Viser opslag med etiketten Fugle i haven. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fugle i haven. Vis alle opslag

mandag den 9. november 2015

Fugle i haven







 Så skriver vi jo november, måneden før måneden.....
Måneden hvor vi skal forberede os på den rigtige vinter snart kan komme og julen nærmer sig.
Men vi må ikke glemme de små fugle i haven.
Det er vigtig at de små væsner også får en hjælpende hånd mod vinteren.
Vær gode ved dem der har valgt at bliver her trods kulde og sne.
Vi har stor fornøjelse af at kigge på fuglene, og udforske
de mange forskellige arter.
Tit har vi grinet af en bestemt solsorte han. Han føler sig hjemme her og løber rundt
mens de andre fugle jages væk. Er sikker på han nok skal holde varmen. For han har
travlt..... som i rigtig travlt!



I bunden af haven, der hvor plankeværket ikke er malet hvid. Der har jeg lavet ly til de
guddommelige fugle. De har deres egen væg med redekasser og foderbræt.
Der kan de være lidt i fred for os mennesker.
Sjovt nok sagde flere til mig. At jeg aldrig fik fugleunger med den opsætning af kasser.
Men det har vi hvert år. Endda flere hold. Specielt den store kasse med kronen er favorit.



Jeg lader altid bær sidde tilbage på buskene. Så fuglene har noget guf.
Men jeg tager også frugt og bær om sommeren. Som jeg gemmer i fryseren.
Så smelter jeg svinefedt og kommer fuglefrø, bær, nødder og frugt i massen.
Kommer til slut det hele i søde forme. 
Så er der de mest lækker kager til havens fugle.



Korn i fuglehuset er altid en sikker vinder.
Dette hus er engang købt på loppemarked. Alt jeg skulle gøre var at pynte og shine det op.
Foden er fra en rigtig gammel patineret 
piedestal. Der har jeg sat en tyk stolpe fast for enden. 
Stolpen er gravet dybt ned i jorden. Så kun den smukke piedestal stikker op.
Det står super godt fast og kan forhåbentlig holde i rigtig mange år.










Tro mig der går ikke længe før sådan en kage er spist.
Jeg laver altid rigtig mange kager. Opbevarer dem i fryseren.
Så er det nemt at servere til kage og hygge, så snart den forrige er spist.





Kan godt komme til at tænke på om vores lille familie fra i sommer, er nogle af 
dem gæsterne i haven her? 
Men skønne er alle de fugle der kommer her og vi sørger godt for dem. 
For det ville være frygteligt hvis haven ikke havde fuglene og de skønne lyde.


Rigtig skøn dag til jer alle

Charlotte