hortofilia

                                                                                                   Det spørger jeg mig selv om i disse dage, hvor temperaturen har ligget omkring de 30 grader. Blomstringen ligner mere sensommer end højsommer, synes jeg.  Crocosmia blomstrede midt i september til min brors fødselsdag, da jeg var barn, men nu starter deres blomstring allerede her midt juli. Det er da vildt.                                                                                        Vores sensommerbed topper ...

Heldigvis udvikler planterne deres efterårsfarver i etaper.  Nu, hvor hjertetræet har smidt alle sine blade,  er det kinesertræet/koelreuteria, der dominerer. Det er et meget spinklere træ og har mere farvespil i sine efterårsfarver end hjertetræet.  Acer griseum  Papirbarklønnens farver er vel orange og guldlærkens orangegule, og hos elefantgræsset er det orangegule kombineret med aksenes sart lavendelblå farve. Pseudolarix  Mange stauder er visnet ned. Det gælder dog ikke den lave kæmpeærenpris, som jeg synes står som en gul skulptur. Men der er også stauder, der blomstrer nu. Det gælder impatiens omeiana ice storm, en slægtning til springbalsamin. Og en høststenbræk i dværgformat. Og geranium Roxanne.  Hvad frugt og frø angår, blev der kreeret græskarhoveder i weekenden, og en frøstand fra en snabelkalla er blevet lysende rød. Frøene kan sås friske, mon jeg får det gjort?? Blommefarvet/mørklilla er noget af en yndlingsfarve for mig. Måske er det en remin...

Indtil nu har juli været en blandet fornøjelse rent vejrmæssigt. Sidste uges rusk og regn gennede mig indenfor, hvor jeg fik startet på at strikke en sweater til barnebarnet. Med pinde nr. 5 kommer man hurtigt et stykke vej, og det er fristende at lade have være have, selvom der efterhånden er en del opgaver, der presser sig på. Fløjlshortensia/ hydrangea aspera macrophylla Guldlærk/ pseudolarix amabilis har de lækreste, bløde nåle, og fordi rådyrene besøger haven hver nat, har vi indtil fornyligt beskyttet det lille træ med med et plastiknet. Selvom det tager noget af pynten af træet, overvejer vi at sætte det op igen. Det ville være kreperligt, hvis lækkersultne rådyr skulle skamfere dets "ballerina/ skøjteløber-look". Noget, jeg har fået gjort, selvom vejret ikke er til havearbejde, er at binde mange af vores violfrøstjerner op. Selvom en del af dem er stivgrenede, blæser det ind imellem så meget, at de pludseligt kan vælte og måske endda knække. Denne rhododendron kom med...

Det, jeg tænker på, er, hvordan jeg skal agere i forhold til visne staudetoppe og græsser. De dage er for længst forbi, vil jeg mene, hvor haveejerne hvert efterår  barberede bedene helt ned til den bare jord. Det stemmer simpelthen ikke længere overens med vores skønhedsidealer. I dag har vi tværtimod fået meget mere blik for skønheden i forfaldet og er blevet særdeles obs på, at fugle og insekter skal tilgodeses. En kedelig staudetop i en floks, hvor fuglene allerede har snuppet alle frøene. Den tramper jeg sikkert snart ned på jorden. Så kan den ligge der og blive omsat. I dagens Danmark er det blevet god tone, ja vel nærmest politisk korrekt, at vente så længe som muligt med at fjerne de visne toppe; men sådan ser jeg nu ikke på det.   Løvehale med sneturbanner på frøstandene Hvis sandheden skal frem, er det nemlig æstetikken,  der først og fremmest styrer, hvornår jeg fjerner de visne toppe. Faktisk fjerner jeg dem i flere omgange henover vinteren, har jeg analyseret...