Mormors roser

Hvor har jeg da bare plukket mange smukke buketter med roser i år fra haven.

Men en rose i haven står mig ganske ganske nær.

A whiter shade of pale.

Den har jeg fået af Linda fra Casa Rosen, min rosenfe.

Den står så smukt hvert år og er min absolut yndling.

Det er også min mormors yndlingsrose.

Hver gang jeg skal op til hende så bliver der plukket en buket.

Både hun og personalet er ved at dåne over duften.

Den skal stå helt tæt på mormors seng.

Flere gange om dagen løfter de buketten ned så hun kan dufte.

Sådan har det været de sidste måneder.

Fra total sund og rørig til død syg.

Nu er jeg på den. For mormor har fået sin sidste buket af yndlingen.

Der er ikke flere roser. Alt er plukket.
Haven er træt og gået i hi. Så jeg kan ikke komme med lækkerier.

Mor og jeg har tilgengæld været oppe i mormors have og grave lækkerier op.

Jeg fik bl.a en del roser. De er alle ens.

Det er en dobbelt lyserød rose. Jeg husker den ikke.

Men mor kunne fortælle det.

Mormor har fået den af gartneren, nede i Den gamle by i Aarhus.
Der står de nede. Det er en meget gammel sort.

Så jeg er spændt på foråret og de nye roser.
I morgen vil jeg spørge mormor og hun husker navnet.

(Tog en hurtig smut op til mormor for jeg har bagt julesmåkager og dem skulle hun bare smage.
Dem elsker hun.
Mormor mener han kaldte den en tusindblad rose. Men kan intet finde på det navn!)

Så som i kan se er det lille Casa Rosen bed udvidet.

Det skete sidst på dagen med pandelampe på.

Alt kan lade sig gøre hvis man vil!

Et bed fyldt med glade minder om personer jeg holder meget af.

Her er alt holdt i lyserød og vil se smukt ud til foråret.

Er man have ejer tror man på livet

For man skal altid lige have næste sæson med.
Sådan et godt mantra.

Smuk dag til jer alle

Klem

Charlotte

Det lyserøde bed

Velkommen til efteråret. Velkommen september.
Er det til at forstå og specielt fordi vi ingen sommer har haft, her mod nord.
Jeg tror jeg er blevet helt tosset (have).

Kan simpelthen ikke få nok af blomster.

Jeg har nu udvidet mit sortiment og lavet mig et lyserødt bed.

Og jeg ved det hurtigt bliver for lille. Men her er der  plads til udvidelse.

Da Ida-Katrine var lille og prinsesse. Der havde hun en jern seng på sit værelse.

Da hun blev større røg den ud til Fonderie de glase. Her blev den benyttet når 

hun holdt sine sommerfester. De kunne sidde mange unge mennesker i den seng.

Den var altid samlings punktet. Ak ja det var da hun boede hjemme.

Men nu gad jeg ikke have den til at stå mere, så sengen er forvandlet til et rosen gitter.

Meningen er at de tre plantede roser skal dække væggen.

De skal være baggrund for de andre lyserøde roser og blomster.

Det har været nemt at lave denne væg via gamle reglar.
Kim og jeg startede op sammen, som et fælles projekt. Men så udløb Kims ferien.
Så måtte jeg selv klare ærterne.

I dette bed er der tænkt i romantik.

Næste sommer kan jeg forhåbentlig lave nogle søde lyserøde buketter.
Nu ser bedet jo ikke ud af ret meget, desværre.

Roser, digitalis, Bibernell, Floks og høstanemoner er alle sart lyserøde.

Udvalgt med omhu.

Frk. Pots har klappet i sine små hænder med de fine hvide bløde silkehandsker.

For hendes yndlings farve er nemlig lyserød. Så jeg har fået en stor stjerne hos hende.
Dog må siges at damerne ikke længere kan spille kroket. For to af kuglerne sidder på stolperne.

Jeg kunne ikke lige finde andet.....

Til venstre og i midten af senge væggen er plantet

Rose de Tolbiac. En remonterende klatter rose.

Til højre er plantet

David Austin Eglandtyne.

David Austin Queen of sweden står aller forrest.  

I midten den stor blomstrende Morten Korch.

Ude  i højre side står  David Austin Olivia. En ny yndling.

Billedet snyder lidt for den er noget lysere. Det er den som blomster på 4. billede.

Når man hos mig siger lyserød så tænker jeg med det samme

Casa Rosen. Så det var oplagt at opkalde bedet efter min mentor.
Som har slidt og slæbt roser til mig og andre skønne lyserøde planter.

Igen har jeg bare fundet en senge stolpe i kælderen og lavet et skilt og banket på.

Det er meget dyrt at være have interesseret har jeg opdaget.

Så brug hvad i har, se ideerne for roserne skal nok spise jeres penge.

De bedste hilser for en dejlig og vidunderlig lørdag

Knus

Charlotte

P.s

Undskyld jeg ikke har været så aktiv på jeres blogge.

Her sker så mange ting jeg ikke selv er herre over...

Men nu tror jeg det begynder at lysne!