hortofilia

En væsentlig fordel ved en haveblog er, som vi alle ved, at man kan gå tilbage i tiden, hvad enten man skal identificere en given plante eller sammenligne haven fra det ene år til det andet. Når jeg skal finde den marts måned, der mest ligner den, vi har nu, skal jeg tilbage til 2018.  Dengang gik vi også og ventede på, at foråret for alvor ville bide sig fast, og den hvide peberbusk var forsinket i sin blomstring. I år så det en overgang ud, som om blomstringen var blevet ødelagt i den hårde frostperiode, vi havde; men heldigvis er den vendt stærkt tilbage. Også hestehov dukkede op, lige så snart frosten forsvandt, og en smule nattefrost generer den tilsyneladende ikke. I drivhuset er der ved at være trængsel, og den helleborus, jeg købte i starten af december, er kommet ud under tagudhænget igen. Hvordan den har kunnet drives frem til at have så mange knopper og blomster, fatter jeg ikke. Det kølige vejr har bevirket at galanthus South Hayes og cyclamen alpinum har blomstret næst...

Mørkt, blæsende og regnfuldt - sådan er det vejr, vi har haft i dag ligesom mange andre dage her i februar. Derfor brugte jeg lidt tid i drivhuset i dag, hvorfra jeg allerede har vist et billede af ypsilandra thibetica. Nu er en mindre variant også sprunget ud. Den hedder  cavaleriei  og er mere farverig end storebroderen uden på nogen måde at være prangende. I stedet for at smide den på komposten satte jeg sølvbusk/ sølvsnerle/ convolvulus cleorum i drivhuset i efteråret. Hvis jeg støder på den i plantecentre først på sommeren, køber jeg den altid og bruger den som krukkeplante, hvilket den er velegnet til med de skinnende, sølvgrå blade.  Det har tilsyneladende bekommet den vel, for den har allerede dannet mange af de behårede og bløde blomsterknopper. Nu har jeg pottet den om og håber på masser af blomster. I 2019 kneb det derimod med blomstringen - for lidt sol, gætter jeg på - så jeg har lånt et billede på nettet.  https...

- var præget af forårstemperaturer og høj, blå himmel og fortjener bestemt et indlæg. I skovhaven får man øje på de gule blomster i cornus mas, når man lægger nakken tilbage. I surbundsbedet er det stewartiaens spidse frøstande, der ses op mod himlen. Når man kigger ned, er forskellige prydløg ved at dukke op rundt omkring. Hvad de hedder, de forskellige, går jeg mærkeligt nok ikke ret meget op i. I mellemhøjden kan man se de helt nye skud på den tidligste hortensia (Mirai), hvis løv er temmelig mørkt, dog ikke så mørkt som de nye skud. For ikke længe siden viste jeg denne krukke i drivhuset, hvor ypsilandra thibetica var hovedpersonen. Nu er lillebroren ypsilandra cavaleriei også sprunget ud. Måske kan det lige anes, at der er et ganske sart, rosa skær over blomsten. Denne lille scilla har derimod, især i skyggen, et sart, blåt skær. De blå anemoner har haft det med at forsvinde fra haven; men nu har jeg plantet dem ved foden af det tibetanske kirseb...

Det var min plan at tage solskinsfyldte billeder i dag; men sådan skulle det ikke være.Vinteradonis kan ellers konkurrere med krokusserne i den henseende. I drivhuset står denne flade krukke med forskellige dværgsurbundsplanter. Ypsilandra tibetica hedder den blomstrende staude.med de blå støvdragere. De to foregående dage har jeg fjernet gamle blade fra næsten alle påskeklokkerne, og det blev til tre fyldte sække, som skal på lossepladsen. Nu kan man meget bedre se de udsprungne blomster. Rosa viridiflora har en enkelt og ganske nydelig blomst tilbage, som rådyrene har ladet sidde. Man må da sige, at rosensæsonen er utroligt lang; for på rigtig mange af planterne er de nye blade godt i gang med at skyde frem.

I går priklede jeg de største frøplanter af rosenslynger/ rhodochiton, men der er mange tilbage endnu. For en gangs skyld har jeg nemlig været heldig med såningen. Nu bliver det spændende at se, hvor hurtigt eller langsomt de udvikler sig videre.  Olieplanterne/ ricinus har jeg i år sået i tørvebriketter, hvilket gør, at man lettere kan følge med i, hvordan rødderne udvikles, og der går ikke mange dage, fra de spirer, til de skal pottes op. Billedet fra haven er taget sidst i august, så der er en imponerende vækstkraft i sådan et frø. Sidst i oktober startede jeg såprocessen for ni frø af en træpæon. Ifølge opskriften kan man spare et år i deres forløb ved først at give dem 3 måneders varme, så 3 måneders kulde, og hvis det ikke sætter gang i spiringen, skal processen gentages. I dag var der heldigvis hvide spirer at se hos de fire af frøene. Det er ulige lettere, når planterne selv sørger for frøsåningen, og det er jeg rimeligt sikker på, at den gule søjletaks ...

-at piske en stemning op omkring århundredets danske vintervejr i disse dage og sender rapportere ud i et forgæves forsøg på at skabe stort vinterdrama, så har vi altså forårsvejr med  strålende sol og nogle få plusgrader her i Vestjylland. Her i haven som i rigtig mange andre haver vrimler det med vintergækker og erantis, og nogle af de små gule har fundet på at mingle med krybende kambregne/ blechnum penna-marina. Også krokus og dorothealiljer er sprunget ud - lidt tidligt, synes jeg i grunden. I sandbedet er Diggory og den gule Spindlestone Surprise sprunget helt ud. Cyclamen coum står også i sandbedet; den lille fyr har jeg selv sået. Ypsilandra thibetica er sprunget ud i drivhuset. De sartblå støvknapper er så charmerende. Forårstegn er der i det hele taget masser af i haven nu, nogle af dem dog så små og undselige, at man næsten ikke bemærker dem. Tag f.eks. de bittesmå, nye blade på hot chocolate. Gode, gamle løjtnantshjerte/ lampr...