Viser opslag med etiketten Mussel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mussel. Vis alle opslag

søndag den 10. januar 2016

Mussel





Ja så er jeg kommet til et andet hjørne i alrummet.
Mit elskede stel fra Villeroy & Boch har fået ny placering.
Før var det i et glas skab i køkkenet.
Men nu hvor vi har fået det blå trappehjørne, så skal stellet
da helt klart ind til spisebordet.





Sikke en samling jeg er ved at have mig.
Men må sige det også har taget sin tid!
Der har været mange julaftner og fødselsdage, hvor der har været fajance i gaverne.
Det var der heldigvis også sidste år...









Denne smukke kageopsats fik jeg af en dejlig veninde.
Er vildt imponeret over hvor smuk den stadig er efter alle de år.





En kæmpe stor kartoffelskål i riflet med muslingeøre fik jeg af en anden skøn veninde.






Faktisk fik jeg også et fad med musling håndtag af mine svigerforældre. 
Fadet passer til at den store terrin kan stå oven på det.





Skabet har en lidt sjov historie. For det første sted Kim og jeg boede i Aalborg.
Der fandt jeg skabet på loftet. Vi fik det slæbt ned af den umenneskelig bagtrappe.
Jeg kom til at smadre den ene rude. Vi fik det afsyret, for det var hvidt...
Her mange år senere er det gamle køkken skab atter malet hvidt!
Ruden mangler stadig...
Det er det midterste glas hvor terrinen stå. Ja jeg tror aldrig vi får sat nyt glas i. 
Nu har det været sådan i 25 år, så det er nok meningen...









Den øverste terrin var den anden ting jeg fik. Hentet på en mørk
parkeringsplads klokken 1 om natten.
Manden der solgte den viste sig at være præst og havde
valgt at sælge den til fordel for en gruppe spejdere.









Men det er jo ikke nok at have det fine stel, der skal også være noget pynt.
Noget hygge og noget forår.
Den store pokal har jeg fundet ved en jernhandel.
Den er lavet af kobber.
Så har den fået en gang maling, en sød label og et laksejl. 
Så har man pludselig den sødeste potte skjuler.





Altså hvor jeg bare elsker Krokus og selvfølgelig i hvide.
Her er de bare pakket ind i hvidt bagepapir. Netop for at det ikke
skal blive for "fint".





Som i nok har bemærket er gamle patineret pris mærker bare lige mig.
Jeg bruger dem til alt, året rundt. De afslutter så smukt en pyntning.





Kammerstager kan jeg slet ikke gå forbi...
Uanset farve og materiale. De kan altid males hvide.






Æsker går man aldrig fejl af. Dem bruger jeg også over alt.
Utrolig nemt lige at male en æske og så pynte den og den spreder hygge.












Christina fra Dengang og Engang har grinet godt af mig.
For jeg kontaktede hende og spurgte om ikke snart hun havde nogle flade tallerkener.
For i det første lange stykke tid havde jeg kun dybe.
Gæsterne var så trætte af altid at få suppe...
For dækkes op med stellet skulle der, jeg havde jo også en terrin...
Pludselig skrev hun til mig at nu var der tre af os der kunne få steg.
De sidste måtte stadig spise suppe...





For at det hele her i opstillingen kommer til at passe perfekt syntes jeg lige at
jeg manglede en lille opskrift. Så måtte jeg igang igen.
Selvfølgelig skulle opskriften være cacao, da æsken også har label med cacao.
Det er faktisk et ret stort projekt at lave sådan en opskrift, så farverne
afstemmes korrekt. 










Nøgler er jeg også vild med. De hænger rundt omkring i huset.
De får bare en gang let maling, så de passer i den gamle stil.





Klokken har jeg købt engang på et loppemarked.
Igen har den fået maling og en lille cacao hus labels.
Når der skal kaldes til mad sker det på denne.






Hold da op det griber om sig når man skal flytte sine ting...
Det ene tager det andet og pludselig står man i et total make over!
Så vil jeg til slut ønske jer alle en fortryllende skøn dag i
de skønne hjem.


Charlotte