hortofilia

Dahlier, som jeg i øvrigt meget hellere vil kalde georginer, har jo deres højsæson lige nu. Jeg er ikke ret god til at huske at plukke buketter rent fysisk, men har til gengæld lavet en elektronisk. Det er det samme med sommerblomster, som vi har nogle få af i køkkenhaven. De blomstrer meget spredt i år. Yndlingsliljen lige nu er leopardliljen. Black beauty er også fin og helt enorm, men svær at gengive tilfredsstillende i al dens magt og vælde. Mr Pistachie herunder er både pæn  og produktiv, men sætter ikke mit hjerte i brand.   Sensommeren er også tid for violfrøstjerner. Claus Dalby roste splendide i så høje toner, at jeg måtte prøve den, selvom vi havde mange violfrøstjerner i forvejen, og den har bestemt ikke skuffet. Den fyldte version til højre er lige så stor og strunk                                Ved den nye terrasse sår violfrøstjernen sig selv ...

For tiden myldrer blomsterne frem i en grad, så man næsten glemmer, at nyt løv kan være lige så fascinerende. Se bare thalictrum elins nye løv. Saxifraga stolonifera minder meget om stueplanten jødeskæg. Pieris red mill er startet på sit bladshow. Gulbladet uægte jasmin  Fodbladopdatering Podophyllum pleianthum er ved at være igennem sin fødsel og afslører to blade og en blomsterknop på vej. Spotty dotty ser ud til ar få en del blomster i år. Selvom podophyllum versipelle kun lige har stukket næsen over jorden, fornæg-ter farverne sig ikke, ej heller de dumme, små huller, som den kan finde på at danne. Og det er ikke snegle, der har været på færde. I sandbedet er kaleidoscope ved at folde sit første blad ud.              På den anden side kan man jo ikke være bekendt at ignorere blomsterne.  Den første hedder anemonella Oscar Schoaf.        ...

Naturen bugner af motiver med efterårsfarver og havebloggene ligeså, så jeg bestemte, at jeg i dag skulle vise mådehold og udvælge tre til bloggen. Det første motiv blev troldhassel, som er farverig på en raffineret og afdæmpet måde. Vingebenved viste jeg i mit forrige indlæg, så jeg springer videre til ranzania japonica, som lyser op på nordsiden af stuehuset. Den kan ses i blomstring her. Orixa japonica (bitterbalsam) ser næsten spøgelsesagtig ud.   Høstkrokus er en sand fryd for øjet i år. Mine dahliafavoritter er dem, der har enkelte blomster og mørkt løv, f.eks den ret høje Twyning´s After Eight, der står to steder i staudebedet. Pudeasters Kristina  Aconitum Rispapirplanten har fungeret godt som krukkeplante; men til næste år må vi nok se at finde det perfekte sted at plante den ud. Champignon ????

Normalt bestræber jeg mig på at finde nye motiver til mine indlæg; men i dag går jeg den modsatte vej og viser motiver, som jeg har brugt tidligere. For mig er det interessant at se, hvilke planter vi har glæde af hvor længe. Clematis, dahlia, violfrøstjerne, solhat og indianermynte har virkelig budt ind i lang tid.