hortofilia

11,5 mm regn har vi fået henover de sidste to dage, en ok portion og sikkert mere, end der er faldet mange andre steder i landet. Atmosfæren føltes da også klart anderledes i morges, da jeg gik en runde med kameraet. Når jeg starter med trillium grandiflorum, er det, fordi den tydeligvis har haft gavn af regnen, selvom den står tæt op ad en træstamme og derfor ikke er den plante, der har fået mest vand. Fra vores ældste surbundsbed viser jeg to meget forskellige rhododendron. Den første hedder temple belle. Navnet er let at huske på grund af ordspillet på "belle" , som betyder skønhed og "bell", som betyder klokke. Den anden hedder Carmen, et navn, jeg også kan huske, fordi den mættede, røde farve signalerer tango og passion.   Lige over for Temple Belle ligger der et bed med to lyse skønheder, en kvæde med fyldte, cremefarvede blomster og en lille troldel/ fothergilla. Kaguyahime hedder denne bispehue, som jeg omplantede sidste år. Derfor er dens vækst så spredt, a...

Gårdspladsen er et område, hvor vi færdes rigtig meget hver eneste dag. I et tidligere indlæg har jeg vist billeder fra det lille arboret, vi har indrettet mod syd på den oprindelige møddingsplads . I dag ser jeg nærmere på det bed, vi har lavet oven på det gamle vandværk. Det ses i aftensolen i billedet herover og i morgensolen herunder. I bunden af bedet vokser fire bunddækkende stauder, først og fremmest den stedsegrønne rypelyng/ dryas octopetala, som småblomstrer hele sæsonen og nu også har de flotteste frøstande, der minder utroligt meget om kæruld. Herunder omgiver den et lille fuglebad, som Søren har lavet. Desuden er der stenurt/ sedum i to rosa nuancer og gult og gummipude/ azorella trifurcata Nana samt lodden timian/ thymus praecox minor. Den sidste ser ud til at blive presset meget af de andre bunddækkere. Gummipuden er uforlignelig til at vokse henover og dække sten. Til at give noget højde til bedet er der en søjleene og en pilebladet pære; men ellers er det især forskel...