hortofilia

Vi har vist alle gået rundt og skelet op til himlen i dag, om vejrmeldingen om regn kom til at holde stik, og det gjorde den heldigvis. Selvom vi bestemt ikke er hårdt ramt af tørke, er der alligevel planter rundt omkring, som trænger til vand.  I dag er jeg startet med en håndfuld småtræer. Den gule på det første billede er en gul læderkrone / ptelea trifoliata aurea. Jeg ved, at der er havefolk, som ikke bryder sig om gulbladede planter,men når de er sunde og raske, kan jeg godt lide at bruge dem, omend med måde, som afveksling fra alt det grønne. Denne viburnum Kilimandjaro giver mig noget arbejde. Da jeg købte den, blev den beskrevet som pyramideformet, hvilket jeg tog som synonymt med søjleformet. Senere har  jeg erfaret, at det er det bestemt ikke. Det er imidlertid en søjle, jeg er interesseret i, så hvert år klipper jeg den kraftigt ind for at opnå den ønskede form. Heldigvis generer det ikke blomstringen. Stewartiaen og åkandemagnoliaen er besværlige at få et godt bil...

 Er det altid sådan, at man som haveejer har svært ved at følge med udviklingen ude i majhaven, eller opleves det specielt overvældende i år, hvor april var ekstremt tør, og den livgivende regn først faldt i maj? Jeg ved det faktisk ikke; men en kendsgerning er det, at ballet nu er i fuld gang.  Fruesko har svigtet mig utallige gange, og krydsningen Gisela er mit endegyldigt sidste forsøg. Jeg købte den til et ophørsudsalg i efteråret 2020, og glædeligt nok er den blevet dobbelt så stor og har dobbelt så mange blomster som sidste år, så måske lykkes det endelig for mig at få en fruesko til at trives. Gisela beskrives da også som yderst robust og et godt valg for nybegynderen. Fruesko siges at blive bestøvet af jordbier; men jeg mener nu bestemt at kunne spotte en flue nederst på landingsbanen. Rhododendron camtschaticum bliver mere og mere bunddækkende med årene. Den hvide står mere skyggefuldt og er kun lige startet på sin blomstring. Derfor har jeg valgt at zoome ind på blom...

I dag fik jeg lyst til at præsentere tre forskellige buske eller småtræer, som hver på sin måde giver eller har givet noget farve til haven.Hjerteglød er det smukke og rammende danske navn for disanthus cercidifolius. Den er ikke vokset ret meget på de fire år, vi har haft den. Ifølge sagkundskaben skal den blive omkring 2,5 meter høj og nogenlunde lige så bred i løbet af 10 - 20 år. I modlys gløder bladene, mens de er noget mere afdæmpede set forfra. I julen 2018 købte jeg som krukkeplante et eksemplar af virginsk vinterbær/ ilex verticillata fyldt med skinnende, røde bær. For at busken fremover skulle blive ved med at producere bær, fik den selskab af en lille, undselig hanplante, da den senere blev plantet ud. I år har hunplanten for første gang  ansat en nydelig mængde bær, som allerede er begyndt at rødme. Fuglene snuppede ret hurtigt bærrene i 2018, så jeg har tænkt mig at dække busken med et net. Buskene er i sig selv ret anonyme; det er bærrene, der gør dem attraktive. Den ...