Emil fra Lønneberg.

Jeg har taget lister, træ og kanter fra det originale skab og fået det til at passe sammen.

Så er de to skabe ellers blevet malet x flere med samme maling og det er blevet et

fremragende resultat.

Karls skab lever nu videre i vores køkken.

Ornamentet har faktisk en sjov fortælling.

For da vi skulle løfte Karls tunge skab oven på den eksisterende skænk.

Da kunne ornamentet ikke stå oprejst pga. loftet. Så langt havde jeg ikke tænkt.

Men da vores lofts brædder er skubbare, der er nemlig 60 cm hulrum over. 

Så smuttede Kim lige op og løftede loftet så ornamentet kunne være der...

Hvad gør man ikke for pyntens skyld....

Spørg lige om jeg er tilfreds, for det er jeg.

Både væg, skænk og skab er pil skævt af natur. Så det er 

der ikke så meget at gøre ved. Men lækkert er det blevet.

Gardinerne i glas lågen har voldt mig lidt problemer. De er fra den fine stue

hos Karl. Dem havde hans bedstemor da hun boede der.

Så de er jo ekstrem gamle. Jeg har riet og syet meget nænsomt

for at få dem til at passe til skænken, så de af mørhed ikke gik i stykker.

De minder mest af alt om et slør med broderet rosen ranker. 

De er bedårende.

Så nu har jeg fået et nyt køkken møbel. Helt unikt.

Underdelen af Karls skab er der også planer for. Men det projekt må komme senere.

Nu håber jeg bare at Moster Grethe og Karl snart kan komme på besøg og se det helt 

eventyrlige skab. Det er jeg sikker på de kan få mange snakke omkring omend diskussioner...

Rigtig fantastisk fredag vil jeg ønske til jer alle 

Charlotte