Mine franske aner

Så blev tiden endelig til et indlæg.

Lidt kvalitets tid i blog land.

Jeg har så travlt for tiden. Eller jeg vil gerne så meget.

To store dage løber snart af staben her i huset.

Så mange ting skal nåes og så er der jo lige et arbejde der også kalder.

I dagens indlæg vil jeg fortælle lidt om mine franske aner.

I får lidt en omvej dertil.

En lille historie gør vel ingen skade til morgen kaffen.

Kim og jeg var på formulderen.

Et af mine yndlings steder.

Jeg fandt denne gamle mølle i en container.

Den kunne jeg absolut ikke leve uden.

Den er lavet i jern og beton.

Vi var tre til at løfte den op.

Kim sendte mig bebrejdende blikke😄

Jeg har en forkærlighed OGSÅ for møller.

Min oldefar Morten Christian Pedersen

var nemlig møller i Rubjerg.

Jep ved Rubjerg Knude fyr, som jeg også har skrevet om.

Her på billedet ser man Mølleren siddende med min morfar Holger på skødet.

Han og oldemor Kathrine fejre deres sølvbryllup.

Det gør vi faktisk også snart her hjemme. Om tre uger er det vores tur.

Se lige deres port. Den er gude smuk og en drøm.

Sådanne smukke udformninger ser man slet ikke mere.

Det er jo et mesterværk af en portal.

Jeg kommer altid på afveje under en fortælling..... undskyld!

Kathrine min oldemor.

Min mor er opkaldt efter hende og vores datter Ida-Katrine 

er så opkaldt efter min mor, bare uden h.

Noget være rod?

Kathrine var en  smuk mørklødet dame.

Hendes far var nemlig franskmand...... 

ahaaaaa det er der min franske kærlighed er fra.

Det ligger altså gemt i generne.

Nå men Kathrine fik ret tidligt i livet en hjerneblødning.

Det gik voldsomt ud over balancen.

Så når der blæste og ja det gør der jo tit ved vandet.

Så gik hun i grøften og brugte armene til at støtte sig mod kanterne.

Så hun ikke trillede omkuld. 

Derfor gik hun ofte i røjsere.

Præcis det jeg også elsker.

Det gjorde Ida- Katrine faktisk også som barn.

Alt i livet må have en sammenhæng.

Eller også er det ønske tænkning fra min side.

Lige der midt i blomsterbedet. Mellem figentræet og skabiosen 

står nu en restaureret Rubjerg mølle.

Oldefar døde i en sen alder i 1953.

I 1954 valgte man at rive møllen ned.

Da ingen ville overtage erhvervet og man ikke kunne samle

penge til restaurering.

Uha det skærer i hjertet når historie forsvinder.

Derfor er jeg glad for at have min egen mølle.

Om aftenen sætter vi lys i møllen og den står så smukt og lyser op.

Det er her vi så kan mindes.

Tænk hvad folk smider ud og tænk hvad glæde andre kan 

få af genbrugsguld.

Hvad der er skidt for nogen 

er 

guld for andre

🤍

Jeg vil i dag slutte af med en status på kyllingerne.

Her er min elskede Bodil, jer der følger mig på Instagram har nok fulgt med

den sidste uge. Hvor de er kommet hjem til nye familier.

Nu har vi kun Bodil og Bertha tilbage.

To pragtfulde hønsemokker at have i hjemmet og haven.

Høns skaber i den grad glæde.

Fantastisk søndag til jer alle kære venner

Klem

Charlotte

                                                              P.s

Er spændt på dette indlæg.

Da Blogspot har lavet hele platformen om.

Syntes det er drøn besværligt at udgive indlæg nu.

Har i andre samme problem? 

Nye beboer

For et stykke tid siden fortalte jeg at der var kommet nye beboer

Hos Villa Fryd.

Vi har fået verdens sødeste gule små kyllinger.

Men vejen har været besværlig og sej!

Det startede faktisk med at vi talte om at få høns igen.

Men de skulle være smukke at kigge på.
Her var det vigtigere end æggene er flotte.

Anne Dorthe introduceret Kim for denne her race.

Hun fortalte hvor sociale og godmodige de er.

Samtidig er de smukke at kigge på.

Så har de helt deres egen personlighed.

Men de har bare ikke været til at opdrive.

Som på ingen måder.
Den her race er ved at udgå i landet.

Folk i hønsekredse har stået på hovedet for at hjælpe os.

Til sidst fandt vi heldigvis 14 æg hos en opdrætter.

Fik dem sendt og afleveret 15. maj til min far.

Så skulle han ruge dem ud i hans maskine.

Spørg lige om jeg var spændt på resultatet.
Tænkte at sende æg og betale en stor pris for dem, det gik nok aldrig.

5. juni tikkede en besked ind på mobilen.

Jeg var blevet hønemor.

Til hele 12 kyllinger!

Altså jeg syntes det er fantastisk man kan købe

æg, sende dem med GLS og ud kommer der kyllinger.

Kun to æg var tomme....
Kan i fornemme de er blevet til små strudse.

Måske har i bemærket den lyserøde prik i hovedet.

Det er fordi kyllingerne er blevet køns bestemt.

Så godt det er muligt med deres alder.

Hende her hedder Bodil, hun har også lyserød fodring for hun er min.

Det her er Bertha og det er Kims.

De to er de eneste vi skal beholde. Resten sælger vi.

De to hønsemokker gør vi tamme.

De er dagligt inde hos os.

Det bliver to meget store damer.

Op til 75 cm.

Smuk perlemors grå med store marmelukker på ben og gumpe.

De skal gå frit i haven. Det er en race der ikke ødelægge blomster.

Dette og racens personlighed var det afgørende for os.

Der øves dagligt på at Carl-Johan acceptere hønsemokkerne.
Så de ikke bare anses som grill kyllinger.
Det går rigtig fint.
De kan nu være sammen.
Men tør endnu ikke lade ham være alene med kyllingerne.
Når de bliver store så er det jo Calle der skal tage sig i agt!
Så vi gør hinanden en stor tjeneste her.

Vi er måske lidt fjollede.

Men de dyr vi har vil vi gerne kunne komme til og hygge med.

Så helt fra starten var det aftalen.

Sådan et par store damer er ikke sjove hvis de ikke er tamme.

Så for os kommer de til at fungere nøjagtig som de andre kæledyr.

De vil skabe så meget liv i haven.

Jeg kan love de bliver knus elsket.

De er en oplevelse værd.

Klem og en fremragende søndag til jer

Charlotte

P.s

Hvis man påtænker at skulle have en kælehøns.

Var i så klar over at en hane er nemmest at gøre tam.

Er der ingen høns kan flere haner gå sammen uden problemer

og blive ekstrem tamme.