hortofilia

Det bagende hede sommervejr her  i weekenden har holdt mig mere eller mindre inde i skyggen og givet mig lyst til at nørde igennem med dette tema. Tidligere på foråret fik ligheden mellem fodblad/ podophyllum og paraplyblad/ diphylleia  i udspring mig til at undersøge, om de monstro er i familie med hinanden, og det er de minsandten, idet de begge tilhører berberisfamilien. Den havde jeg ikke lige set komme, men det burde jeg sådan set have gjort; for i Dan Hinkleys bog The Explorer's Garden, som jeg har fremme flere gange om året, er der et helt kapitel dedikeret til berberisfamilien.                                                   podophyllum versipelle                               diphylleia cymosa Når blomstringen kommer til, bliver slægtskabet straks...

Mens I andre havebloggere hang ud i Kolding, fejrede Søren og jeg en 7-års fødselsdag med masser af gaver, fødselsdagskage og besøg på McDonalds. Jeg forbløffes hele tiden over de gigantiske mængder legetøj, som nutidens børn lever blandt; men hvis jeg nu kalder haven for min legeplads, så må jeg nok tilstå, at jeg heller ikke selv holder mig tilbage. Det gjorde I andre sikkert heller ikke i Kolding. Sådan er tidsånden vel bare. Mit første billede i dag viser bunddækket vancouveria (inside-out flower på engelsk). Oxalis ute og oxalis enneaphylla ione hecker Kanelbusk skal fotograferes med omtanke -  drukner næsten i den grønne baggrund. Som regel overvintrer der et par hørplanter i køkkenhaven. Meconopsisknopper varierer meget alt efter, hvilken art der er tale om.                                         ...

-er altid vanskelig men helt umulig i dag. Jeg havde en plan om at udvælge 5 billeder, men opgav det lynhurtigt. Viburnum plicatum mariesii ligner allermest en gigantisk brudekjole. Den mørke hyld har nærmest den modsatte facon. Søren insisterer på, at jeg skal vise en kashmirsk røn, fordi de blomstrer helt overdådigt i år. Det gør kanelbusken også på sin afdæmpede måde. Vancouveria ser så sart ud; men skinnet bedrager. Hvis jorden er for god, invaderer den alt og alle. Hortensiaen herunder anskaffede jeg fordi, den har det smukkedste mørke løv og skulle blomstre fra juni til oktober. I år startede den så i maj. Den første oxalis er min favorit, mens Søren foretrækker den anden. Clematis josephine lægger for første gang an til en gedigen blomstring. De buttede knopper kan ses på lang afstand. Blåøje, sisyrinchium angustifolium, sår sig selv i rigeligemængder - heldigvis. Nomocharis Lidt forskelligt