Viser opslag med etiketten Fransk bad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fransk bad. Vis alle opslag

torsdag den 27. september 2018

Nyt fransk bad


Jeg har altid elsket vores franske bad.
Men alligevel var der noget som ikke stemte.
Jeg er ikke så god til de nye ting. Men ting med patina er meget mere tiltalende.
Men også meget mere besværlige at integrere.
Specielt et møbel som dette der skal have rør til afledning.
Denne skænk har vi fået af Kims mor.
Alt for stor fed og bred til at komme ind af døren.
Jeg glemmer at tjekke disse ting og håber altid på en løsning.




Åhhhhh som vi moslede med at få den skænk ind.
Vi pillede døren af. Lister af og lige meget hjalp det.
Skænken måtte mere eller mindre lade livet for så at få kunstig åndedrat igen.
MEN ALDRIG GI OP.
For pludselig lykkedes det.



Skænken skulle nemlig erstatte dette møbel.



Det sket så med fuld tilfredshed.
Det er bare blevet så utrolig flot.
Det passer meget mere ind i vores stil med en gammel 
slidt skænk til det franske bad.
Simpelthen al besvær vær.
OG UD KOMMER DEN ALDRIG!




Her tegnes et tema.
Denne gamle senge skammel har jeg fået af Helle.
Den passer perfekt til skabet fra Kims mormor der har samme sarte blå nuance.






Selv Frk. Halls blå hornvioler passer ind.
Ville så gerne have lyseblå forglem mig ej men det er jo ikke lige årstiden.
Skulle navnet være det blå bad, måske ........




Der blev også plads til mine indpakket sæber.
Elsker synet og duften af dem.
I kan trykke på den lyse skrift og se hvordan jeg laver dem.




Nu tror jeg at det er fuldendt.
Den skænk giver en skøn fornemmelse i rummet.
Gamle møbler kan bare noget som nyt ikke kan erstatte.

Vil i se mere fra det fransker bad så klik med Her og Her.
Der ligger masser af billeder fra tidligere indlæg.

Smuk dag til jer alle

Charlotte



tirsdag den 13. september 2016

Fransk bad


Jeg bliver simpelthen nød til at vise jer mit franske badeværelse igen.
Der er kommet nyt inventar.
Og rummet er blevet pyntet smukt op med blomster.
Normalt har jeg ikke så mange smukke buketter til at stå i huset.
Men lige for tiden mylder det ind med skønne tilkendegivelser.



Jeg har været igennem en lille kæbeoperation.
Nok lidt større og mere besværlig end jeg regnede den for.
Men det går frem ad!
Den her smukke Dahlia buket Cafe au lait har jeg fået af Linda.
Vi har længe lagt kommentarer på hinandens blog og nu mødtes vi endelig.
Hun er lige ledes min rosen fe. Fantastisk varm pige og jeg fik den skønneste
hvide rose til haven. Til sommer lover jeg at vise den i fuldt flor.
Men se lige en smuk Dahlia. Den skal helt sikkert være en del af haven næste år.
Linda er et dyrt bekendskab, for hun har udvidet min have horisont!



Her kommer så det nye inventar...
Det smukkeste gamle klæde. Købt hos Frk. Astrid til ingen penge.
Frk. Astrid er en lille skøn nyåbnet butik med både nyt og gammelt,
hvor priserne er særdeles fordelagtige. Majbrit er den skønneste ejer.
Altid sød og hjælpsom.



Se lige hvor buket og klæde matcher hinanden for slet ikke at 
tale om det der står på hylden over.







Mit elskede lille figentræ har fået plads på det franske bad også.
Sat i en af mine hjemmelavede dåser.
Jeg har et sådan træ i haven, der er ved at vokse sig godt til.
Det her kommer ud næste forår.
Jeg har haft det i et halvt år, fra et blad til nu mange.



På vasken står denne skål med sæbe.
Man knækker et lille rosenblad af og ved berøring med vand opløses det og skummer op.



Over vasken hænger dette container fund.
En gammel låge der var smidt ud. Et slidt patineret glas i og man har et spejl for en slik.



I starten havde vi toilettet inde i hakket.
I hakket var der en trappen som gik op til 1. sal før i tiden.
Men toilet i hakket var besværligt hvis Albert-August skulle hjælpes.
Så vi fik lukket hullet og sat et væg hængt toilet op.
Lavede nogle sjove låger til et opbevarings skab. 
Vi har kørt stilen med panelerne videre fra væg til skabet.
Rummet er blevet mindre, men meget mere handy at arbejde i.
Glæden er endnu større nu for jeg har fået lov at male det 
blå toilet stativ af hjælpemiddel centralen!



Det gamle hak kan nu benyttes som en dyb hylde.
Altid godt med lidt ekstra pynte plads.



Endnu en smuk buket fra naboen.
Hvor er det skønt med så mange søde og varme tanker der bliver sendt.
Vores hus er et overflod af smukke blomster for tiden.






Denne lille kommode er Ida-Katrines.
Den fik hun af sin faster som lille til sine hår remedier. 
Men den havde hun sat i skunken. En skunk har alle gamle huse og endda flere her!
Jeg tør slet ikke tænke på hvor meget disse ekstra rum indeholder...
Så jeg spurgte pænt om jeg kunne
låne den. For den er så bedårende. Lille,  vind og skæv.



Den kan jo snild rumme et hyggeligt stilleben og er faktisk stadig
fyldt med Ida-Katrines fine hår ting fra hun var lille.








Jeg elsker det franske badeværelse, med det smukke lys og de rigtig gamle 
patineret skodder ned til badet. De hvide træ gulve og faconen på rummet.
Det har virkelig noget godt over sig. 
Noget jeg ikke helt kan beskrive, men rummet udstråler ro.

Jeg vil ønske jer en fantastisk skøn sensommer dag i det smukke vejr

Charlotte


P.S hvis i vil se rummet live kan i klikke på videoen i venstre side på bloggen.
Der er en reportage fra vores hjem. Godt nok 7 år gammel.
Men så kan rummet bedre fornemmes, selv om der er sket masser af forandringer i huset siden da!