Viser opslag med etiketten Soveværelset. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Soveværelset. Vis alle opslag

fredag den 13. januar 2017

Soveværelset


Jeg har vist vores soveværelse før.  Men der er nye tiltag i 2017.
Vi havde et meget stort fjernsyn i soveværelset. Tror ikke det er godt med el apparater, hvor vi sover .
Så det er røget ud. Har besluttet at det værelse vi skal slappe af  og sove i skal være lyst 
og fri for ting der forvirre øje og sanser. 
Hold da nu op det er blevet et helt andet rum. Efter det store skrummel røg ud.



Selvfølgelig har vi et skilt på døren.
Det har vi på alle døre til rum på 1. sal.
Syntes det er sjovt at finde lige netop det skilt som passer til de enkelte rum.



Skabet indeholder alt vores hvide gammelt sengetøj.
Skabet er arvet fra min onkel og bære på en
slem hemmelighed om mig!
For en del år siden var Kim og jeg på forbrændingen.
Jeg har jo fortalt jer at han ikke er glad for jeg tager alene afsted.
Kommer altid hjem med mere end jeg aflevere.
Der kom nogle unge fyre med et hav af sorte sække, fyldt med hvidt gammelt
og enormt smukt broderet sengetøj.
Da de havde smidt to sorte sække op i containeren.
Der måtte jeg spørge dem og ikke jeg måtte få de resterende sække.
Det måtte jeg i den grad. Men de syntes det var noget gammelt lort som deres
nu afdøde tante havde brugt. Det skulle bare ud!



Jeg var himmel henrykt. Men Kim var ikke helt tilfreds.
"Der har lagt en død kone i det sengetøj der!"
Med tiden har han fortalt det til gud og hver mand at vi ligger
i sengetøj fra en afdød kone. Men ikke nok med det, historien blev værre med tiden. Jeg stjal det
fra de polske børn som skulle have haft det!
Så det er en stående vittighed blandt vores venner at jeg stjæler fra de polske børn.
Kims straf bliver nu at vi aldrig kommer til at sove i andet sengetøj end hvidt!
Skabet bugner af hvid sengetøj, både fra den afdøde tante, Lottes mor og svigermor.
Sengetøj arvet fra Alice nabos familie og venner. Så hvidt gammelt sengetøj går vi aldrig ned på.
Men der er også mange i husstanden til at benytte det.
Marie er jo lykkelig hver gang det skal vaskes!




Da vi havde kobberbryllup for 10 år siden.
Der fik vi dette gamle sæt hør sengetøj af mine forælder. Med de smukkeste border.
Der står "godnat, sov godt, drøm sødt". På både pude og dyne betræk.
Jeg vasker det om morgenen og det kommer på igen til aften.
Vi har aldrig i de 10 år sovet med andet. Ej heller det stjålet sengetøj, som Kim tror.
Til jul fik vi begge to ny dyne og pude.
Ja jeg har aldrig som i aldrig sovet bedre end nu.













Gardinet i soveværelset er tyl. Det er fra Ida-Katrines vugge.
Derfor kan det heller ikke blive helt ens i begge sider.
Men jeg syntes det er så nostalgisk at tænke på, hun brugte det som lille.
Vores vindue står altid på vid gab. Sommer og vinter.
(Lukket til ære for et foto pga. voldsom blæst)
Så her inde kan der leve pingviner.
Så er det skønt at putte sig i de nye edderduns dyner.










Jeg elsker gamle tekstiler.
Både min mors og ida-Katrines konfirmations kjole hænger til pynt.
Min egen brudekjole. Ida- Katrines baby kjoler og nogle af
min oldemors underkjoler.




Her har jeg lavet Bedstes lampe om.
Bedste var Lottes svigermor.
Nøjagtig på samme måde som Karls lampe er den lavet.








Mit bomulds-træ som jeg viste jer fremgangsmåden på i sidste uge.



Mormors smykkeskrin, klædebørste og perler.
Mormor var Lottes mor, Inger, altså Moster Grethes søster.
De små hør planter er fra haven. De har fået en let gang kalk maling som alt andet får her.



Det sidst nye i soveværelset er de smukke lys fra The White Cottage.
De er så bedårende og passer lige ind i stilen.
Sisse laver den med forskellige motiver.



Passer perfekt i mormors kobber kammerstage.



Jeg elsker som i elsker mit nye lyse enkle soveværelse.


En fantastisk skøn fredag og dejlig weekend til jer alle

💮

Klem

Charlotte