Viser opslag med etiketten ET HEMMELIGT MØDE. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ET HEMMELIGT MØDE. Vis alle opslag

fredag den 7. oktober 2016

Et hemmeligt møde


Det var en mørk og stormfuld aften......
Nå ja sådan kunne det her indlæg faktisk godt begynde,
eller rettere afsluttes!
Sidst på eftermiddagen, hvor jeg står i køkkenet og er startet på aftensmaden,
får jeg pludselig øje på Moster Grethes cykel nede hos Marie i vaskeriet!
Cyklen er gjort efterårs klar, men hvor er Moster Grethe.
Hun plejer i den grad ikke at lade en hyldende velkomst gå forbi sig.
Ja faktisk så rejser hårene sig på mine arme. For hvad er der lige gang i?



Jeg smider frikadellefarsen fra mig og går ned i vaskeriet.
Men døren er låst. Det skal godt nok siges at det er efter lukketid.
Men Marie plejer jo altid at åbne når jeg banker på.
Jeg er jo trods alt lodsejer og en vis respekt har jeg da hos damerne.
Jeg høre fnis og grin inde bag de sprossede ruder og den låste dør.
Jeg kan godt fornemme at det her er ikke noget jeg kommer videre med.



Jeg kigger på Moster Grethes pyntede cykel.
Græskar, vindhekse og smukke solsikker.
Præcis som hun elsker.



Termokanden er også med, så mødet mellem de to damer må have været planlagt.




Flotte store solsikker af beton.



Den ægte blomst dyppet i en tynd beton blanding.



Så skal de bare tørre godt ind i en rum tid.
Jo jo Moster Grethe fornyer sig hele tiden.






Jeg tror hun har glædet sig til denne dag.
Cyklen er stillet sirligt, ikke bare henslængt som hun ofte kan gøre.
Så er det jo så mit problem at stille den pænt.
Jeg kan godt mærke at det nager mig lidt at jeg ikke er en del af det møde.



Mørket falder på og der er stadig grin og fjant fra vaskeriet.
er hjemme. Der er mørkt og stille i deres huse.



Efter aftensmaden kigger jeg atter ud og cyklen holder der stadig.
Af ren godhed tager jeg gerne tjansen og lufter Carl-Johan.
Jeg kommer til at trække på smilebåndet. For hold nu op damerne hygger sig.
Man kan høre de snakker og grine. Men om hvad kan jeg ikke høre...



Det er sent og nu vil jeg altså i seng. Der er stadig gang i den i vaskeriet.
Der er en lystig stemning og cyklen har ikke rørt sig en tomme.
Alt er hermetisk lukket. Så de må have gang i at planlægge et eller andet.
Gid jeg kunne få min nysgerrighed stillet!



Kl. 5 hvor jeg står op, når jeg lige at se bagenden af Moster Grethes cykel.
Hun har travlt, det er lige så der er ved at være overgang i lysene.
Men det er jo heldigt for så bliver hun da i det mindste set i mørket.
Puha det må blive en hård dag for Marie i vaskeriet.
Jeg havde ellers bestemt hun skulle vaske vores sengetøj i dag.
Så kunne jeg jo også spørge lidt henkastet ind til besøget....
Men det vil jeg ikke være bekendt. Hun har vist brug for at sidde stille på
sin vaske stol i dag.
Nej jeg må nok stille mig til tåls med, at skal jeg vide hvad der foregår
så er jeg sikker på jeg får det at vide.
Nu vil jeg læne mig tilbage, smil bredt over hele ansigtet og være beæret
over at damerne har så godt et selskab i hinanden og at jeg får lov at opleve det.
Nu er der weekend heldigvis også snart for Marie.

En rigtig god en af slagsen ønsker jeg til jer alle

Charlotte