Jeg blev simpelthen nødt til at gå en aften tur i Villa Fryds have.
Sjældent har jeg set så smukt et snefald.
Det sneede med skomager drenge som vi siger.
Total fascineret at det smukke hvide overtøj måtte jeg tage billeder.
Her af havens ældste og største træ.
Stendyssen er total dækket af sneen, kun gangske svagt
kan man ane den snoede trappe opgang til forhaven.
Dette er formidabelt og nu kan vi bryste os af, at have fælle gartner i kvarteret.
Sne er så stille, så sagte, let og elegant.
Alle de små sne krystaller daler lydløst ned fra himmelen
og bringer min yndlings farve frem over alt i haven.
Så smukt et syn!
Alt bliver lyst, roligt og helt stille. Med sneen sænker der sig en ro, som
er helt ubeskrivelig...
Huset bliver pludselig magisk, et sne slot.
Næsten ikke til at forstå det er 5 måneder siden det så sådan ud!
Køkkenhaven sner helt væk...
Men minderne om alt det frodige er stadig i erindring.
Enden af pergolaen stråler om kap med det hvide skær.
Præcis som i juni.
Jean d'arc står mutters alene i mørket.
Slet ikke som i sommers, hvor hun stod blandt de smukkeste blomster.
Moster Grethe er sneet ind og kan slet ikke komme hjem. Uforsvarligt at sende
en ældre dame på langfart i det her vejr.
I sommers var hun nok så kæk...
Selv om jeg længes efter forår, så burde jeg skamme mig...
for smukkere bliver det ikke.
Min yndlings farve er over alt, stilheden og charmen er i top.
Naturen må og skal nydes med en skøn aften tur.
Rigtig dejlig dag til alle i fantastisk skønne læsere i det hvide frostkolde vejr
Charlotte
Husk Hos Villa Fryd findes også på Facebook