Flere roser bl.a.
Selvom en del roser nu har blomstret færdig, er der heldigvis stadigvæk andre, som har gang i blomstringen. I dag har jeg især fokus på nogle i forskellige nuancer af rosa og pink. I collagen ses Heidi Klum,Princess Alexandra of Kent, la rose de Molinard og Belle de Clermont. Geoff Hamilton har blomstret længe og rigt. Andre bloggere har fremhævet Leonardo da Vinci som særdeles rigtblomstrende, og det kan jeg helt tilslutte mig. Vores har jeg lavet af stiklinger, og det påvirker tydeligvis ikke væksten negativt af det. Sally Holmes har det sarteste skær af lyserødt på de nyudsprungne blomster, som falmer og efterhånden bliver cremehvid. Hvor er den dog vidt forskellig fra den (over)fyldte Eden rose, som ses herunder. Nogle stauder: Druemunke kan vist godt beskrives som en anonym staude både i blomst og som bladplante. Det er først, når de skinnende bær udvikler sig, at den skiller sig ud. Solbrud/ helenium har vi i to versioner, den gode gamle og uundværlige rustfarved...