Viser opslag med etiketten KOGLER JUL grankogler. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten KOGLER JUL grankogler. Vis alle opslag

søndag den 18. december 2016

18. December, Smukke kogler


6 dage tilbage til juleaften.
4. søndag i advent. Adventskransen er også ved at være godt tør.
Jeg forstår slet ikke hvordan en måned kan gå så hurtigt.
Den bedste og hyggeligste måned på året går bare alt for stærkt.
Kunne godt lige bruge to uger mere i det her hygge diy mode.



Jeg samler kogler året rundt.
Ser jeg en kogle, ja så kan den altid bruges.
Jeg gemmer dem også år efter år.
Så jeg er ved at have en enorm samling i alle størrelser.
Jeg syntes de er så dekorative og samtidig meget julet.

( Det her billede tog jeg i juli, tænkte at når det kom i julekalenderen ville jeg tænke på den
varmeste sommerdag. I shorts og en lille top. Jo jo kalenderen er et årsprojekt.
Lidt sjovt at tænke tilbage på)



I dag vil jeg vise jer en hurtig og nem gør det selv kogle ranke.
Jeg tråder det antal kogler jeg vil bruge.
Hvorefter de bliver sprøjtemalet mat hvide.
Altså i kan jo også benytte den blegede kogle jeg har vist jer. 



Sådan ser ranken ud bag på.
Et sammensurium af tråde.
Man samler simpelthen bare koglerne/trådene til en buket.
Det der er dejligt med ståltråd er at man kan dreje koglerne rundt,
så de får den rigtige vinkel i buketten.
Det er meget nemt og enkelt at lave sådan en ranke.



Sådan ser ranken ud forfra.
Jeg slutter i toppen med en lykke af tråd.
Den beklæder jeg med blonde og sætter en lille label på.
Blød enebær gør sig altid godt her til jul.
Så sådan en kvist sættes også på.



Et hyggeligt og nemt lille kogle hjørne er skabt.






Så er det bare ud at samle kogler i skoven.
En advents søndag er et godt bud.
De behøves jo absolut ikke at blive malet men jeg syntes det er så sødt.
Her passer de jo perfekt ind som hvide.

Rigtig dejlig 4. søndag i advent ønskes i alle
Må lysene stråle endnu mere her sidste gang kransen tændes

Juleknus

Charlotte