Viser opslag med etiketten 1. december. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten 1. december. Vis alle opslag

fredag den 1. december 2017

Er vi klar til 1. december


Eller rettere bliver vi nogensinde klar til 1. december.
Jeg gør ikke og i år er vi slet ikke klar her i huset.
Tror aldrig jeg har været så langt bag ud.
Her kan enderne ikke nå sammen for tiden.
Men lys det er der indkøbt. Lys skal der til.
I overflod.....



Lidt pynt er der kommet op.
Det bliver meget enkelt i år.
Fyr er noget af det grønt jeg bare elsker.
Det kan hurtigt pifte et hjørne op.



Som her på det gamle anløbne spejl.
Det tager sig altid godt ud.




De små hjemmelavet får er også søde til jul.
Dem får i lige opskriften på HER.
Dem har rigtig mange haft glæde af at lave.




Jeg ville ønske at tiden havde været til at forære jer 24. gaver i form af låger, som jeg plejer.
Men i år er dette desværre ikke muligt.
I år må I tage til takke med de indlæg der kommer ud over skærmen.
Det er ikke altid man kan trylle og kan gøre det man ønsker.



Men julekalenderen ligger fra de sidste to år i arkivet under december.
Fik I ikke læst med de sidste år. Så kan I med fordel tage et lille tilbage blik.
Her starter 2015 og her 2016.

Med ønske om den bedste december måned for os alle
Husk det er samværet som tæller

Knus og klem

Charlotte



torsdag den 1. december 2016

1. December, hvide kogler


Så blev det endelig 1. december og den første låge i Hos Villa Fryds
julekalender åbnes.
Jeg har glædet mig så usandsynligt meget til at vise jer masser af ideer,
 en jul helt i min ånd. Med glæde, varme, forventning, hygge, blonder
og masser af hvid DIY.
Dagen er ikke kun speciel for mig på kalender måden, men i dag
får Ida-Katrine nøglerne til sit lille rækkehus.
Vores ældste barn flytter hjemmefra og det er en meget speciel følelse,
skal jeg i den grad hilse at sige💖



Kalenderlyset skal tændes.
Jeg køber altid et stort kirkelys og sætter nummer på
med en label man kan købe på nettet.
Det har jeg gjort de sidste mange år.
På den måde kan man få lige det lys man ønsker sig.



Jeg laver også altid selv tændstikæsker til årstiden.
Syntes de er så yndige at have til at ligge til pynt.
Jeg nyder at stryge en tændstik, der er noget hyggeligt over det.
Duften minder mig om barndom og når morfar skulle tænde sin pibe i kælderen.
Det foregik altid med tændstikker.
Det var slet ikke det samme at benytte en lighter sådan har jeg det også
når et lys skal tændes. Det må ligge i generne!
Her på bordet har jeg malet en gammel kageform så de brændte
tændstikker kan kommes der i.



Kalenderlyset står i år i en hjemmelavet tromme.
Den er lavet præcis som jeg har vist jer før.
Men den er bare åben i toppen.
Jeg har valgt at lave den helt hvid med blonde stof.



Mit tema i alrummet i år er de hvide og grå grønne farver.
Så var det jeg tænkte i stedet for at male koglerne hvide, må man da kunne blege dem.
Her er de kommet i klorin.
Jeg ligger mursten oven på, så de bliver dækket af klorinen.
Her står de i 3 døgn.



Her er de lige taget op. De har lukket sig sammen.
De er ikke speciel hvide!
De kom op på vores varme badeværelses gulv i to dage.



Så bliver de atter åbnet og meget meget lys sandvasket i farven.



Så trommen pyntes med kogler, blød enebær, lav fra Norge som Alice nabo
havde med hjem til mig fra sin ferie, Ganske lidt blågran, grå husløg og eukalyptus blade.
Der sneg sig også lige et par jule tazetter med.




I vinduet har jeg atter brugt en af Sissels stencil. Jeg vil  nævne det
igen. Men The White Cottage som Sisse har. Kan bare alt med stencil.
Kan mærke at det her bliver den nye trend for mig.
Syntes det fuldender et stilleben med en smuk skrift på ruden.



Sisse har masser af stencil så kun fantasien sætter grænser for
hvad de skal anvendes til.
Kontakt hende endelig for hun kan trylle.




Så er vi ved at være klar til at indtage 1. december.
Børnene bliver vækket med "ild" i både
kalenderlys og den gamle kakkel. En helt fast
tradition her i december.











Alrummet er pyntet op og vi er klar til at starte julen.

I ønskes alle en helt fortrinlig skøn 1. december
Juleknus

Charlotte

P.s
Se lige endnu et smukt logo af en mistelten
som Ida-Katrine har beriget mig med💕