Så lakker kartoffelferien mod enden og vi har haft rigtig meget
hygge og samvær. Men syntes altid det er så vemodigt når en
ferie er slut. Heldigvis har vi mange gode oplevelser at tage med
os ind i hverdagen der kommer igen.
Jeg har fået mig en rigtig sød blog ven, Kirsten.
Hun inspirerede mig så meget med sine søde kastanje kranse,
at jeg simpelthen måtte gøre hende kunsten efter.
Så "lillebror" og jeg måtte en tur på kastanje jagt.
Altså hvor er det bare dejligt at have et barn, der stadig gider
de her hyggelige ting. Som med stor entusiasme klør på med krum hals.
Med skinger stemme råber "Mor jeg fandt en mere".
For først ved tredie træ begyndt vi at finde mange kastanjer.
Da vi kom hjem skulle jeg lave kranse og
Albert- August skulle igang med kastanje dyr.
Rent samvær og råhygge!
Resultatet blev til tre kranse til mig.
Der skal ikke meget til at inspirere mig. For kastanjens farve,
gjorde at jeg pludselig måtte lave et efterårs hjørne i stuen.
Et sødt bånd på kransen, et lille prismærke med
den rette patina, en tørret Hortensia blomst og et støbt lille madonna ikon.
Det sætter prikken over i'et.
De gamle æsker passer så sirligt ind i farverne.
Disse æsker har jeg fået af min mormor. Dem havde hun sine gamle julekugler og glas fugle i.
På nogle af dem er der med blyant skrevet priser.
En´ æske julepynt er købt hvert år efter deres bryllup.
De æsker bliver passet rigtig godt på.
Disse æsker er ude fra Moster Grethe.
Tror omtrent de er næsten lige så gamle. De er bare alle fra en guldsmed.
Jeg elsker de gamle æsker, de har den skønneste patina.
Denne her æske er fra Moster Grethes konfirmation. Selv kortet har jeg fået lov at
få med. I æsken har der været en smuk halskæde.
Den er for mig virkelig historie og meget vær.
Så tænk hvad Kirstens kastanje kranse kunne inspirere mig til.
Tusind tak for din inspiration.
Rigtig fantastisk søndag til jer alle
Charlotte